|<
<
>
>|
Kandidat til årets "Søhest"
Fanø afdelingen vil gerne indstille vores kasserer gennem 27 år - Anna Madsen, Kløverengen 6, Fanø - til årets “Søhest”.
Vi har skiftet formænd mange gange her på Fanø, men Anna har været den stabile, der igennem alle årene har siddet i bestyrelsen og været vores dygtige kasserer. Hun fortjener virkelig at få årets “Søhest“.
Anna deltager gerne i alle arrangementer og afdelingens årlige cykeltur udgår altid fra hendes have, hvor vi begynder turen med en lille én til halsen. Anna er dejlig at være sammen med, altid i godt humør og parat til at give en hjælpende hånd, når det kniber.
Og selvfølgelig er Anna med, når der er Landsgeneralforsamling. | | Kilde/ forfatter: Lena Hestbek Jensen, Dato: 1/9-2005 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Kandidat til årets "Søhest"
Århus afdelingen indstiller hermed vores formand Tina Rosenborg til modtagelse af årets søhest, da hun yder en indsats ud over det sædvanlige.
Tina var en af de bærende kræfter i opstarten af Århus-afdelingen. Og siden har hun været forbilledlig i sin entusiasme med at skabe gode og alsidige rammer om vores møder.
Tina er i besiddelse af et altid smittende godt humør, som har været til gavn for såvel afdelingens medlemmer som vores familier.
Tina har ALTID en bred skulder til andre medlemmers frustrationer eller tårer. Ikke nok med at hun er klar til at snakke, når man ringer til hende, men hun er også personen, der selv på de rigtige (skidte) tidspunkter ringer til os, for at høre om alt er vel.
Vi i Århus-afdelingen er uhyre glad for at have Tina i blandt os, og vi håber at kunne give hende lidt igen - ligesom hun har givet os utroligt meget - ved at indstille hende til denne hædersbevisning.
Med ønsket om Tinas længe virke i Århus-afdelingen. | | Kilde/ forfatter: De menige medlemmer, Dato: 1/9-2005 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Indkommende forslag til general forsamlingen
Svendborg lokal afd. rejste dette spørgsmål på lokal foreningens generalforsamling.
Der kom to forslag, som Svendborg lokalforening hermed gerne vil fremsende til Landsgeneralforsamlingen i Odense 24/9-2005
- Digital kamera til landsforeningen. Dette kamera kunne evt. opbevares af landsformanden. Billeder fra generalforsamling og andre møde aktiviteter kunne evt. lægges ud på hjemmesiden, eller på anden måde gøres tilgængelig for foreningens medlemmer.
- Der kunne gives 500,- kr. til lokal afdelingernes årlige generalforsamling -i en på Landsgeneralforsamling bestemt årrække.
Svendborg afd. Anne Margrethe Retvig Jensen
Repræsentantskabet har på møde den
13. August 2004 stillet følgende forslag:
- På Landsgeneralforsamlingen 2006 udskiftes ”temaet” fra ”Det blå Danmark” med en kendt foredragsholder. Foredraget skulle være åbent for alle og vil på den måde kunne trække nye medlemmer til foreningen.
Repræsentantskabet Charlotte Munk
- Ilse vil gerne foreslå, at vi køber et antal af DGI´s sangbøger. Bøgerne kunne så fordeles rundt i lokalafdelingerne.
Ilse Schmidt Fredericia/Strib/Kolding afd.
- Odense afdelingen foreslår, rentegning af afdelingernes logo´er på hjemmesiden.
Ulla Andersen Odense afd.
- Århus´ forslag går ud på, at årets ”Søhest” kun kåres hver 2. år, til den store Landsgeneral-forsamling, taget i betragtning af dens prisen, og foreningens ”måske” lave medlemstal. Sådan at ”Søhesten” vil blive ved, at holde dens statusværdi. Således vil det også være noget særligt, at det er til den store Landsgeneralforsamling, at årets Søhest kåres.
Tina Rosenborg Århus afd. | | Kilde/ forfatter: Repræsentantskabet , Dato: 1/9-2005 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|