Den nye Sømands klub i Brielle
I går åbnede sømandsklubben i Brielle, Rotterdam, det var en fin dag med besøg af søfolk og andre gæster.
Klubben er centralt beliggende i Brielle, på Vischstraat 19, og er indrettet med internet-café, tv-stue m.m. Her kan man slappe af i rolige omgivelser eller benytte byens muligheder for indkøb, gå i banken, sætte sig på en café eller bare slentre langs kanalen i en stille stund, væk fra skib og pligter.
Når man ønsker, at besøge sømandsklubben kan man kontakte Handelsflådens Velfærdsråd i Rotterdam v. Jacob Christensen på email: rotterdam@hfv.dk, eller ved at ringe tlf. (+31) 620 406 860.
Men kontakt Jacob så tidligt som muligt – helst inden ankomst.
Klubben er i besiddelse af en minibus, så der kan arrangeres fri transport til og fra Brielle.
Vi håber rigtig mange vil få glæde af denne nye mulighed, tillykke med åbningen
| 
|
Kilde/ forfatter: Dominique M. Th. Jacobsen, Dato: 8/3-2015
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med Center for Maritim Sundhed og Samfund Januar 2015
Hvert år bliver Sømandskoneforeningen af 1976 inviteret til et møde, om hvad der for tiden forskes i på det maritime område.
Det er altid meget interessant og oplysende. Jeg har nu deltaget som forenings repræsentant i 4-5 år og ser altid frem til mødet.
CMSS opgave er at levere forskning og dokumentation, der kan bidrage til at optimere arbejdsmiljø, sundhed, sikkerhed og miljøøkonomi i relation til Det blå Danmark.
CMSS er opdelt i tre hovedområder:
• Søfart
• Fiskeri
• Offshore
Der forskes i rigtigt meget spændende, men set ud fra vores forenings medlemmers synsvinkel er disse to projekter dem jeg har fundet mest interessant.
Jeg kan dog kun opfordre foreningsmedlemmer til at kigge forbi CMSS hjemmeside:
http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Ist_sundhedstjenesteforsk/Forskning/Forskningsenheder/MaritimSundhedSikkerhed
Her kan man også tilmelde sig et nyhedsbrev, hvis man har lyst til at følge med i hvad CMSS arbejder med.
Det første projekt som jeg udvalgt er lige påbegyndt og forventes afsluttet ultimo 2017. Overskriften herfor er:
Det maritime telemedicinske Sundhedsvæsen
(også kendt som Radio Medical)
Formålet med dette projekt er at optimere kvaliteten af de maritime telemedicinske ydelser samt at vurdere, hvorvidt disse ydelser leveres på et internationalt sammenligneligt og højt niveau. Der stilles spørgsmålstegn ved om den forebyggende indsats, der pt ydes, er tilstrækkelig, om det akutte beredskab er det mest effektive man kan få, om folk er tilstrækkeligt uddannet og om den viden, som der rutinemæssigt indsamles i forskelligt regi i efterforløbet for hændelserne, kan samles og anvendes bedre.
Meget spændende og vedkommende for vores “mænd” til søs.
De er jo lidt sårbare overfor ulykker og alvorlig sygdom.
Det andet projekt jeg har valgt at nævne er:
Det metaboliske syndrom.
CMSS har i de seneste år sat fokus på danske søfarendes levevilkår, livsstil og helbred.
Centeret er i samarbejde med interesserede søfartslæger og endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital ved kortlægge forekomsten af det såkaldte metaboliske syndrom, som er en livsstilssygdom, der skyldes nedsat fysisk aktivitet og øget kalorieindtag. Det metaboliske syndrom defineres ved en øget livvidde i kombination med et øget blodtryk, et øget sukkerindhold i blodet og/eller en ændret fedtsammensætning i blodet.
Det metaboliske syndrom er forbundet med sukkersyge, hjertekarsygdomme og andre alvorlige sygdomme og påvirker dødeligheden heraf.
Hvordan er tilstanden hos danske søfarende. Studier I udlandet har påvist en overdødelighed heraf.
Projektet er i sin afsluttende fase - det bliver meget spændende og måske også lidt skræmmende at se resultatet af projektet.
Som tidligere nævnt forskes der i meget mere i ” Det blå Danmark”, så hvis disse to små teser har gjort jer nysgerrig, så ved I hvor I kan finde mere.
God fornøjelse.
Ann-Charlott Ravn,
| |
Kilde/ forfatter: Ann-Charlott Ravn Hjertmann, Dato: 8/3-2015
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Om antropologiske forsking om søfarende og pirateri:
Jeg vil gerne mødes med Jer og jeg håber på at I er friske på ideen!
Jeg har været i kontakt med mange af Jer i løbet af mit forskningsprojekt og jeg har ville længe organisere en tur ud i det danske landskab for at besøge Jer. For nogles vedkomne, har vi allerede mødtes personligt, for andre har der været delvist intenst e-mail kontakt, men vi har aldrig mødtes.
Det praktiske:
• Mit foreløbige plan er at, være i Jylland og Fyn i uge 8 og/eller 9: dvs. ca. fra 16 februar – 1. marts 2013 (Er du på Sjælland og føler dig forbigået? Skriv til mig og vi finder en tid).
• Jeg kommer gerne hjem til Jer og vi kan også mødes på en cafe eller lign – det skal være et sted som er nemt for Jer.
• Det kan vare en time eller en hel dag (eller mere) – alt efter hvad I har lyst til at fortælle og hvor mange der skal med.
• Jeg har snakket med nogle om at, familie medlemmer og endda nære venner også vil bidrage med en fortælling om deres oplevelser med pirateritrusler. Derfor er det muligt at mødes til en personlig samtale under fire øjne eller holde en gruppe samtale – eller en kombination deraf. I bestemmer selv hvad giver bedst mening og hvordan I plejer at omtale emnet – vi tager bare afsæt i det.
Vil I være søde at overveje om der er et tidspunkt indenfor den tidsramme beskrevet ovenfor, hvor I kan mødes med mig, og skrive tilbage til mig i en privat besked eller via mail: am@seahealth.dk? Skriv gerne flere dato muligheder, da det er et lille puslespil der skal gå op. Hvis I ikke har tid selv (fx hvis du sejler på det tidspunkt), overveje om der er en anden relevant person indenfor Jeres familie/vennekreds der kunne have lyst til at tale med mig.
Og endelig: Hvis I kender andre som I mener kunne relevant for mit projekt, er I velkomne til at videresende denne mail til dem.
Jeg ser frem til at høre fra Jer og takker på forhånd for Jeres hjælp.
Mange venlige hilsener,
Adrienne
Det med det småt: I skriver endelig hvis i har spørgsmål:
Målgruppe:
Som jeg har været inde på, det er ikke afgørende at I eller den søfarende I er tætte med, har haft en konkret piratangreb inde på livet. Det er lige så relevant at høre om jeres oplevelser af risiko for angreb. Derfor er det også lige så relevant at høre om bekymringer for piratangreb såsom mangel deraf. Folk har mange måder at opfatte og derfor håndtere truslen og jeg er interesseret i denne mangfoldighed.
Fortrolighed:
Fortrolighed og anonymitet er en af hovedsøjlerne i projektet. Efter jeg har behandlet min data, vil man ikke kunne kæde beskrivelser, udsagn mm tilbage til enkelte personer eller rederier. Derfor er meningen, at det der bliver ”tilbage” efter alt er anonymiserede, er beskrivelser af processer, situationer, holdninger osv der kan bruges i hele industrien, uden at vi ved hvem præcis der er tale om. Heller ikke min arbejdsgiver, Søfartens Arbejdsmiljøråd får adgang til min rå-data. Jeg er ikke ansat i et rederi og derfor skal jeg heller ikke melde tilbage til dem om mine konkrete indtryk. Jeg er heller ikke journalist med behov for at levere en spændende historie, men en forsker der vil forstå jeres realitet – om den er kedelig eller ej :-). | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 5/2-2013
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
PhD Pirateri
PhD forskning om søfarende, deres familier og pirateri
ved Adrienne Mannov, antropolog
hos Søfartens Arbejdsmiljøråd & Københavns Universitet
For yderligere information omkring forskningen, se ved hæftede pdf.
Håber meget vi kan bidrage til forskningen - det her er vigtigt !!! | 'PhD forskning om søfarende, deres familier og pirateri'
|
Kilde/ forfatter: charlotte, Dato: 8/7-2012
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - året søfartkonference
Igen i år havde jeg fornøjelse af at repræsentere vores forening, sammen med Lotte og Birgit, på MSSM konferencen i Nyborg.Årets hovedtema var Socialkapital - at få de skjulte ressourcer frem til gavn for medarbejdere og for bundlinjen.
Social kapital har stor betydning både for virksomhedens resultater og for medarbejdernes trivsel. Socialkapital er de sociale relationer, der er nødvendige for, at ledelse og medarbejdere kan løse virksomhedensopgaver effektivt. Det afgørende er tillid, retfærdighed og god samarbejdsevner. Virksomheder med høj socialkapital har mindre sygefravær, er bedre til at fastholde personale, har færre omkostninger og producerer mere af højere kvalitet.Dette blev spændende fremlagt af Eva Thoft, Grontmij, Ekstern konsulent for SeahealthDenmark.
Hans Scheider fra A2SEA fortalt om hvordan en høj sikkerhed kultur er en økonomisk gevinst for virksomheden. Om hvordan de har, måtte bygge en hel ny sikkerhed kultur op i deres organisation.
Pirateri var temaet på en af de valgfrie sessioner.( det var også her at "vores Birgit" holdt et super fint oplag). Rederiet Torm sikkerhedschef fortalte om hvordan og hvad Torm gør: - hvordan holder rederiet sig orienteret om forholdene i farvandene - hvordan forbedres besætningen på en gennemsejling- hvad gør rederiet når noget sker - støtte til hjemmefronten- efter behandling. Det var dejligt at høre en meget engageret sikkerhedschef fortælle om dette.
Herefter kom Birgit på banen med et fint oplæg om hvordan det kan opleves fra hjemmefronten.
Til interesseret er linket: MSSM præsentation
Sessionen blev af sluttet af Krisepsykolog Michael Linde fra Søfartens Arbejdsmiljø Råd.Han holdt et meget spændende oplæg med titlen ”Krisehjælp - er det noget for rigtige mænd”.
Han sluttede sit oplæg af med at fortælle om et døgn åben telefonlinje som tilbyder:
* assistance til søfolk og besætninger døgnet rundt.
* Rederi, Kaptajn eller andre kan ringe ind hvis der er behov for hjælp, eller blot vejledning
* TELEFON: 3311 1833.
Hvis man har lyst at læse hele oplægget af krisepsykologen, kan det findes her:http://www.mssm.dk/public/dokumenter/MSSM/2011/Praesentationer/ses.1%20Michael%20Linde.pdf.
Den sidste session jeg deltog på konferencen hed ” Hvem passe på at du trives, når du ikke er hjemme”
Psykolog Bente Høngsmark fra Søfartens velfærdsråd gav bud på hvad sømanden kan gøre for at forebygge mistrivsel, hvordan spotter man kollegaer, hvilke faresignaler er der, hvordan tilbyder man hjælp. Det vigtigste budskab var: at lytte lyttelytte, stille spørgsmål også lytte lytte.
Søren P. Sørensen, Direktør for Handelsflådens Velfærdsråd, afsluttede med at tale om den stigende internationalisering gør det nødvendigt at se på både den enkelte søfarendes vilkår og ikke mindst besætningerne som helhed i forhold til trivsel og velfærd. Hvilke behov er der for trivsel og velfærd i dag, hvilke muligheder er der i fremtiden, da Søfartens velfærdsråd er ikke længere på finansloven.
Udover at høre en masse spændende oplæg, havde vi også i år en lille stand hvor vi reklamerede for foreningen. Vi var ikke så godt placeres som sidste år, men alt taget i betragtning blev vi pænt besøgt.
| |
Kilde/ forfatter: Ann-Charlott Ravn Hjertmann, Dato: 30/10-2011
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Maritim sikkerhed, sundhed og miljø - året søfartkonference
Maritim sikkerhed, sundhed og miljø – MSSM – årets søfartskonference i Nyborg den 26. og 27. august 2010.
Ann-Charlott, Lotte og Birgit deltog i konferencen, hvor vi reklamerede for Sømandskoneforeningen med en stand. Lotte havde sponsoreret en flot Roll-up, som var et fint blikfang.
Der var lidt problemer med, at buddet ikke havde kunnet finde ud af at aflevere den dagen før, så den dukkede først op om eftermiddagen, den første dag af konferencens to dage. Men – bedre sent end aldrig.
Vi havde de nye brochurer klar. De lå ligeledes i samtlige ca. 250 deltagers taske med program osv. for konferencen. Det er en videre udvikling af den brochure, som Århus pigerne har lavet, så den nu dækker Landsforeningen, og den er god.
Birgit havde lagt billeder ind i et diasshow. Det var billeder fra sammenkomster blandt Århus pigerne, blandt Skruerne Sjælland og billeder fra mødet med de filippinske sømandskoner samt fra en af vores seneste Landsgeneralforsamlinger.
Der kom en del og snakkede med os ind imellem, og det er helt sikkert at samtlige deltagere samt øvrige udstillere bemærkede os. Konferencens deltagere kommer bredt fra alle dele af søfartserhvervet, både til søs, i land, uddannelsessteder, samarbejdspartnere til ”søens folk”, rederier, søfolk selv og mange andre.
Torsdag formiddag var der et fælles program med tre oplæg om dansk søfart position nu og hvilke udfordringer fremtiden byder.
Programmet blev indledt af direktør Andreas Nordseth fra Søfartsstyrelsen. Han talte om vækststrategi for dansk søfart. Hvordan status var lige nu og fremtids udsigterne. Trods finanskrisen er den danske tonnage vokses og antallet af ansatte i relation til søfart og søfarende uændret siden 2008. Hvordan fordelingsnøglen så kom han ikke ind. (Mon ikke vi er nogen som undrer os over hvorfor han ikke viste tallene opdelt). Kvalitetsskibsfart- og at vi vil konkurrere på høj standard var hans bud hvordan dansk skibsfart skal klare sig i fremtiden. Han talte om hvor vigtig rekrutteringsgrundlaget er for søfarten fremtid og at søgning til de maritime erhverv så lovende ud. Han rundede sit oplæg af med kort at berøre pirateri om det internationale sikkerhedsproblem det udgør. Der arbejdes på internationalt plan, men der lå ikke nogen løsning på problemet i den nærmeste fremtid. Overordnet set synes han det så lovende ud for dansk søfart.
Herefter talte Henrik Sorn-Friese, Associate Professor, om Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet. Hans forskning viste klart at flere og flere funktioner vil blive outsourcet. Både søfolk og funktioner tilknyttet hertil. Hans bud på hvordan vi bevarer danske arbejdspladser problemet kunne bl.a. være mere fleksible søfartsuddannelser, som passer til både sø og land. Kontrakter, som binder de danske søfarende over en lidt længere periode, så de ikke går i land efter 1-2 år, ny teknologi og sådan noget som en fælles skandinavisk farvandsmyndighed. Et noget mere dyster billedet.
Afslutningsvis på formiddagens program talte Bent Nielsen, Di rector and Head of Marine Standards i Maersk Tankers, om bæredygtig rederi og skibsdrift - hvad skal der til for at være konkurrencedygtig. Hovedbudskabet var her at bæredygtighed er en afgørende faktor for konkurrenceevnen – særligt hos olieselskaberne er bæredygtighed i høj kurs. F.eks. holder man et vågent øje med børnearbejde. Miljø og sikkerhed vægtes ligeledes højt. Der er ingen tvivl om de seneste års oliekatastrofer, har gjort olieselskaber mere krævende. Der kræves og stilles høje krav til miljø og sikkerheden. Lige netop disse områder mener Bent Nielsen at Danmark er konkurrence dygtige og at det er her vi fremover skal markedets føres på.
Torsdagens eftermiddag bestod af en masse forskellige valgfrie sessioner. Vi havde valgt at hører om søfartsmedicin. Første del handlede om hvilke muligheder de søfarende har for at få lægehjælp om bord via Radio Medical. Hvordan sikres det, at den rigtige medicin er til stede i medicinkisterne om bord og hvordan skaber vores uddannelse af kaptajner og styrmænd en større sikkerhed om bord? Disse emner blev af søfartsstyrelsens to instruktionssygeplejersker Kent Østermark Jensen & Torben Leth, som også i det daglig er med til at varetage og uddanne kaptajner og styrmænd, på underholdende og lærerig vis via små scenarios/rollespil. På dramatiskvis blev vi ledt igennem en ulykke om bord på et skib. Vi blev introduceret til søfartsstyrelsen nyeste redskab en hel ny bog, som hedder” Maritime Life Support – ved enhver given lejlighed”, som er en førstehjælps bog for sygdomsbehandleren om bord.
Andel af eftermiddags program bestod af 3 små oplæg:
A. Influenza og epidemier
Verden havde ikke oplevet en influenzapandemi i 40 år, da de første tilfælde af en helt ny type smitsom influenza fra Mexico blev meddelt 24. april 2009, men der havde i årene forud været gjort mange forberedelser. I oplægget vil følgende spørgsmål blive søgt besvaret: Hvad skete der? Hvem er de vigtigste aktører nationalt og internationalt? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?
Tove Rønne, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen
Et emne som måske ikke lige direkte kan kobles til søfart, men da mange af vores mænd jo færdes og hele kloden – jah så var det meget relevant og interessant. Meget fyldte det i medierne sidste efterår. Konklusionen på forløbet var, at det nok ikke kunne være blevet taklet meget anderledes. Dog havde de lært at udmeldingerne skulle være helt klare.
B. Søfartslægernes myndighedsrolle
Søfartslægerne er autoriserede af Søfartsstyrelsen til at undersøge søfarende og fiskere og træffe afgørelse på styrelsens vegne om, hvorvidt og eventuelt i hvilket omfang de er egnet til skibstjeneste. Målet med dette oplæg er at stille skarpt på, hvad det juridisk betyder, at søfartslægen træffer afgørelser på vegne af Søfartsstyrelsen, hvilke konsekvenser det har for søfartslægens arbejde, og hvilke krav det stiller til søfartslægen, afgørelsen og lægeundersøgelsen.
Fuldmægtig Tina Bolbjerg Winther-Nielsen fra Søfartsstyrelsen
Her blev det belyst hvornår hvilke muligheder den søfarende har hvis søfartslægen ikke vil forny ”blå bog” og hvilke retningslinjer søfartslægen arbejder under. Her er oplægsholderen opsummering:
- Søfartslægerne handler på vegne af Søfartsstyrelsen
- Søfartslægerne skal overveje om der er problemer med inhabilitet
- En god dialog mellem søfartslægen og den søfarende sikrer at fleksibiliteten i reglerne kan benyttes
- Søfartslægen skal begrunde eventuelle begrænsninger i sundhedsbeviset.
- Søfartslægen bør henlede opmærksomheden på ankefristen, hvis der er begrænsninger i sundhedsbeviset.
Særdeles nyttige oplysninger at være bekendt med, hvis der skulle opstå problemer med ”blå bog”.
Sidste oplæg handlede om:
C. Helbredsundersøgelsen og psykiske lidelser
Unge, som søger en karriere til søs, og nogle gange også ældre søfolk og fiskere, medbringer i tiltagende omfang en psykiatrisk diagnose i køjesækken. De møder op hos søfartslægen med diagnoser så som ADHD, lettere grader af depression, angst, stress, og forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Senest er diagnosen voksen-ADHD i tiltagende grad taget i anvendelse blandt læger, som varetager misbrugsbehandling. Målet med denne session er at sætte fokus på disse tilstande og betydningen for en karriere til søs og muligheden for at få udstedt den "Blå bog".
Ledende embedslæge, Ph.d. Henrik L. Hansen, Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender.
Dette oplæg kom primært til at handle om når den første ”blå bog” skal udstedes. Psykiske lidelser er ofte et gråzone område når det gælder erhvervsevne. Konklusionen fra embedslægen var dog ikke til at tage fejl af at psykiatriske lidelser høre ikke til i moderne skibsfart og bør afvises. Undtagelser kan dog forekomme ved begrænset sejlads.
På fredagen program bemærkede Birgit et foredrag ved en svensker: Martin Hernqvist, direktør for det svenske forsikringsselskab The Swedish Club Academy som talte om et nyt syn på menneskelige fejl.
Hvorfor laver vi fejl? Han viste et kort filmklip, hvor en ung fyr sidder og drikker en kold cider ved poolen. Hans kammerat dukker op, og siger: What is it like? Vennen der nyder den kolde cider siger, it´s cold and refreshing, hvorpå den anden frejdigt springer på hovedet i poolen – som er tom for vand!!!! Den ene taler om den kolde og forfriskende cider, den anden taler om den kolde og forfriskende pool….
Vi tager beslutninger, som ikke er baseret på realiteterne, men på et billede af realiteterne! Dvs. det reelle og det mentale billede af realiteterne er forskelligt!
Med andre ord: Vi begår ikke fejl med overlæg.
For at forebygge ulykker og katastrofer, må vi blive bedre til at forstå hvorfor der sker uheld, og vi må lære noget omkring folks attitude, for at kunne etablere en sikker organisatorisk kultur.
Som forsikringsmand i den maritime verden, havde han adskillelige udsagn fra søfolk, der bliver udspurgt om en ulykke efterfølgende, ofte skibsforlis. Udsagnene er svar på spørgsmålet: Hvorfor stiller du ikke spørgsmål ved en kollegas forkerte og direkte farlige handlinger?
”Han vidste de var på vej mod en katastrofe, men ville ikke sige noget…”
”I might loose my job” eller: ”I might be wrong”
”Never again, he never talked to me since then..”
Det har noget med kultur at gøre. Dvs. hvordan vi er opvokset med hvilke normer for adfærd og attituder. Med attitude menes den måde hvorpå du tænker om et andet menneske. Din opførsel overfor andre, afhænger af din attitude.
Der er national kultur, som alle indenfor søfart er bevidst om. Og der er professions kultur, hvor
hver sin profession har sin kultur, som f.eks. kirurger og piloter. De blev i en undersøgelse spurgt; Kan du reagere tilfredsstillende i en kritisk situation, når du er træt? Kirurgen siger han opererer lige godt om han har været oppe i mange eller få timer, mens piloten godt ved, at han navigerer ikke lige sikkert, hvis han har fløjet i mange timer. Og søfolk ligger tæt op ad kirurgerne!
Dertil er der organisatorisk kultur., altså den kultur, der ligger på enhver arbejdsplads. Den nationale og den professionsrettede kultur, er det vanskeligt at ændre på, men den organisatoriske kan vi ændre.
Det nye syn på menneskelig fejl:
Det er naturligt at mennesker begår fejl!
Ingen begår fejl med overlæg!
Vi skal ændre attituder, ikke færdigheder!
De forskellige faggrupper, uanset nationalitet, er stort set tilstrækkeligt uddannede. Det er attituder, der skal ændres på.
Og det skal gøres ved at lave workshops med søfolk og rederifolk sammen på konferencer.
Dette var hvad vi har fået ud af året MSSM – konference. | 
|
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen & Ann-Charlott Ravn, Dato: 19/9-2010
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søfartens Arbejdsmiljøråd søger.........
Jeg har modtaget nedennævnte mail fra
Søren Diederichsenns, Søfartens Arbejdsmiljøråd. Jeg håber vi kan bidrage med mange "in-put".
Mail fra Søren:
Jeg skriver til dig, fordi vi (Søfartens Arbejdsmiljøråd) i efteråret 2009 lavede en spørgeskemaundersøgelse vedr. trivslen til søs. I undersøgelsen deltog ca. 1.700 sejlende. Det fremgik af undersøgelsen, at der var plads til forbedringer i samarbejdet og kommunikationen mellem skib og kontor.
Jeg er i øjeblikket i gang med at finde ud af mulige årsager til ovennævnte – herunder udvikle værktøjer der kan forbedre samarbejde og kommunikation. I denne sammenhæng vil jeg gerne have input fra folk med fingeren på pulsen. Rent praktisk laver jeg interviews med sejlende af 1 times varighed.
Kender du/I nogle sømand der kan rive en time ud af kalenderen til et interview? Vi kan både mødes hos os i København, på mit hjemmekontor i Århus eller hjemme hos dem?
Jeg ser frem til at høre fra dig og takker på forhånd for hjælpen.
Med venlig hilsen
Søren Diederichsen
Søfartens Arbejdsmiljøråd
Mobil 27857335 | |
Kilde/ forfatter: Søren Diederichsen, Dato: 3/6-2010
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sømandens helbred
Kære sømandskone
Hvordan står det til med sømandens helbred???
Synes du de helbredsundersøgelser, der ligger til grund for Den Blå Bog er tilstrækkelige?
Vi snakker ofte om, at det er de ikke. Jeg har ofte hørt argumenter, som "grænsen for overvægt er for bred - de kan være så store, at de er til fare for sig selv og andre, for de kan hverken redde sig selv eller andre, og de kan ikke komme igennem mandehullerne" og "På min mands skib var en sømand med sukkersyge, der tog insulin, hvordan kan han få lov til det?" osv.
Argumenter mod at stramme op på reglerne, er at man ikke vil tage brødet fra folk.
Andre nationaliteter, feks filippinske søfolk har langt strammere krav, der skal opfyldes hvert halve år, for at få Den Blå Bog. Men der er jo også "nok at tage af"..
Hvordan ser du på det?
Er det måske dybest set et spørgsmål om tider? Nu fyres der jo søfolk "alle steder"?
Er det, som det er nu, en reel balance mellem at se på sundhed og sø-egnethed og så muligheden for sømanden for at beholde sit erhverv?
Eller burde søfartslæger have større mulighed for, at hindre tivivlsomme egnede i at komme til søs, før de har rettet op på sundheden, hvis muligt?
Hvad mener du?
Jeg vil meget gerne høre din mening - og meget gerne meget snart!
Jeg skal nemlig deltage i generalforsamling i Dansk Selskab for Maritim Medicin den 23. april hvor emnet bliver taget op, og man gerne vil høre hvad Sømandskoneforeningen af 1976 siger om dette emne!
Så skriv til birgitlarsenjensen@hotmail.com eller ring/sms 22 21 49 12 - eller på facebook.
Se evt dette link til dagsorden for denne generalforsamling: http://www.dsmmweb.mono.net/upl/9893/generalforsamling2010indkaldelseudsendtd.8marts2010.pdf
Mange hilsner
Birgit Larsen Jensen | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 10/4-2010
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Pirateri
En del sømandskoner har en mand der sejler i pirat farvande, og det er forskelligt, hvordan man tackler den frygt det kan give anledning til. Nogle undertrykker det, og er overbevist om, der ikke sker noget, andre er mere bekymrede. Men uanset det, er det altid godt, at se lidt med egne øjne. For ”vished” er bedre end uvished, og at se med egne øjne, kan give lidt vished.
Derfor vil jeg opfordre til at klikke ind på nedenstående og se den dvd, der tales om. Det er sakset fra et medlemsbrev fra Rederiforeningen.
Birgit
Pirateri – anti-pirat DVD fra NATO
NATO har i samarbejde med EU NAVFOR lavet en anti-pirat DVD for at gøre opmærksom på de selvbeskyttelsesforanstaltninger mod somaliske pirater, som skibsfarten kan tage ved sejlads i Aden-bugten og Det Indiske Ocean. DVD’en henvender sig både til rederiet og de søfarende, der sejler gennem farvand, hvor pirater udgør en trussel.
På NATO’s hjemmeside er det muligt at se og evt. downloade DVD’en under linket til venstre med titlen Merchant Shipping Self Protection Video. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 27/3-2010
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Bachelor projekt:
Bachelor projekt:
Hej, jeg går på SIMAC, i Svendborg, som dual juniorofficer og er ved at lave mit afsluttende bachelor projekt. Mit projekt handler om, hvordan det påvirker en sømandsfamilie, at sømanden sejler i pirat farvand. I den anledning kunne jeg godt tænke mig at interview nogle søfolk og deres pårørende. Så hvis du og din familie kunne tænke jer at hjælpe, ville det være til stor hjælp.
Jeg søger ca. 3-4 familier, hvor sømanden har sejlet i pirat farvande op til flere gange og på mindre skibe.
Interviewet vil blive foretaget som en samtale, eller e-mail, hvis vi ikke lige kan finde en dag hvor det passer. Da der skal findes tid til interview, vil jeg gerne have svar fra folk, som kunne tænke sig at hjælpe hurtigst muligt.
På forhånd tak for hjælpen.
Venlig hilsen
Sif Emdal
s-emdal@hotmail.com
+45 26292697 | |
Kilde/ forfatter: Sif Emdal, Dato: 24/2-2010
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS)
Den 9. Okt. havde jeg fornøjelsen at deltage i et dialogmøde med repræsentanter fra Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed; Lulu Hjarnø og Fabienne Knudsen, desuden deltog Ulla Pedersen fra sømandskoneforeniningen af 1996, vores formand Lotte samt undertegnede.
Ud fra en meget officiel mødeindkaldelse, havde jeg forstillet mig et meget formelt møde, det viste sig at være dejligt uformelt med en stor gensidig interesse for søens folk. Overskriften for mødet var:
”Årligt møde om forskning- og udviklingsaktivitet vedr. arbejdsmiljø, sundhedsfremme og sømandslivet om bord.”
Efter en kort præsentation af mødedeltagerne, indledte vi mødet med at fortælle lidt om hvad der rører sig i de to sømandskoneforeninger. Ret hurtigt kom emnet pirateri på banen og afledt heraf hvilken betydning og påvirkning det har på de søfarende og deres familier. Spørgsmål som kunne være interessant at få belyst i et forskningsprojekt. Endvidere snakkede vi om hvor der evt. var hjælp at hente( f.eks. i form af psykolog hjælp til familien og den søfarende ved hjemkomst ). Et interessant spørgsmål at stille til det rederi ens ægtefælle er ansat ved.
Ulykker ombord var et andet område vi var omkring. Der er noget der tyder danske sømænd har flere ulykker i forhold til philipske. Det man kunne registrere, er at de anmelder flere. Et kommende projekt ” Sikkerhedskultur og anmeldelsespraksis på Dansk Internationalt Skibsregister” vil prøve at gøre os klogere på dette. Personligt overrasker det mig. Jeg vil se frem til at læse resultatet af projektet.
Sundhedsfremmende tiltag i befolkningen er meget oppe i tiden, hvilke tiltag er rettet mod søens folk. Jeg havde en formodning om at sundheds tilstand generelt blandt søfolk var ringere. Lulu Hjarnø kunne bekræfte dette ud fra et i gangværende projekt, hvor formålet er at belyse følgende:
1. Hvor intensiv opfølgning bør man anbefale for at opnå en ændring i livsstilsadfærd (motion, sund kost, rygestop)?
2. Hvilken betydning har forskellige faktorer for ændring i livsstilsadfærd (fysiske rammer på skibene, opbakning fra kolleger og ledelse i land og på skibene, opbakning fra familie i hjemmeperioden, opfattelse af betydning for sikkerhed, m.m.)?
3. Har et projekt med fokus på sundhedsfremme og arbejdspladstrivsel betydning for sygefravær og arbejdspladsfastholdelse?
Foreløbig har undersøgelsen påvist et højere BMI samt at der er flere rygere end i gennemsnittet af befolkningen. Hvilke er to faktorer som har betydelig indflydelse på sundhed? Også dette projekt bliver spændende læsning, når det ligger færdigt. Blå bog og kvaliteten af denne kom på banen. Er der krav om sundhedsfremmende tiltag? Tilsyneladende ikke, dog må den søfarende BMI ikke overstige 40. ”Sundhedsundersøgelse af søfolk, psykiske lidelser og overvægt” udarbejdet af studerende ved Simac, opfordrer til der stilles større krav til Blå bog. Jeg sender gerne et link, hvis andre skulle være interesseret i at læse dette.
Mødet sluttede af med en kort information om at CMSS får ny leder pr. 1/12 arbejdsmediciner Jørgen Riis Jepsen, samt invitation til nyt møde næste år.
For mig et spændende og oplysende møde, som jeg ser frem til at deltage i igen.
Ann-Charlott, Århus afd. | |
Kilde/ forfatter: Ann-Charlott Ravn Frederiksen, Dato: 2/10-2009
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Handelsflådens velfærdsråd
Hvad er det egentlig for en ”butik”, og hvad foretager de sig? Det var nogle af de spørgsmål, jeg selv tumlede med, da jeg mødte op til mit første møde i Handels flådens Velfærdsråd den 18. juni.
Jeg har ofte hørt beskrevet den ultra korte tid disse møder tog,og tænkte,at det måske var et udtryk for, at der ikke var det helt store engagement. Men deri tog jeg fejl. Der var bestemt både interesse og engagement.
Lad mig berette lidt fra deres egen beskrivelse af Året der gik:
Velfærdsrådet forlængede det 3-årige projekt om udsendelse af radio- og tvprogrammer fra DR, som udløb med udgangen af 2008.
Man har avis-tjeneste – hvor der dagligt udskrives dugfriske aviser på adskillige sprog i Rotterdam,HongKong,Singapore, Algeciras, og som noget nyt, nu også ved sømandskirken i Hull.
Velfærdsrådets mobile fotoudstilling var i
2008 udstillet hos SIMAC i Svendborg – måske har din mand sit billede med her. Velfærdsrådet holder møder med SøfartensBibliotekogSøfartensArbejdsmiljøråd om et tættere samarbejde.
I 2008 var Velfærdsrådet i kontakt med størstedelen af handelsflådens skibe i forbindelse med enten kollektiv eller individuel service.Alle henvendelser fra skibe og søfarende følges op,og der fremsendes materialer, råd og vejledning til afvikling af arrangementer ombord og i land, samt til brug for Velfærdskontorets faste tjenester.
Mange henvendelser fra besætninger bekræfter, at den kollektive fritids virksomhed har en positiv indflydelse på den daglige tilværelse ombord.
Velfærdsrådetgiverogsåøkonomiskstøtte til blandt andet: Aalborg-Nørresundby Søfarts-service, Esbjerg Havneservice, Århus Søfarts-service,KalundborgSøfartsservice, Sømandskirken i Algeciras, i Singapore, i Hong Kong, i Rotterdam, og til Dansk Sømands- og Udlandskirker.
På rådets hjemmeside: www.hfv.dk kan man se alle motions- og idrætsresultater blandt de søfarende. Hjemmesiden opdaterer automatisk de indkomne sportsresultater fra skibene. Der er oversigt over udsendte tv- og radioprogrammer. TV-betjeningen omfatter dansk producerede programmer, og er normalt 2 uger gamle ved udsendelse til skibene. Der er endvidere uddybende radioprogrammer, som giver den søfarende mulighed for at være ”opdateret”, så man kan følge med i debatten hjemme, efter udmønstring. Desuden kan danske skibe modtage et udvalg af DR´s bedste radio-udsendelser, i form af mp3-filer på cd-rom.
Af nyhedsformidling i øvrigt, sendes der aviser ud til såkaldte støttepunkter (Velfærdsstationer og sømandskirker) i Port Said, Aberdeen, London, Hamborg, San Pedro. Der udsendes dagligt email-aviser på ca 20 forskellige sprog til de skibe, der tilmelder sig.
Velfærdsrådet udsender dagligt danske nyheder fra DR´s nyhedssite, som en zippet word-fil eller pdf-fil.Desuden færøske
nyheder, polske radio online og Philnews.
Velfærdsrådet foretog sidste år en spørgeundersøgelse blandt besætningerne i danske skibe.Der blev spurgt,om der ombord eksisterer faciliteter, herunder bredbånd eller satellit-tv, til at nedtage dansk tv, eller om man forventede det indenfor en overskuelig fremtid. 158 skibe reagerede på forespørgslen, og heraf svarede 144 benægtende!!
Velfærdsrådet konkluderede derfor: Rygter og myter om skibenes tv- og internetfaciliteter, har greb selv langt ind i branchen. Der eksperimenteres stadig med en effektiv global dækning,men denne er endnu forbeholdt skibe indenfor satellitternes footprints – og er endnu ikke anvendelig på oceanerne. Har man endelig internet ombord,giver båndbredden ikke adgang til streamet tv,og skulle skibet være udstyret medenparabolantenne,erfarten–bortset fra enkelte supplyskibe i Nordsøen – af en sådan art, at dansk tv ikke kan modtages på lokaliteten.
Hovedparten har svaret, at man ikke er i besiddelse af hverken bredbånd eller har paraboludstyr ombord – og at man ikke kender til planer,om et sådant tiltag fra rederiets side inden for en overskuelig fremtid. Der er ca 226 skibe tilmeldt tv-ordningen.
Motionskonkurrencer ombord har haft en pæn stigning i antallet af deltagere.Tilmed gives der præmier, hvilket måske er med til at få flere af vore mænd op af stolen…
Vidste du i øvrigt, at Velfærdsrådet har 3
ferieboliger i Danmark? Se det på deres hjemmeside.
Velfærdsrådet blev i 2008 evalueret af
COWI i tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen. Rapporten var positiv og understreger vigtigheden af velfærdsarbejdet. Desuden var en blandt flere konklusioner, at behovet for service ydelser er steget markant gennem de seneste 10 år. Dette til trods for forbedrede kommunikationsmuligheder. Det siger – i mine øjne – noget om vigtigheden af dette arbejde, og hvad der ellers kan gøres for sømanden ombord, så han ikke føler sig hægtet af af samfund og familie.
Efter dette møde, blev jeg inviteret på
besøg, af Velfærdsrådets direktør Søren
Philip Sørensen,for at lære dem lidt bedre at kende. Og det var et godt besøg.
Det var dejligt at høre,se og mærke at disse mennesker dels ønsker at gøre noget for vores mænds velbefindende ombord, men sandelig også gør deres bedste til det. Og at de også ser vigtigheden af dette arbejde. Det synes jeg er specielt rart at mærke i en tid,hvor der ellers ikke synes at være plads til sådan et arbejde i det danske samfund. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 25/8-2009
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Mødet starter med at jeg kommer mere end 1 time for sent……
Jeg havde nemlig helt svedt ud, at vi til afveksling skulle mødes i Esbjerg, i stedet for i Fredericia, som vi plejer! Havde jeg læst den første mail ordentligt, havde jeg undgået denne fadæse. Hvorom alting er… vi fik et godt og inspirerende møde, ganske som vi plejer:
Det er hvert år, at vi mødes den 10.10. kl. 10: forskerne i søfartsmedicin ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS) i Esbjerg, vores Landsformand, Charlotte Munk, Ulla Pedersen fra Sømandskoneforeningen af 1996 og undertegnede.
Dog sprang vi over sidste år, da vi ikke havde noget aktuelt til fælles at snakke ud fra. Og i år var Charlotte Munk desværre forhindret pga arbejde.
Fabienne Knudsen, seniorforsker - er den trofaste genganger, Olaf Jensen, seniorforsker - ligeså, trods han har slået sig ned i Panama. I år var så tiltrådt to nye forskere: Lulu Hjarnø og Sisse Grøn. Lulu fortalte om sit projekt ang sundhedsfremme blandt søfolk, som er i samarbejde med Søfartens Arbejdsmiljøråd, og foregår hos Esvagt og Royal Arctic Line. De får mange værdifulde og interessante data omkring sømandens livsstil, både ude og hjemme: Hvad spiser han på søen, og hvad spiser han hjemme? Får han mere eller mindre motion til søs frem for hjemme? Er der andre faktorer der spiller ind på sømandens livsstil og trivsel? Hvilken rolle spiller sømandskonen på sømandens livsstil og trivsel?... Giver hun efter, og ”lader ham” spise løs af usund mad, og hænge i sofaen, for endelig kan han vælge sin døgnrytme, kostindtag med mere – selv!? Stresser det ham at være hjemme eller er det her han rekonvalescerer? Er der helt andre forhold der gør sig gældende? Hvad er afgørende for sømandens trivsel? Hjemme? Til søs? Lulu overvejer at medinddrage sømandskonerne. Men det hører vi nok mere om, hvis det bliver aktuelt.
Fabienne og Sisse går nu i gang med et projekt, der har ligget i støbeskeen længe. Det handler om, at finde årsagen til at filippinske søfolk har lavere rapporteret ulykkes frekvens til søs end danske søfolk. Er de mere forsigtige? Fordi de ikke har noget socialt sikkerhedsnet, hvis det går galt? Eller ligger der helt andre årsager til grund?
Olaf har afsluttet et projekt, hvor man udleverede særligt skridsikre støvler til fiskere, ud fra det faktum, at de fleste ulykker til søs (både i fiskeriet og handelsflåden) skyldes glid og fald på dæk. Fiskerne tog godt imod støvlerne, men Olaf havde det indtryk, at når de er slidt op, køber fiskeren igen de billige, og glatte, gummistøvler nede i Netto, i stedet for de skridsikre til ca. 600,-kr. Trods mange fiskere deltog i projektet, var det ikke nok til statistisk at fastslå om det mindskede ulykkesfrekvensen. Olaf er begyndt at undervise i arbejdsmiljø på universitetet i Panama. Samtidig interesserer det ham, hvorfor Panama registeret er så populært i skibsfarten. Er det færre regler/keep it simple? Eller helt andre faktorer? Det bliver spændende om Panama omvender en dansk forsker i søfartsmedicin, eller noget helt andet.?... Olaf var også interesseret i at vide, om søfolk får mulighed for at hvile ud, når de påmønstrer efter en lang flyvetur øst-vest og har jetlag? Jeg kunne kun sige, at det ikke var mit indtryk, men at kolleger forsøger at tage hensyn til det, hvis der er mulighed for det. Der findes ikke rigtig nogen forskning i denne problemstilling. Dog ved man at ulykkesfrekvensen blandt søfolk er højere lige efter påmønstring generelt. Man kender dog ikke årsagerne.
Sisse talte om at komme på medsejlads, for at lære kultur og erhverv at kende. Det prøver vi at arrangere.
Et godt og inspirerende møde, og det er rart at nogen finder vores viden værdifuld. Sømandskoneforeningen har bestemt sin berettigelse og en rolle at spille i erhvervet.
Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed har hjemmeside på: www.maritimmedicin.dk | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 18/10-2008
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Siden sidst
Siden sidst er Esbjerg afdeling blevet beriget med endnu en lille ny til en sømandsfamilie. Heidi og hendes mand har fået en dejlig dreng. Et stort tillykke fra alle i Esbjerg afdeling.
Vi har haft planlægningsmøde hos Juliane angående den forestående landsgeneralforsamling. Stort set alle medlemmer i Esbjerg afdeling er involveret og der er kommet mange gode ideer om hvad vi kan foretage os denne dag.
Udflugten til Birgitta måtte desværre aflyses da der ikke var tilslutning nok til den. Vi beklager meget. Lad se om ikke vi kan få det arrangeret her i løbet af sommeren.
Og som det sidste arrangement for denne omgang har Annette været vært, hvor vi hyggede og lige fik lidt mere på plads til Generalforsamlingen.
| |
Kilde/ forfatter: Annemette Bjørndal Pedersen, Dato: 5/6-2007
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Dansk Selskab for Maritim Medicin
Nyhedsbrev
Dansk Selskab for Maritim Medicin
20. november 2006, årgang 2, nr.4
Dette nyhedsbrev udsendes til DSMMs medlemmer, ca. 6 gange om året i en forsøgsperiode frem til 2007. Formålet er at styrke sammenhængen mellem alle der arbejder med maritim trivsel, sundhed og sikkerhed i DK og gerne andre nordiske lande. Redaktionsgruppen består af: Jørn Brix, drjbihjerting@dadlnet.dk , Fabienne Knudsen fak@fmm.sdu.dk , Vibeke Nygaard vny@fmm.sdu.dk og Olaf Jensen ocj@fmm.sdu.dk. En gruppe faste skribenter vil bidrage med korte nyheder fra deres områder. Kommentarer og bidrag fra alle medlemmer er meget velkomne. Bidrag til næste nummer sendes som mail til en af de fire ovenstående i redaktionsgruppen, senest den 25. januar 2007.
Udbrændthed til søs
Birgit Larsen Jensen, Sømandskoneforeningen af 1976 skriver: Udbrændthed, stress, symptomer på sensorisk deprivation – et tabu til søs?
Jeg hører, ser og oplever det, men jeg nedlægges forbud mod at skrive om det. Kilderne kunne måske spores. Vi lever vist fortsat i en tid, hvor billedet på den store stærke sømand lever i bedste velgående. Og skulle det evt. komme arbejdsgiveren for øre, lurer katastrofen. Tab af livs- og arbejdslyst er én ting, men tab af job er dobbelt så slemt. Også selvom man måske til sidst taber sig selv? Der er vide grænser
Telemedicin og Galathea
Søren Kristensen, Radio Medical Danmark, skriver: Lægegruppen ved Radio Medical Danmark (RMD), siden 1995 placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, varetager den døgnbaserede telemedicinske service for besætningerne på den civile danske handels- og fiskerflåde samt for passagerfærgernes besætninger og passagerer. Den telemedicinske kommunikation foregår typisk ved hjælp af sattelittelefon, fax, telex og via e-mail eventuelt med vedhæftede billedfiler.
Lægegruppen består af 4 overlæger og 2 afdelingslæger, der alle er speciallæger i relevante specialer, og som har status af autoriserede søfartslæger.
Ombord på skibene findes sygdomsbehandlere, der har gennemgået medicinske kurser ved Center for Maritim Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø. Sygdomsbehandlerne er i dette klassiske set-up lægens øjne, ører og hænder og kan, når en diagnose er stillet af lægen, udlevere den ordinerede receptpligtige medicin fra skibsmedicinkisten, der har forskelligt indhold afhængig af, hvor langt skibet sejler og hvor stor besætningen er.
Søværnet har egne (værnepligtige) læger ombord på de større flådefartøjer, der besejler Nordatlanten, og herfra kan Søværnets vagthavende læger kontaktes på Marinestation Holmen døgnet rundt året rundt. I disse situationer anvendes også sattelittelefoniske teknikker.
Normalt har det civile sundhedsvæsen og forsvarets sundhedstjeneste intet med hinanden at gøre, men Galathea 3
Ekspeditionen (Vædderen) har åbnet en enestående mulighed for at afprøve et audiovisuelt telemedicinsk koncept som et joint-venture projekt mellem Søværnet og RMD ved Sydvestjysk Sygehus. Vi (embedslæge Henrik Hansen, Dansk Selskab for Maritim Medicin, overlæge Anny Biehl, Marinestation Holmen og klinikchef, overlæge Søren Kristensen, CH/ RMD) designede derfor projektet „Søfartsmedicin til Søs“, der i al sin enkelthed går ud på, at søfartslægerne ved RMD daglig kan konsulteres af patienter ombord på Vædderen kl. 09.00 (Vædderens lokaltid), idet konsultationsstuen på Vædderen er videoovervåget og i direkte audiovisuel kontakt med RMD-kontoret på Sydvestjysk Sygehus. RMD-lægen og patienten kan se og høre hinanden live, medens sanitten ombord fungerer som lægens hjælper. I konsultationsstuen findes der, udover det stationære kamera, et mobilt kamera, som sanitten kan flytte rundt på efter lægens anvisninger. Lægen på Vædderen fungerer i denne situation som observatør.
Efter konsultationen evaluerer Vædderens læge den telemedicinske konsultations fordele og ulemper, patienten evaluerer det telemedicinske scenarium, og endelig evaluerer RMD-lægen den telemedicinske konsultations værdi. Akutte patienter udenfor den aftalte konsultationstid tilses naturligvis af Vædderens læge. Vi håber, at dette 8 måneder varende audiovisuelle telemedicinske projekt kan give Søværnets og RMD’s læger uvurderlig erfaring i at undersøge og behandle patienter med video-overvåget telemedicinske teknik til gavn for fremtidens søfarende.
Konferencer
9th INTERNATIONAL SYMPOSIUM ON MARITIME HEALTH” Esbjerg 3 -6 juni 2007. Se second announcement www.ismh9.com. Deadline for abstracts: 1 januar 2007 MSSM 2006 (Maritim sikkerhed,sundhed og miljø) Nyborg Strand” 24.-25. august 2006
Focus var sat på sikkerhed, sundhed og miljø med mennesket i centrum. Konferencen var informativ - og i øvrigt på alle måder - en stor succes. Det var et vel besøgt arrangement med over 250 personer fra søerhvervet, heraf 42 søfartslæger. Man kan dog undre sig over, kun 1/3. del af alle søfartslæger har kunnet afse tid til at deltage i en så betydende og vel tilrettelagt konference! På hjemmesiden www. mssm. dk findes en udførlig oversigt og referat af de fleste indslag. Søfartslæge Peter Josephsen, Hvide Sande har i næste nyhedsbrev lovet at bringe et kort statistisk referat vedrørende det indlæg, som han fremlagde verbalt på konferencen. Konferencen gentages formentlig næste år, hvis der er interesse for det – og det er der helt sikkert. Arrangøren kunne med fordel orientere sig om, hvorledes nordmændene i en årrække har afviklet lignende store konferencer til søs. En maritim konference
(J.Brix)
Nyt fra forskningen der kunne leve op til DSI’s Vi savner sikker viden om, hvad der virker kvalitetskriterier. (Der findes i øvrigt ingen og ikke virker i store dele af den dokumentation for effektfulde indsatser borgerrettede forebyggelse. En rapport på det maritime område). Dog fremhæves fra september 2006 fra DSI-Institut for Sundhedsprojekt Ebeltoft’, (www.dsi.dk Sundhedsvæsen, gennemgår den publikationer) hvor der er fundet en solid eksisterende viden om effekten af de tiltag, dokumentation af effekten af man kan gøre for at ændre folks livsstil forebyggende helbredsundersøgelser og inden for seks vigtige forebyggelses-helbredssamtaler(oj) områder (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt og DSMM generalforsamling 2007 faldforebyggelse). Hovedresultatet af den Afholdes 24. marts 2007 på Flyvestation systematiske litteraturgennemgang er at Skrydstrup der er overraskende lidt sikker viden om, hvad der virker og ikke virker. Der er Documentum Navale meget få gode studier af effekten af indsats Seneste udgave er fra 13 august 2006. på disse områder, og hovedparten er fra Find det på www.nfsm.no under USA. Der var ikke et eneste dansk studie, doc.navale
| |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 4/12-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søfartsmedicin 10.10. kl. 10.10.
Den dato og det tidspunkt er det nærmest en tradition at vores landsformand Lotte Munk, Ulla Pedersen fra Sømandskoneforeningen af 1996 og undertegnede mødes med forskere fra Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. Denne gang repræsenteret ved antropolog Fabienne Knudsen og læge Olaf Jensen.
Det er ikke specielt strukturerede møder, men et møde hvor vi udveksler nyt om hvad der rører sig omkring den søfarendes ve og vel, altså søfartsmedicin kort fortalt. Denne gang forsøgte vi dog at være mere målrettede og havde planlagt at snakke om livsstilssygdomme. Det er jo meget oppe i tiden. Et meget bredt emne, hvor man let kommer langt omkring, da der er mange faktorer der spiller ind, for hvordan vi har det.
Olaf kunne berette, at man statistisk set, ikke kan bevise, at det hjælper at iværksætte diverse indsatser, for at nedbringe livsstilssygdomme. Her tænker man især på sundhedsfremmende tiltag, som at få sømanden til at stoppe rygning, for at undgå lunge- og hjerte- karlidelser, spise mindre fedt og motionere mere, også for at undgå hjerte- karlidelser samt diabetes. I søfarten er man godt nok senere ude, end tilfældet er i land, og det er muligt effekten først viser sig senere. Men det er et spørgsmål om metoden er god nok, eller der skal tænkes i andre baner? Hvad skal der til for at sikre en varig livsstilsændring? Altså få sømanden til at spise mindre fedt, motionere mere og holde op med at ryge, og på en måde, så han ikke bare falder tilbage til gamle vaner efter en given tidsperiode. Og hvad med livskvaliteten undervejs? Hvis livskvaliteten for eksempel er fed brun sovs, i hvert fald engang imellem, eller cigaretter, eller den øl/glas vin der er blevet forbudt til søs, eller helt andre ting? Kan vi ikke måle nogen effekt, fordi vi lader hånt om, hvad der er livskvalitet for den enkelte? Det er jo nærmest et million dollar spørgsmål, og det der giver anledning til mange synspunkter, forbehold med mere. Vi fandt nok heller ikke guldkornet ved dette møde, men diskussionen er interessant og vigtig. I land har man statistisk kunnet måle en effekt af indsats mod diabetes, hvor man sætter ind så tidligt som muligt, og følger op med hyppige målinger, samtaler om livsstilsændringer m.m. Måske fordi det sker individuelt, måske fordi det er konkret og målbart, måske fordi den enkelte hurtigt føler en bedring af alment befindende, når man får behandlet sin diabetes. Både Olaf og Fabienne var inde på, at det var en ide at ændre foreningens navn, meget apropos vores netop afholdte Landsgeneralforsamling, hvor det netop var oppe at vende igen. De ser i krystalkuglen at familien bliver mere og mere vigtig, der vil komme mere fokus på familien, for trivsel afhænger (også) i høj grad af sømandens bagland. Det skal navnet på vores forening måske afspejle? I naturlig forlængelse heraf, talte vi om den børnebog vi påtænker at lave, omkring det at have sin far langt væk, i lang tid ad gangen. Og måske tænker vi sømandskoner lidt for meget på os selv, og mindre på sømandsfamilien som en samlet enhed i foreningsregi? Fabienne arbejder med anmeldelsespraksis omkring ulykker til søs, og sikkerhed generelt, og står for en medsejlads, hvor hun vil studere dette nærmere. Det kan ses af diverse indberetninger, at filippinere generelt har færre anmeldelser af ulykker til søs, og også generelt færre ulykker. Hvad skyldes det? Det er det hun kigger på.
Disse møder afholdes på Sømandshjemmet i Fredericia, og her mødte vi det nyligt tiltrådte bestyrerpar, som er unge, som har mange ambitioner for at gøre noget godt for søfolk, hvor han fortalte om en fortid i Søværnets flåde, og hun fortalte hvordan hun godt kunne have brugt en forening som vores, da hendes mand var til søs. Det gav os noget at arbejde med. Her er måske en del potentielle medlemmer. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/11-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Hvor er "hjemme" når man er til søs?
Skibsfarten er blevet meget effektiviseret i de senere år, arbejdsdagene lange, besætningerne reducerede og tiden i havn kort og hektisk. Mange sømænd kommer sjældent i land i løbet af de tre-seks måneder, de tilbringer til søs. Skibet er altså ikke bare sømændenes arbejdsplads det er hele deres univers i mindst halvdelen af deres liv. Men er det også deres hjem? Og i så fald, hvilket slags hjem? Svaret afhænger delvis af besætningens nationalitet og afslører forskellige overlevelsestaktikker.
Det hvide tårn agter er apteringen, den beboede del af skibet med broen på øverste etage. De øverste etager er ofte reserveret til officerskamre, hvorimod de menige ofte bor på niveau med dækket.
Tilværelsen på skibe er præget af rutiner, afsondring fra omverden, begrænsede fysiske rammer og sociale kontakter, få rekreationsmuligheder og adskillelse fra familien, Isolationen er ofte forstærket af, at besætningen på langt de fleste danske skibe på langfart består af flere nationaliteter. Der er kun krav om, at kaptajnen skal være dansker. Danskerne, der oftest er fastansatte, skifter mellem perioder til søs a 3-4 måneder, efterfulgt af tilsvarende perioder hjemme.
Udlændinge, hvoraf hovedparten består af filippinere, sejler i mindst 6 måneder ad gangen. Da de er ansat for en kontrakt ad gangen, har de ingen faste hjemmeperioder. Der er naturligvis individuelle forskelle på, hvordan man trives i miljøet, men der er på den ene side gennemgående træk og på den anden side nationalt specifikke træk i sømændenes måde at tackle deres situation, der skyldes dels strukturelle, dels kulturelle forhold. Afhængigt af konteksten kan begrebet ‚hjem‘ i danskernes sprog referere til de private dele af skibet, til deres hjem i Danmark, eller til rederikontoret i Danmark. Hos Filippinerne refererer begrebet mere entydigt til deres filippinske hjem og familie, som de mentalt aldrig helt forlader.
Skibets indretning
Selvom besætningen på et skib udgør et lille, isoleret samfund på ofte under 20 mænd (sjældent kvinder), fremtræder den sjældent som et fællesskab. Skibets besætning kan inddeles efter flere skillelinier, især rang (officer/menig) og nationalitet. Indretningen af apteringen afspejler den hierarkiske orden, idet officererne bor i kabiner så store som lejligheder på de øverste etager, mens de menige har små kabiner i de nederste etager.
Som regel har officererne og de menige hver deres salon og messe. Der er ofte sammenfald mellem rang og nationalitet, og det kan derfor være svært at skelne mellem hierarkier baseret på funktion og
dem baseret på etnicitet. Brugen af rummene er højt kodificeret (om end sjældent eksplicit) med en klar adskillelse mellem private sfærer, sfærer tilgængelige for den ene eller den anden undergruppe, og fælles, offentlige sfærer. Den store udskiftning blandt besætningsmedlemmer, det store ansvar der påhviler kaptajnen, samt den pladsmæssige begrænsning kan forklare den lidt rigide, hierarkiske og rumlige orden.
Der er stor forskel på de forskellige kabiner. Deres størrelse afspejler skibets hiereki. Kaptajnen har en hel lejlighed til rådighed, hvorimod de menige må nøjes med en lille kabine på de underste etager.
Skibet som total institution
‚Sove, arbejde, spise, arbejde...det er sømandslivet!‘ (filippinskbådsmand) ‚Den eneste forskel på det og være i isolationsfængsel, det er at lønnen er bedre.‘ (dansk styrmand)
Sømændenes udtalelser peger på, at skibet er en afgrænset lokalitet, hvor alle daglige funktioner finder sted. Den canadiske sociolog og etnograf Erving Goffman kalder sådanne steder ‚totale institutioner‘: ‚Den totale institution kan defineres som et opholds- og arbejdssted, hvor et større antal ligestillede individer sammen fører
en indelukket, formelt administreret tilværelse, afskåret fra samfundet udenfor i en længere periode. Fængsler er et udmærket eksempel, når man gør sig klart, at det fængselsagtige ved fængslerne også findes i institutioner, hvis medlemmer ikke har overtrådt nogen lov’, „... mange gange [om aftenen] venter man bare på at klokken bliver så mange, at man kan gå i seng. Og er det noget at se frem til? Det er meget trist, det er det. (...) [I et fængsel], de sidder i en celle, men de kan gå ud og gå i området, de får dansk mad hver dag. de får rundstykker, de får danske aviser, dansk tv hver aften... Ok deres dør bliver låst og de får ikke ret mange penge for det, men de har det meget bedre end vi har det.“ (dansk maskinchef)
Det er slående, at netop fængselsmetaforen er tilbagevendende beretninger fra sømændene. Men hvor filippinerne fremhæver adskillelsen fra familien, er der en tendens hos danskerne til også at relatere det ‚fængselsagtige‘ til besætningens nationale sammensætning. Flere, der sejler med kun en landsmand, præciserer endda, at det er som at sidde i isolationsfængsel.
Hvis man gerne vil signalere at man gerne vil forstyrres eller have besøg skal man holde sin dør vidt åben. Er den lukket, vil man kun blive forstyrret via den interne telefon.
Bosættere og lejesvende
På en af mine medsejladser berettede den danske maskinchef om, hvor sur hans kone var blevet. da han hjemvendt fortalte hende, at han havde glemt en genstand ‚hjemme‘, det vil sige på skibet. En anden dansk maskinchef fortalte i et interview om engang, han sagde til sin filippinske motormand, at denne kunne gå ‚hjem‘ efter mange timers veludført arbejde. Maskinchefen mente bare, at motormanden kunne holde fri, men senere på aftenen opdagede han, at filippineren var helt ude af det han troede han var blevet fyret! Episoderne viser tydeligt forskellige opfattelser af begrebet For de danske sømænd referer ‚hjem‘ både de private dele af skibet og hjemmet i land: Man kan sende en mand hjem til fyraften, men hvis man ‚sparker ham hjem‘, er det en fyring. Denne tvetydighed eksisterer ikke for filippinerne, hvor kun det filippinske hjem fortjener betegnelsen hjem.
Dette afspejles også i den måde danskere og filippinere indretter sig på. Danske besætningsmedlemmer insisterer på, at skibet forbliver et lille stykke Danmark. Deres indstilling til deres udenlandske kollegaer er som regel pragmatisk, men den er også præget af at de oplever den billigere udenlandske arbejdskraft som unfair konkurrence. De påberåber sig ofte ejerskab af skibet (‚der er et dansk flag bagpå‘).
Filippinerne er derimod vant til at sejle med alverdens nationaliteter og fremhæver alle med stolthed deres tilpasningsevne. De ved også, de er der på lånt tid: deres arbejdssituation er prekær, og truslen kan også komme fra andre søfartsnationer, parate til at underbyde dem, Dertil kommer, at de ofte er familiens eneforsørger (selvom deres løn er mindre end danskernes, er den høj for filippinske forhold), og det virker som om deres følelsesmæssige tilknytning til familien næres af den fysiske afstand. Flere af dem omtaler således deres arbejde som et offer for familien. Hvor mange danskere prøver at gøre skibet til deres hjem, er skibet for filippinerne det sted hvor de er nødt til at være for at opretholde et hjem. Deres kabiner er ofte fyldt med gaver til familien. Danskernes har ofte mere personligt præg, for eksempel er de ofte prydet med grønne planter. Danskerne opfører sig som bosættere, filippinerne som lejesvende.
„For mig er det ligegyldigt om det er danskere, filippinere eller indere. Det vigtige er at jeg kan sørge for min families behov og at jeg kan hjælpe mine tre børn til at få en uddanne/ se.(...)Jeg kan ofre mig for min familie. Jeg vil ikke have, at mine børn skal klage over at de ikke kan studere. Derfor ofrer jeg mig ved at arbejde på skibet.“ Filippinsk menig.
Forlovet med rederiet
Naturligvis kender danskerne også til afsavnet fra familien, men det er sigende, at de første spørgsmål filippinske sømænd stiller mig næsten altid har været: ‚Er du gift?‘ ‚Har du børn?‘ ‚Hvor gamle er de?‘ Danskerne derimod indleder samtalen med at spørge, om jeg har sejlet før, og med hvilket rederi. Af gode grunde er der færre filippinere end danskere, der føler sig involveret i rederiet. Ikke alene er de løst ansatte, men de bliver også rekrutteret via et bemandingsbureau på Filippinerne. De fleste af de filippinske sømandskoner, jeg har talt med, kendte ikke navnet på deres mands rederi, kun navnet på bemandingsbureauet.
Når man arbejder for et firma [i Danmark], så bliver man halvt forlovet med sit firma, forstået på den måde at man prøver at opfylde de krav, de stiller til en, man engagerer sig i sit arbejde. Man er glad når firmaet går godt, man får ikke mere i løn, men man er glad, fordi det er lige som om man har været med til det. Og det er jo en opdragelsesform i Danmark. Den mangler de [filippinerne] jo, de har ingen tilknytning, de er skide ligeglade om de er i [rederinavn] eller [rederinavn], bare de har et arbejde, hvor de tjener deres 1000 dollar så de kan forsørge deres familie.“
På alle måder er filippinerne mere fjernt fra rederiet end danskerne, der ofte har et kompleks og følelsesladet hadkærlighedsforhold til deres rederi. Især seniorofficerer fremtræder ofte meget loyale overfor rederiet, selvom de langt fra altid føler, at det er gengældt. Forbavsende mange gange er begrebet ‚hjem‘ således i danskernes beretninger sat i forbindelse med rederikontoret. Hvis man ‚ringer hjem‘, ‚mailer hjem‘ eller ‚skriver hjem‘ kan det være til familien; men oftest er det til rederiet. Hvis man rapporterer eller faxer hjem, er det helt sikkert til rederiet. Og når en klager over ‚holdningen hjemmefra‘ og en anden over den hårde ‚styring hjemmefra‘, er det ikke konen, de har i tankerne, men rederiet.
Skibet er ladet med...
Det kan naturligvis være sproglige forskelle på, hvor meget begrebet ‚hjem‘ dækker
over på dansk, engelsk (sømændenes fællessprog) og tagalog (filippinsk nationalsprog). Ikke desto mindre synes forskellene i sømænds brug af begrebet at afspejle forskelle i overlevelsestaktikker i en situation, hvor deres autonomi er stærkt begrænset af de fysiske og organisatoriske rammer. Hvor ‚hjem‘ for en filippiner entydig referer til familien på Filippinerne, kan det derudover for en dansker referere til selve skibet eller til rederiet i Danmark. Skibet er ikke bare læsset med de tilstede værende besætningsmedlemmer. De bærer forskellige ‚forestillede fællesskaber‘ med sig. Både danskere og filippinere har deres familie med sig som portræt på natbordet og i deres beretninger. Men hos filippinerne er det et selskab næsten uden konkurrence, og det sætter dem endda i stand til at kunne abstrahere fra betingelserne om bord. Langt de fleste filippinske søfolk har på et eller andet tidspunkt erfaret diskrimination eller anden uretfærdig behandling, så den taktik har muligvis sparet dem for nogle frustrationer. Danskernes frustrationer er mere udtalt, selvom de ret beset har mere favorable ansættelsesforhold end deres udenlandske kollegaer. Måske fordi det er op slidende at forsøge at gøre et fængsel hjemligt, måske fordi de ved, at det rederi, de har forlovet sig med, kan være troløst. | |
Kilde/ forfatter: Fabienne Knudsen, Dato: 13/3-2006
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Debatoplæg: Hvad fortæller vi sømanden om hjemlige problemer?
Lotte og jeg har talt lidt om, hvad vi fortæller manden om hjemlige problemer, når han er ude. Skal han skånes og have ro til at passe job og være i sin verden der ude på skibet? Mens vi tager stilling alene, til stort og småt hjemme, uden at inddrage ham i overvejelserne? Eller er det en selvfølgelighed at han involveres i det der foregår på hjemmefronten, mens han er ude? At når han nu er en del af familien, også inddrages i alt, uanset hans stress niveau på søen? Så han ikke skal opleve, alligevel at få det hele serveret, når han kommer hjem?
Er det: Som par deles vi om alle glæder og sorger her og nu?
Eller: Som sømandsfamilie, skåner vi manden, for han har rigeligt at tænke på der ude til søs?
Er det muligt at skelne sådan, eller vil det altid være en afvejning af fordele og ulemper? Med andre ord, er det noget vi gør os overvejelser om i mange situationer? Ville vi lige frem få en mere social og udadvendt sømand, hvis vi hver dag holdt ham ajour med alt stort og småt, begivenheder, tanker, følelser, problemer af enhver art, op- og nedture m.m? Eller ville han få endnu mere stress? Hvad mener manden? Eller er det: Hvad mener par, der skåner manden, og de unge par, der deler alt med manden? Skyldes det en ændring af kommunikations midlerne? For blot 10 år siden, var det fortsat Lyngby Radio, der var det mest anvendte middel til kommunikation mellem hjem og skib. Et middel der ikke lagde op til de mest fortrolige samtaler. Man lærte så at sige, at holde dybere og vanskelige ting for sig selv. Og hvis vi ”filtrerer” i det vi fortæller manden, når han er ude, hvad er det så vi filtrerer fra?
Jeg tænker her på en historie fra min egen lille verden, som blot ligger ca. 4 år tilbage i tiden. Min mand var til søs mens min svigermor var døende. Det var en langvarig proces, som min mand således vidste besked om før han tog ud. Mens han er ude, får jeg besked om, at jeg har celleforandringer, og skal opereres. Jeg tænker straks de aller sorteste tanker, og føler benene vakler lidt. Men trods et stort behov for netop at drøfte det med min mand, beslutter jeg at tie, og blot bruge en veninde. Det var ikke let, men jeg vidste det ville gøre ham ked af det og frustreret over, ikke at kunne være hos mig, når jeg netop havde brug for det. Jeg vidste også han spekulerede meget på, om han nåede at komme hjem inden hans mor døde. Det var især svært for ham, fordi han aldrig nåede hjem til sin fars død eller begravelse, nogle år tidligere. Rederen nægtede ham hjemrejse.
Han nåede det heller ikke denne gang, men kom dog hjem til begravelsen. Selv da han træder ind ad døren, nænner jeg ikke at fortælle ham om min egen lille sorg/ bekymring for eget helbred, men venter til begravelsen er godt overstået. Da er der også kun et par dage til jeg skal opereres.
Det gik selvfølgelig fint, men havde unægtelig været en større belastning, netop fordi jeg ikke havde ham at tale med det om, at være ked af det sammen med. Jeg syntes bare ikke det kunne være anderledes. Og den historie er jo ikke spor enestående blandt sømandskoner. Jeg ved der er mange andre eksempler af lignende karakter.
Men der er jo også alle de små dagligdags ting: Børnene der kommer grædende hjem fra skole af den ene eller anden årsag.
Vaskemaskinen der bryder sammen for tredje gang. Problemer på arbejdspladsen. Ganske almindelige op- og nedture osv. Mens jeg skriver dette, diskuterer min mand og jeg denne problematik. Han nævner flere gange, at ”når man går derude på sit skib, - specielt på langfart -, kan man altså ikke gøre en skid, man kan selvfølgelig snakke om problemer, men man kan ikke gøre noget”. Og det er jo en kendt sag, at mænd helst vil kunne handle, når der opstår problemer. Han påpeger også, at stress niveauet er stort nok til søs, samtidig som han erkender at sømanden ikke kan skånes for alt.
Hvad synes du? Skriv til Søhesten!
| |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen , Dato: 1/12-2005
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med forskerne fra Forskningsenheden for Maritim Medicin
Mandag den 10.10. mødtes Lotte og jeg til vores årlige møde med forskerne fra forskningsenheden i Esbjerg. Tilstede var også Ulla Pedersen fra Sømandskoneforeningen af 1996 samt Jesper Jørgensen, der er freelance psykolog. Jesper overvejer at lave en børnebog i form af en arbejdsbog til børn af sømandsfamilier, som kan være med til at sætte ord på det der er svært/ specielt/anderledes, og har brug for input fra os. Så hvis du allerede tænker: ”Jeg har noget til det”, så fat tastaturet og skriv til mig. Jeg arbejder sammen med Jesper om sagen.
Jesper vil også afholde en temadag sammen med Forskningsenheden og andre (der iblandt os), om især de bløde værdier omkring sømandslivet. Det bliver til næste forår. Fat gerne tastaturet igen! Det var således årsagen til hans deltagelse i vores årlige møde. Et møde, der som de forgangne, forløber med ivrig snak frem og tilbage, hvor tiden løber fra os, for vi kan egentlig fortsætte med at drøfte de ting, der - mere eller mindre tilfældigt - kommer på bordet. Vi har ingen fast dagsorden, (ikke engang en formand vi kan tæve), faktisk er vi lidt udisciplinerede, men alligevel er det gode møder, der giver stof til eftertanke. Men som følge af det ustrukturerede islæt, er det bare lidt vanskeligt at referere fra disse møder (suk).
Olaf Jensen udbad sig kommentarer til en pjece vedrørende hygiejne regler omkring kabys, stores, håndtering af mad osv, som er undervejs globalt fra International Committee on Seafarers Welfare.. I princippet børnelærdom, som at vaske hænder før håndtering af madvarer, men også at tilberedt varm mad skal have en temperatur på 63 grader C. ved servering, og mange andre forholdsregler. Det gav anledning til en del spørgsmål: Hvem henvender pjecen sig til? Vest-Europæiske søfolk eller søfolk fra lande med væsentligt lavere uddannelsesniveau? Sidst nævnte har måske brug for flere illustrationer osv.
Fabienne Knudsen fortalte om et påtænkt projekt med at studere anmeldelses praksis af ulykker til søs, for både danskere og udenlandske søfolk. Det er en kendt sag, at der er langt færre anmeldelser af ulykker blandt udenlandske søfolk end blandt danske. Men ingen ved hvorfor. Skyldes det en, for selv danske søfolk, meget besværlig anmeldelses praksis, så udlændinge giver op på forhånd? Skyldes det en anderledes tilgang til farlige arbejdsopgaver for de udenlandske søfolk, altså en anden sikkerhedskultur? Eller skyldes det helt andre forhold? Lise H. Laursen fortalte om register arbejdet omkring registrering af arbejdsulykker til søs, som er vanskeligt af mange årsager, bl.a. fordi f.eks. Arbejdsskadestyrelsen registrerer søfolk under alt andet end søfarende. Og så er der søfolk der kommer til skade i fritiden, osv.
Olaf Jensen fortalte også om et internationalt ønske om en efteruddannelse af søfartslæger, som et krav. Altså et kursus med særligt fokus på søfarts erhvervet og dets betingelser. Noget som vi godt kunne bifalde.
Der blev også diskuteret problemet med overvægtige søfolk og type 2 sukkersyge. Hvor skal grænsen gå? Hvornår er det uforsvarligt? Hvor meget skal man gribe ind i folks selvbestemmelse over eget liv, og dermed livsstil? For nyligt kunne man læse på netdoktor, at unge mennesker med type 2 sukkersyge har en øget risiko for pludselig død. Overvægt er et problem til søs, og vi må indse, det ikke bliver mindre med tiden, når vi ser skolebørn i dag med overvægt. Vil det betyde større besvær med at kunne rekruttere unge til handelsflåden? Og hvordan løser vi problemet?
Vi kom vidt omkring, fandt ikke konkrete løsninger, men fik inputs, ideer og inspiration. Vi ser frem til næste møde den
10.10. kl. 10!
Birgit Larsen Jensen Repræsentant for det søfartsmedicinske område. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 10/10-2005
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Den isolerede sømand
Da der er flere der har spurgt efter min speciale om den isolerede sømand. Er den hermed udlagt på Soemandskoner.dk
Download/ se "den isolerede sømand" ved at klikke på linken i siden | 'Den isolerede sømand'
|
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 4/9-2005
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Temadag om det sejlende menneske
Søfartens Arbejdsmiljøråd afholdt fredag den 4. marts sin årlige temadag, hvor temaet i år altså var "Det sejlende menneske".
Der var en lang række kortere foredrag, her iblandt et af mig selv om "Et ensomt liv til søs", hvor jeg fortalte lidt om mit snart 3 år gamle projekt om den isolerede sømand. Mit budskab er først og fremmest, at det skal gøres alment kendt at bagsiden af medaljen ved et liv til søs, for nogens vedkommende er, at sømanden tager skade på sjælen, idet han får svært ved at indgå i sociale sammenhænge, bliver menneskesky, apatisk, sær, angst eller deprimeret. Det skal gøres kendt, så sømanden netop har en chance for at modvirke denne effekt. Og det tror jeg han kan, ved at være bevidst om det. Vi kan ikke på forhånd vide, hvem der klarer mosten og hvem der ikke gør, uden at få mén af det. Og erhvervet skulle jo gerne være for alle dem, der synes det er lige sagen med en karriere til søs.
I løbet af temadagen var også gruppearbejde hvor vi, inddelt i grupper, skulle se på, i én gruppe: glæder ved et liv til søs, i en anden gruppe: sorger/svagheder ved et liv til søs, i en tredje gruppe: muligheder ved et liv til søs, samt i en fjerde gruppe: trusler/begrænsninger ved et liv til søs. Jeg var i gruppen med glæderne. Her blev navnlig påpeget fordelen ved at man var fri for dagligdags gøremål som indkøb, rengøring, madlavning, transport til og fra arbejde, hente/bringe børn til og fra skole og fritidsaktiviteter, så man kunne nøjes med at koncentrere sig om sit arbejde, og altså ikke skulle tænke på at man efter endt arbejdsdag skulle en masse andet, eller havde kone og børn i telefonen og minde om aftaler osv. Men det er jo så måske netop det, der er medvirkende til, at på sigt risikerer sømanden netop at miste disse "sociale kompetencer" som det hedder med et moderne udtryk. Så bliver han beskrevet som "sær". Det er bagsiden af medaljen.
Jeg havde ventet nærmest at blive skydeskive for æg og tomater, men blev godt modtaget. Og så skal jeg ikke belemre jer med mere af mit "hjertebarn".
Henrik L. Hansen er embedslæge med interesse for søfolk, og han havde kigget på en masse tal og statistikker, som var interessante.
Vi har jo ofte i Sømandskoneforeningen drøftet, hvor vidt der er flere skilsmisser iblandt søfolk end iblandt landkrabber. Vores indtryk har nok været, at det er der ikke. Og det skyldes vel netop, at vi er sømandskoner der trives med denne specielle livsform, som har fundet sammen i en forening. Vores landsformand Lotte udtrykte det rigtig godt i en film Søfartens Arbejdsmiljøråd havde lavet til lejligheden.
Men, der er altid et men: Statistikkerne viser altså, at der er forholdsvis flere søfolk der bliver skilt, i forhold til landkrabberne. Faktisk er der færre søfolk der bliver gift, end det er tilfældet for landkrabber, og derfor udgør skilsmisserne en forholdsvis større andel, da det jo er færre der bliver gift. Og så kan vi sige: Nå!
Men mon ikke det er sådan i vores forening, at os, der "råber højest", er os, der virkelig har lært at påskønne den selvstændighed og frihed der ligger i et sømands familieliv? Og mon ikke vi har glemt at det måske alligevel tog os nogle år at lære det? At det ikke altid var sjovt da børnene var små og ikke kunne forstå at far svigtede dem ved at forsvinde ud af deres liv gang på gang? Jeg kan nu godt huske da min egen søn nægtede at tro på, at hans far nogen sinde kom hjem igen. Og vores eget dybt følte savn? Og hvor gode er vi til at give sømanden plads når han kommer hjem fra søen? Forstår vi hans livsbetingelser til søs? At det er en omstillingsproces for ham (og os) hver gang han træder ind ad indgangsdøren, trods døren er den samme? Det opsplittede liv? Osv.
Ikke for at gøre det til en klagesang, men jeg tror, at vi med mellemrum skal gøre os besværlighederne klart, navnlig hvis vi vil have de unge piger med, og få dem aktive. Det er jo især i de unge år, at man føler det vanskeligt, indtil man bliver garvet og lærer at værdsætte det. Vi må ikke glemme dem, der synes det er svært.
Statistikkerne viste også, at de mest stabile, altså dem der blev længst i søfartserhvevet, er dem der er gift og har børn! Det må jo kunne siges at vidne om, at det er vigtigt at sømanden har en sikker hjemlig havn! Så med en endnu større og endnu mere aktiv Sømandskoneforening, hvor vi forstår og støtter hinanden, kan vi måske vende statistikken….
Tallene vil sandsynligvis blive lagt ud på Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside: www.seahealth.dk
Download/ se mit speciale om den isolerede sømand ved at klikke på denne link: PDF fil | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 4/3-2005
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med de maritime forskere i Esbjerg
Torsdag den 9.9. var vi tre koner: Kirsten Nybroe, Lotte Munk og undertegnede til møde i Forskningsenheden for Maritim Medicin i Esbjerg. I mødet deltog også en sømandskone fra den anden sømandskoneforening.
Forskningsenheden havde fået 2 nye forskere, som var meget interesseret i at se disse besynderlige væsener fra en sømandskoneforening. Så sammen med de 2 "gamle" forskere, var vi efterhånden en pæn halv stor gruppe med samme interesse, nemlig sømandslivet.
Snakken gik da også livligt. På disse møder holder vi ikke nogen strikt dagsorden, det kører bare. Vi snakker om, hvad der rører sig i hvert vores felt for tiden. Hvad optager os mest. Det var jo heldigvis før nyheden om den kongelige skilsmisse! Så det var ikke noget problem at holde fokus rette sted. Og det vil naturligvis sige om søfartslivet på godt og ondt.
Vi har indtryk af, at forskerne finder inspiration i at snakke med os, der mærker sømandslivets konsekvenser for sømanden og familien i det hele taget.
For os er det interessant at høre, hvad der optager dem som forskere i vores felt.
Det er vanskeligt at referere præcist. Men en interessant diskussion var bl.a. forskerens optagethed af etikken i, hvad man vælger at forske i. Skal man f.eks. vælge at forske yderligere i fakta, som at sømanden taber nogle decibel i hørelse over én udmønstringsperiode (det gælder også navigatøren!)? Er det interessant at finde ud af, om et høretab genvindes i ferieperioden? Er det interessant at forske i det fakta at sømanden taber kalk, har forhøjet blodtryk og cholesterol i større grad end det er tilfældet for hans ligemænd på land?
Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig er det interessant. Vi lever i en tid, hvor jagten på livsstilssygdomme, dvs sygdomme, som vi mere eller mindre selv er skyld i, ved at vi lever usundt/forkert, er så intens, at det næsten overskygger alt andet. Det kan let medføre, at vi bruger årtier på det, mens arbejdets skadelige virkning i sig selv kommer i næste række. Det kan næsten synes som om, man i erhvervslivet mener at have udryddet alle arbejdets skadelige virkninger i sig selv. At man i tankskibe kan måle op til 300 gange tilladt grænseværdi for benzen, som man ved er på anerkendte lister over farlige stoffer, uden at gøre noget ved det, er jo rystende. Og jeg undres. Næh, det er mere interessant at tale om sømandens alkoholforbrug (selvom det efterhånden er udryddet), hans tobaksforbrug og tendens til fedme.
Den her beskrevne opfattelse af søfarts medicinens dilemma, er helt for egen regning, naturligvis.
Vi havde en god dag i Esbjerg, og ser frem til at mødes igen om et år den 10.10. kl. 10. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 9/9-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søfolk som potentielle terrorister
I bladet "The Sea" udgivet af The Mission to Seafarers, kan man bl.a. læse:
Den 30. september er udpeget som World Maritime Day. Her går både ledende internationale rederigrupper og fagforeninger sammen om at sikre maritim sikkerhed og samtidig minde regeringer om søfarendes ret til at gå i land (shore leave). De vil argumentere for at sikkerhed bedst opnåes ved at arbejde sammen, og ikke ved at behandle søfarende som potentielle terrorister. Det er ISPS (International Ship and Port facilities Security code) der her er tale om.
Specielt i USA skaber de forhøjede sikkerheds foranstaltninger problemer for søfarende. Søfarende der ligger til i en amerikansk havn, skal nu have et individuelt visum, som indebærer baggrunds check og individuelt interview.
Det har resulteret i visum løse besætninger, der indespærres på deres skibe, og får skrappe straffe for at gå ned af gangwayen. Et nyligt eksempel, er en officer på et tankskib, der gik ned af gangwayen for at måle skibets dybdegang. Han blev udvist af USA og fik 10 års indrejseforbud. I et andet tilfælde, fik en russisk officer en nat i fængsel, inden han blev deporteret, fordi han, med et gyldigt visum, der dog ikke var blevet kontrolleret af en havne officer, var gået i land for at foretage et telefonopkald blot få meter fra sit skib.
Prinsesse Anne af England, som er præsident for The Mission to Seafarers, kom for nyligt med en appel, om at "Det er svært at overvurdere vigtigheden for den søfarende, af at kunne komme i land efter uger til søs". Ligeledes har IMO (The International Maritime Organisation) understreget vigtigheden af, at regeringer giver speciel beskyttelse af søfarende, og tager "den
kritiske vigtighed" af shore leave i betragtning, når ISPS koden skal implementeres.
Avisen "Lloyds List" havde også i et "Viewpoint" for nylig kommnetarer om USA´s behandling af søfarende som "nærmest potentielle terrorister", iøvrigt sammenkædet med kommentarer til min egen forfattede opgave om den isolerede sømand, hvor de konkluderer, at det kan ikke nytte noget at man blot ser tallene på bundlinien, erhvervet må også lære at behandle søfarende med respekt.
Tilbage til "The Sea", hvor de også beskriver, hvordan det er blevet nærmest umuligt for velgørende som f.eks. The Mission to Seafarers, men også skibshandlere, reparatører og andre at få adgang til skibe i amerikansk havn. Med yderligere isolation af de søfarende til følge. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen , Dato: 1/9-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Tv-ordning til søs
Økonomi- & Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Hr. Økonomi- & Erhvervsminister
Bendt Bendtsen
Andkær, den 9. september 2004
Vedr.: Tv-ordning til søs.
Kære Hr. Bendtsen,
Sømandskoneforeninger af 1976 tillader sig hermed, at henvende sig vedr. Tv-ordning til søs.
Vi har i Sømandskoneforeningen erfaret, at Tv-ordningen, der administreres af Handelsflådens Velfærdsråd bortfalder pr. 31. December 2005.
Tv-ordningen har i 2004 et budget på ca. kr. 700.000,00 hvoraf de kr. 200.000,00 er Copydan afgift og Danmarks Radio, der udvælger og producerer et masterbånd, af de nyheder og dokumentarprogrammer, vores mænd skal se koster ca. kr. 150.000,00. Øvrige omkostninger går til videobånd og distribution.
Disse udgifter dækkes i dag via, PFA, Rederiforeningen, organisationerne i Det Blå Danmark, rederierne, samt egenbetaling. Alle sammen oplysninger som Økonomi- & Erhvervsministeren sikkert er oplyst om !
Det er med stor bekymring Sømandskoneforeningen af 1976 nu ser denne ordning ophører. De 15-18 timers bånd med nyheder fra Danmark, vores mænd modtager hver 14. dag ude i den store verden, er med til at holde dem orienteret hvordan verden og Danmark har det, i de som oftest 3 måneder, de tjener store penge hjem til Danmark og betalingsbalancen. Ved nærmere efter tanke, er det så ikke dem, der kommer med flest penge ??
Kan det passe, Hr. Økonomi- & Erhvervsminister, at man ikke kan finde kr. 700.000,00 til, at gøre livet lidt lettere for søfolkene og deres familie.
Vi tror, ved nærmere eftertanke, at kr. 500.000,00 måske også kunne gøre det. Vi har lidt svært ved, at forstå, at Copydan skal have penge for nyheder og dokumentarprogrammer. spec. svært bliver det, at forstå, da vi som familie har betalt licens af programmerne engang - vi får jo ikke ekstra opkrævning på Copydan, i de 3 måneder Sømanden er hjemme !!
Vi er fulde af fortrøstning om, at Økonomi- & Erhvervsministeren, vil se velvillig på denne sag, da det er af stor betydning for vores søfolk, at de kan følge med i stort og småt i ind- og udland, mens de er på søen.
Med venlig hilsen
Sømandskoneforeningen af 1976
Kirsten Nybroe
Formand
Nyskovvej 10, Hammer Torup
4700 Næstved
Charlotte Munk
Næstformand
Andkærvej 207
7080 Børkop | |
Kilde/ forfatter: Kirsten Nybroe, Dato: 30/8-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Temadag om sundhed i den danske handelsflåde.
Fredag den 26. marts afholdt Søfartens Arbejdsmiljøråd en temadag om sundheden i den danske handelsflåde. Og det var sømanden (ikke hans skib!) der var oppe at vende.
Temadagen bestod af en række indlæg og efterfølgende dialogværksteder fordelt på 4 grupper.
Indlæggene drejede sig mest omkring sømandens sygelighed og dødelighed, som stadig ser sløjere ud end for arbejdsstyrken i land, og det på trods af den aktive selektion i form af Den Blå Bog, hvor de mest syge søfolk jo sorteres fra.
Man vil gerne ændre på disse kedelige kendsgerninger.
Statistikkerne fortæller, at det ikke alene skyldes arbejdet, men også livsstilen. Derfor har vi jagten på livsstils sygdommene: Kræft, hjerte- karsygdomme, aldersdiabetes m.fl. Synderne er for meget røg, for meget fedt, for meget alkohol og for lidt bevægelighed. Alkoholen har man sat, mere end effektivt, ind overfor. Men de øvrige faktorer er ind imellem et problem, både for den enkelte selv og for kolleger.
Hos Maersk forsøgte man sig, meget forsigtigt, i 2000 at lancere ”Operation sund kost og levevis” ombord i skibene. Man lagde op til en ændring af de gamle kostregler, der sagde noget om at kosten skulle være ”nærende og rigelig..”. Nu er det med næringen og de rigelige mængder jo snarere blevet et modsat rettet problem i forhold til i gamle dage!
Maersk forventede et ramaskrig, da man lancerede det ombord i skibene for snart 4 år siden, men det udeblev. Så noget er dog forandret i den danske (sø)mands opfattelse af kost. Mange har indset at den tykke brune sovs er god at udelade! Eller er den blot blevet erstattet af chips og nutella? Ved vi ikke alle, at fed kost er skidt for os selv? Og måske især det vi indtager mellem måltiderne, foran diverse skærme. Jo, vi ved det godt, det er bare lige det med at ændre vaner, og måske er nogle af os afhængige af diverse fede og søde sager.
Jeg synes det var visionært og klogt gjort af Maersk, forsigtigt at indføre operation sund kost og levevis. Til gengæld er det, efter min mening, helt urimeligt at fjerne al alkohol fra skibet, som man har gjort efter nytår. Misbrug af alkohol løses ikke på den måde, man fjerner blot en af de meget få fornøjelser den danske sømand har ombord. En fornøjelse, der måske kunne være med til at løfte arbejdsglæde og engagement.
Lige så vel, som det var klogt, at indføre sundere vaner, lige så vel må de have båret hovedet under armen, da de i selv samme rederi for nylig gav al sodavand ombord fri! Nu kan sømanden kvit og frit drikke al den cola han vil, på rederiets regning! Mon det vil slanke den danske sømand?
Det foreløbige udkast til den maritime kogebog blev præsenteret. Layout, afsnits inddeling og foreløbigt indhold så meget fint ud. Så er det spændende at se, hvordan erhvervet får løftet de svageste kokke op, så de også kan være med. For et andet indlæg på temadagen omhandlede også det faktum, at livsstils ændringer altid er sværest hos de dårligst uddannede. Det er der, det sidst slår igennem, hvis det lykkes.
Hos Maersk slog man på, at man sigter efter at udvælge de mest sunde og populære retter fra forskellige kulturer og nationaliteter, i stedet for, som det fortsat er de fleste steder, at der spises i hold med forskellige retter. For mig at se, stiller det store krav til kok/hovmester at klare den opgave!
Med den kendsgerning for øje, at mange af de udenlandske kokke har lavere uddannelsesniveau, og endda nogle danske der slet ikke er kokke uddannede, samt viden om, at livsstils ændringer er vanskeligere hos de lavest uddannede, så har vi vist langt endnu.
Journalist og forfatter Kim Hundevadt har netop udgivet en bog ”På kanten af kaos”. Det fortalte han en del om. På den ene side er vi danskere generelt tilfredse med vores liv, på den anden side er vi stressede! Vi er ved at tippe over mod for meget kaos, siger han. Vi oplever for mange krav om omskiftelighed og forandring. Vi tror måske det kun er på jobbet, men vi gør det også i vores fritid. Vi har for mange aktiviteter der planlægges og vinges af, når de er overstået. Det er et pres både udefra og indefra, siger han. Frygt for at miste jobbet, er den største stress faktor, og samtidig er det blevet mere legitimt at fyre folk. Kim Hundevadt lægger op til, at vi sætter hælene i, siger nej, og giver plads til besindelse. Det er vigtigt at vide hvem du er, og hvad du vil, så du løber den rigtige vej.
Morten Vinter, leder af Søfartens Arbejdsmiljøråd lagde ud med, at man altid kan diskutere timingen. Er det det rette tidspunkt, at melde ud og lægge op til en sundere levevis på arbejdspladsen?
Måske er vi blot i opstarten af en lang proces, hvor vi vitterligt er på vej til at gøre vore liv sundere, så vi lever længere og bedre?
Måske er vi også i en - famlen i blinde, efter at finde ud af, hvad der gør os sundere? Måske finder vi senere ud af, at alkohol- og rygeforbud snarere, for nogle mennesker, hæmmer livskvaliteten i sådan en grad, at det forkorter livet? Og hvad med den stigende ensomhed ombord?
Meget ved vi, men der er også meget, vi ikke ved.
Men det er nok uomtvisteligt, at vi alle har bedst af at bevæge vore kroppe. Måske skulle vi, sømandskoner og sømænd (og vores børn), løbe savnet væk, springe ind i, eller danse med, den isolerede sømand og cykle der ud ad, blot vi husker hvem vi er, og hvad vi vil!…. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 26/3-2004
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Møde med Forskningsenheden for Maritim Medicin
Den 10.10. mødtes Kirsten Nybroe og undertegnede, samt et medlem fra den anden sømandskoneforening, med to forskere fra Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) på sømandshjemmet i Fredericia. Det var antropolog Fabienne Knudsen og læge Olaf Jensen, som henholdsvis er i gang med projekter vedrørende arbejds- og fritidsrelationer mellem danske og filippinske søfolk samt en større international undersøgelse af ulykker blandt søfolk.
Vi havde en meget givende dialog omkring søfart. Dels hvordan det berører os, hvad vi oplever via vores mænd om livet til søs, og dels hvad de finder i deres forskning. Og det er interessant at opleve både overensstemmelser og forskelle mellem det de finder og det vi oplever. Mon ikke mange tænker, at forskning nok er noget der ikke har så meget med virkeligheden at gøre, at man måske kommer for langt væk fra det virkelige liv? Men det er ikke det vi oplever, når vi snakker med de gæve mennesker i FMM. Faktisk kan vi nikke genkendende til langt det meste, men vi overraskes også, og det er mindst lige så interessant. At få stof til eftertanke, er jo ikke at kimse af. Ofte betaler vi lige frem en biograf billet for at få "noget at tænke over".
Det er da f.eks. meget interessant, at også de (det er nemlig ikke nyt), i den store internationale undersøgelse omkring ulykker, kan se færre ulykker blandt filippinske søfolk. Det er vel og mærke en anonym undersøgelse, hvor ingen arbejdsgiver er involveret. Spørgeskemaerne udfyldes hos søfartslægen.
Så det ser ud til, at den filippinske sømand reelt kommer mindre til skade end den danske sømand! Hvorfor gør han nu det? Hvis vi spørger vores mænd, er der mange af dem der siger: "Den filippinske sømand kommer klart nok mindre til skade, for han laver mindre, tager mindre fat eller han kan ingenting". Man kan selvfølgelig indtage den holdning, at det bare er fordi han er doven. Men det kunne jo også være fordi den filippinske sømand er bevidst om risikoen og samtidig sit manglende sikkerhedsnet? Hvis han kommer så meget til skade, at han ikke kan arbejde, er ikke blot hans egen, men hele hans families eksistens truet. Det gælder ikke for den danske sømand, han ved, at der hjemme er forsikring, pension, revalideringsmuligheder m.m. Så derfor er den filippinske sømand måske blot mere forsigtig, passer bedre på sig selv? Det kunne vi vel også ønske os, af vores mænd? For uanset socialt sikkerhedsnet, vil vi jo helst have ham sund og rask hjem efter hver udmønstring!
Men hvad værre er, vi mangler at se erhvervet gøre noget ved de høje benzenmålinger man har foretaget i danske kemikalietankskibe inden for det sidste år. Eller også lever vi i lykkelig uvidenhed. Lad os håbe det. Man
har nemlig målt op til 300 gange den tilladte grænseværdi for benzin nær tankene og niveauer over grænseværdien på de øvrige områder af skibene. Det giver mig kuldegysninger at tænke på det. På FMM kigger man nærmere på en evt. sammenhæng med benzin og andre kemikalier med kræftsygelighed blandt danske søfarende. Selvom vi endnu ikke kender resultatet af undersøgelsen, ved vi at benzin er giftigt, og derfor må det haste, at få det reduceret. Vi har fået forskernes ord på, at de vil optræde på slap line ved vores Landsstævne i 2004. Glem alt om nogle grå og kedelige forskere med brillerne halvt nede på næsen! Her får du interessant stof til eftertanke. Det kan vi love på forhånd, selvom vi endnu ikke har aftalt indholdet i detaljer. Så hvis du har specielle ønsker til deres optræden, så giv lyd fra dig. Og lad os håbe at denne foreløbige præsentation ikke har taget modet fra dem.. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 10/11-2003
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 3/2002 - Supplerende bemærkninger vedr. Trivsel om bord.
Da mit indlæg vedr. videofilmen Trivsel om bord har medført flere reaktioner, vil jeg lige komme med et par kommentarer til nogle af dem:
Først tak til dem, der har svaret: Peter Tjellesen, Morten Vinter fra RTV-film, Søfartens arbejdsmiljøråd, samt Henrik Bjørndal Pedersen (HBP) og Birgit Larsen Jensen (BLJ).
Dernæst er det jo godt at få en debat i gang, også i bladet.
Som svar til BHP:
Min mand er p.t. i den heldige situation, at der er hele 3 danskere om bord mod tidligere 1 (min mand), 4 færinger og 7 filippinere. Sidstnævnte er sådan ca. det mest normale forhold i det rederi. Og der er i vores omgangskreds – i de 3 ud af de 4 tilfælde – samme forhold i bemandingen, afhængigt af antal ansatte.
Hvad angår seminarer og møder, ville de 5 (min mand incl.) så vidt vides meget gerne med på diverse seminarer og møder, men som regel ligger de interessante kurser typisk sådan, at det passer med udmønstring en uge før eller noget i den stil.
Så synes jeg nok, at det er en lidt grov generalisering inden for faget (jeg ved ikke, om HBP er navigatør, mask.mester eller en af de få danske skibsass.?), at hvis der kun er to danske om bord, så passer de ”deres sjusglas og evt. papirarbejdet og lader de andre ordne resten på deres egen måde.” Citat slut.
Der mener jeg, at hvis man er sit arbejde voksent og et ansvarligt menneske (uanset stillingsbetegnelse), så falder man ikke bare hen og drikker sig en bøhmand på, selv om man evt. kun er to danskere eller mindre.
Men ok, på samme måde som der findes eks. Mekanikere, der skriver ekstra arbejdstimer på regningen, for noget der ikke er lavet, så findes der vel også søfolk, der bare lader stå til. Brådne kar findes jo i alle erhverv. Desværre også handelsflåden.
Hvad maden angår, så er maden om bord ikke så god som hjemme i de fleste tilfælde, men min oplevelse er, at det også afhænger af skipperens evne til at slå kokken oveni hovedet. Min mand kender en skipper, der – fordi ”hans liv er for kort til hundeæde” – har lært sin kok at lave ordentlig dansk mad, der ikke svømmer i fedt. Hans fordel var jo så også, at de kørte faste hold, jeg ved godt, at det er ikke alle rederier, der gør det, men jeg vil vove at påstå, at maden kan blive meget bedre, hvis skipperen tør sige til kokken: ”Det dèr vil vi ikke spise, det er hundeæde, lav det om! Spejlæggene må ikke være stegt i så meget fedt, at de af sig selv rutscher på tallerkenen, når vi er i søgang!” Men det kræver en skipper, der ikke er konfliktsky. Og de findes altså stadig.
Og tak for de pæne ord til min mand, jeg går ud fra, at han har set dem.
BLJ:
Jeg vil starte med at kommentere denne sætning fra BLJ’s indlæg:
”Hvis filmen skulle være tilstrækkelig rigt facetteret, burde der vel være interviews med 5 gange så mange mennesker, og hvem gad så se den til ende…”
Det svarer til at betale 70,-kr. for en biografbillet for at se ”Ringenes Herre”, og efter en time finde ud af, at det er årets dårligste film, for så at blive siddende i de resterende 2½ time! (Den er nu pengene værd).
Hvis filmen er kort, men dårlig, ser folk den ikke. Hvorimod, hvis den er godt lavet – både hvad angår indhold og fremstilling, herunder facetteringen af problemerne – vil mange se den, også selv om den er lang.
Det at rejse sig i protest det kan være, fordi filmen har rørt ved noget, man ikke kan/vil erkende, som BLJ skriver, men behøver ikke at være derfor. Det kan være af en mere simpel årsag: Kedsomhed og en følelse af tidsspilde. | |
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 1/3-2002
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 1-2/2002 - Svar til Elisabeth Larsen Videofilm: ”Trivsel til søs” - Nr. 12 – november 2001
Som producent / udgiver af filmen ”Trivsel til søs”, er det altid ærgerligt, når nogle synes, at vi har vinklet eller prioriteret forkert. Til gengæld er det da godt, at der både findes sømænd og sømandskoner, der ikke genkender de problemer, filmen beskriver.
Som producent / udgiver af filmen til brug i den danske handelsflåde vil vi altid have det problem, at vores seergruppe er en særdeles broget skare. Selvom vi bestræber os på at være nuancerede, vil der altid i den enkelte film være forhold, der er relevante for nogen og ikke for andre.
Filmen ”Trivsel til søs” er lavet som dokumentarfilm og tager derfor udgangspunkt i en lang række søfolks egne udtalelser. At der så er sømænd og sømandskoner, der ikke oplever de samme problemer som filmens medvirkende, må vi tage til efterretning. Vi må naturligvis altid spørge os selv, om vi i vores research har valgt de rigtige søfolk, de rigtige sømandskoner, der rigtige rederier osv. Problemet er blot: Hvem er de rigtige?
Filmen har ikke været tænkt som en reklamefilm for erhvervet, men som inspiration til en debat – en debat, som vi har ment burde tage sit udgangspunkt dér, hvor problemerne findes. Måske har denne film ikke været så bred | |
Kilde/ forfatter: Peter Tjellesen, Morten Vinter & PTV film Søfartens arbejdsmiljøråd, Dato: 1/1-2002
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 1-2/2002 - Indlægget i Søhesten Nr. 12 ang. filmen ”TRIVSEL OMBORD” bør da vist ikke få lov til at stå alene. Så her er min kommentar. - Videofilm: ”Trivsel til søs”.
Først så jeg filmen, som jeg fandt lidt vag i sine udlægninger af problemerne, men alligevel interessant, også fordi jeg kender flere af de mennesker, der er med. Få dage efter landede SØHESTEN på mit bord, og jeg læste indlægget fra Elisabeth Larsen, et indlæg som også skipper havde bidt mærke i. Han havde dog ikke set filmen.
Vi satte os nu ned, og så filmen sammen, og selv om der er 15 års aldersforskel og meget forskellig baggrund for det tidligere liv til søs, kunne vi fint blive enige om, at filmen berørte et emne, som i allerhøjeste grad er aktuelt. Uden på forhånd at kende forfatteren (Elisabeth Larsen) vil jeg tippe, at mand og omgangskreds alle er beskæftiget i skibe med enten udelukkende danske eller også i hvert fald, hvor der er mere end 2 danske ombord. Ligeledes tyder det på, at man indenfor omgangskredsen normalt ikke deltager i de tilbud om møder og seminarer, som organisationerne afholder, hvor trivselsproblematikken som regel er oppe vende hver gang.
Tilbage til det aktuelle emne. Jeg tror, at kulturforskellen er et stort problem, sprogproblemet er et andet sort problem, og problem 3 er forplejningen.
For at starte med sprogproblemet. Det er min opfattelse at omkring 15-25% af udlændingene ikke er i stand til at klare den daglige arbejdsdag på det arbejdssprog, som der forlanges. Dette giver en øget belastning, specielt hvis de sprogsvage er i officersgruppen.
Vi søfolk føler os ladt i stikken, idet ISM inspektører, som jo faktisk er dem, der skal kontrollere, at søfolkene behersker det sprog, der er arbejdssproget, ikke tør røre ved problemet, og rederen ønsker som regel heller ikke at erkende problemet, da det alt andet lige vil medføre ekstra skiftninger og dermed øgede omkostninger.
Bjarke Jacobsen fra ELITE REDERI udtaler flot i filmen, at man er opmærksom på problemerne.
Ja tak! Hvis der overhovedet var problemer i ELITE, skilte man sig meget hurtigt af med Danskeren.
Kulturmæssigt er problemet nok mest udtalt, der hvor der kun er to danske, idet de, hvis de ønsker at have ro og fredelige arbejdsforhold, er nødt til at lade skibet køre på den kulturmæssige baggrund, som besætningen har. Sagt med andre ord passer deres sjusglas og eventuelt papirarbejdet, og lader de andre ordne resten på deres egen måde. Jeg er alvorligt bange for, at mange skibe med kun 2 danskere fungere på denne måde, og som sådan måske ikke burde sejle med Dannebrog agter. Nogle mennesker trives med disse forhold, andre gør ikke og har dermed et trivselsproblem.
Så er der kost og forplejningsproblemet, som nok er det, der oftest bliver taget frem.
Vi så alle den forlorne udsendelse fra ”Carsten Maersk”. Hvor alt bare var helt perfekt.
Det var en sej død bagefter igen at skulle ned til Polakkens eller Phillipinerenes fejltagelser.
Når vi på møder og seminarer påtaler overfor rederens repræsentanter, at der er et problem, er standartsvaret som regel, at så må du jo selv gå ned og lave den mad, du ønsker, hvilket medfører, at man til slut ikke gider mere og lever, som konstant utilfreds, med den fremmede madkultur.
Det er vel således i dag, at ca. halvdelen af de danske skibe sejler med kun 2 danske ombord, og når vi så ser på de problemer, som både filmen og jeg her lister op, må vi erkende, at vi har et alvorligt problem, da vi jo ikke kan forvente, at noget ungt menneske vil lade sig uddanne til at arbejde under disse forhold, med andre ord når vi gamle falder fra er der ingen afløsere.
I Maskinmestrenes forening har jeg stillet forslag om, at man skulle arbejde for en lovgivning, der sikrede mindst 25% danske af en besætning, idet jeg tror, at problemerne er større jo større skibene er, og at der i de helt små skibe, som jo ikke vil blive berørt af en sådan lov, er en større forståelse for at få tingene til at fungere. Det skyldes nok meget at kaptajnen er vagtgående, og mellemlederproblemet ikke eksisterer.
Jeg har desværre ikke i bestyrelsen mødt forståelse for mine synspunkter.
Et andet sted, hvor der kunne sættes ind, er hos rederiernes personale afdeling, hvor en bedre dialog mellem de søfarende og rederi / bemanding i de fleste rederiet kunne være svært ønskeligt.
I enkelte rederier har man taget tråden op med personsamtaler og support, men det er desværre kun meget får steder.
Til slut kan jeg kun sige til Elisabeth’s mand: Nyd dine åbenbart gode forhold, så længe du har dem, jeg er alvorligt bange for, at den barske virkelighed lurer lige om hjørnet, også i de få rederier, der endnu holder fanen højt med mange danske ombord.
Så fik jeg da lidt luft, det blev lidt langt, men jeg håber, at du kan bruge det. | |
Kilde/ forfatter: Henrik Bjørndal Pedersen, Dato: 1/1-2002
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 1-2/2002 - Uddrag af Birgit Larsen Jensen’s indlæg ”Et nødråb!”: - Trivsel til søs
Åh ja, hvad skal jeg sige. Jeg er jo selv en del af filmens indhold. Og selvfølgelig kunne den have været anderledes, bedre og meget andet. Det vil det altid. Men på ét punkt synes den at have ramt plet: At skabe debat og røre om trivsel til søs, og så er den altså ikke helt tosset. For hvis man rejser sig i protest, så kunne det meget vel skyldes, at den har rørt ved et eller andet i den enkelte, som man muligvis ikke selv har gjort sig klart, eller bare ikke ønsker at sige højt, og så er det også en vigtig del af missionen. Det ligger jo stadig i erhvervet, at en sømand klynker ikke. Man kan være helt og aldeles uenig, og det er da kun fint, især når vi får det frem og får det diskuteret. Det vil kun glæde mig, hvis de fleste sømænd kunne sige, så galt er det langt fra. Men jeg har nu fået andre meldinger rundt omkring. Et eller andet sted ville det også undre mig meget, om de søfolk, der medvirker i filmen, er de eneste, der har problemer med trivselen til søs. Faktisk synes jeg, det er beundringsværdigt, at de træder frem og er så åbne om det, at fungere psykisk på sin arbejdsplads. Der er ikke mange af mine kolleger, der ville gøre det samme, og de er selvsagt ikke søfolk. Hvis filmen skulle være tilstrækkeligt rigt facetteret, burde der vel være interviews med 5 gange så mange mennesker, og hvem gad så se den til ende…
Jeg synes, det ville være spændende, hvis vi i bladet, kunne få frem, hvordan vi sømandskoner ser på vores sømænds trivsel ombord. Lytter de til dine problemer, når de er til søs, eller har du for længst lært, at det magter de ikke? Virker de glade, når de kommer hjem? Har de meget at fortælle om, og er det med en gnist i øjet eller mangel på samme, de fortæller om deres oplevelser. Glæder de sig til næste udmønstring? Har det ændret sig igennem årene? Spørgsmålene og svarene kan være uendelige. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 1/1-2002
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Søhesten nr. 12/2001 - Videofilm: Trivsel til søs
Der skal ikke på nogen måde være tvivl om, at jeg støtter Søfartens Arbejdsmiljøråd i deres bestræbelser på nødvendigheden i at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø ombord på de danske handelsskibe.
Der skal heller ikke være tvivl om, at jeg respekterer de personager, der har deltaget i at lave filmen, og det faktum, at de fortæller om nogle problemer de (både den søfarende og familien, samt rederne) har oplevet.
Men: efter at have set ”Trivsel til søs”. Må jeg indrømme, at jeg rent faktisk blev meget skuffet.
Én ting er, at Søfartens Arbejdsmiljøråd (og åbenbart også vores forening) ønsker at ”forholde sig til de områder, som søfolkene selv finder problematiske” og tænker denne film ”som et debatoplæg til arbejdsmiljøet på danske handelsskibe” (citater fra videofilmens omslag). En anden ting er, at efter min personlige mening, opnår man lige nøjagtigt det modsatte af, hvad man ønsker!
Da jeg så filmen første gang, slukkede jeg efter ca. 10 – 15 minutter! Anden gang så jeg den til ende, men de problemstillinger, som sømandskonen fra Familien Jensen (orange trøje, rødt krøllet hår) og Birgit Larsen Jensen nævner, kan jeg ikke genkende som værende problemer i dén grad, som de synes, at det er.
Det betyder ikke, at jeg vil negligere deres opfattelse af problemerne, jeg er bare slet ikke enig i problemets omfang. I min nærmeste omgangskreds er der ikke færre end 4 sømænd, der alle har set filmen. Der er heller ikke enige i problemets omfang!
De 3 af de 4 så filmen hos familien, den 4. så den ombord og da filmen blev vist i salonen på skibet, var der ikke færre end 5! (fem) af sømændene, der udvandrede med en bemærkning om, at ”de ikke ville spilde deres tid på så meget jammer og så lidt konstruktivt”.
Og lige dér har Søfartens Arbejdsmiljøråd skudt sig selv i foden!
Én ting er, at hvis jeg havde set den film som ”ny” sømandskone, ville jeg nok være blevet skræmt væk fra min mands erhverv, hvilket i sig selv ville være slemt nok.
Men når ”professionelle” søfolk ikke kan genkende de problemer i det omfang, så er der noget helt galt.
De 4 tilbagemeldinger, plus min egen holdning, går på, at filmen er lavet med en glimrende bagtanke. At forbedre vores mænds arbejdsmiljø – og hvem vil protestere imod det?
Men desværre er slutresultatet alt ofr ensidigt negativt. Der er ingen facettering af problemerne (små/stor, vigtige/uvæsentlige), men kun ”problemer”.
Det ville klæde Søfartens Arbejdsmiljøråd at have lavet en film, der ikke kun fokuserer på det negative og derved ville de sandsynligvis også opnå det ønskede resultat:
At ISÆR sømændene også er mere velvillige overfor filmen, SER filmen færdig og derfor også vil bruge den som det tænkte debatoplæg! | |
Kilde/ forfatter: Elisabeth Larsen, Dato: 1/11-2001
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Indlæg fra Søhesten omkring filmen Trivsel til søs
Nu er videoen ”Trivsel til søs” kommet på gaden, og forhåbentlig også på søen. Den er lavet af Søfartens Arbejdsmiljø råd og lægger op til en diskussion af det psykiske arbejdsmiljø i den danske handelsflåde. Der er interviews med søfolk, rederier, vores landsformand og undertegnede, med flere. Jeg har set den et par gange med min egen sømand, og det gav anledning til en længere diskussion, så videoen kan ikke være helt ringe. På hjemmebane bliver han nok mere markant end han er ombord, i virkelighedens verden. Han mener ganske enkelt at det psykiske arbejdsmiljø ikke bliver bedre, før man fjerner filippinske søfolk og sætter danskere eller europæere i stedet. Filippinske søfolk er en alt for forskellig kultur fra den danske.
Jamen, indvender jeg, jeg ved da at der er filippinere du har fungeret godt nok med.
Jovist, fortsætter han, men har du det skidt/har problemer, hjælper det dig ikke at diskutere det med en sømand der blot siger ”Yes sir” lige meget hvad du siger!
Nej, det kan jeg godt se.
Lige meget hvad du gør, kan du ikke ændre deres måde at forholde sig til en overordnet på. Og kommer du for tæt på, tager de hele hånden, og så kan du ikke give dem en ordre næste dag. En spanioler kan du snakke med, lave sjov med og stadig arbejde med. Måske ville det blive lidt bedre hvis alle danske søfolk opholdt sig et års tid på Filippinerne og lærte deres kultur at kende, men det er jo næppe realistisk. Så skulle man snarere lære de filippinske søfolk noget om den danske kultur, det er jo trods alt dem der kommer til en dansk arbejdsplads og ikke omvendt. Men det sker bare ikke. Desuden er det alt for svært at få en filippinsk sømand afmønstret hvis han ikke duer, og så har han en alt for lang udmønstring. Rederiet bakker os ikke op.
Jeg får sværere og sværere ved at argumentere for, at noget må man da kunne gøre, som dansk sømand for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø ombord. Men prøver alligevel: Når rammerne nu er sådan, med 2 danske og 6 eller flere filippinske søfolk, kan man så ikke finde andre veje? Når det knirker mellem de to danskere, kan man så ikke arbejde mere bevidst på at undgå samarbejdsproblemer? Tage en snak om det inden det bliver for surt?
Hvis den anden ikke vil snakke, indvender han, hvad kan jeg så gøre? Jeg må vente til han ønsker at snakke, om det så tager 4 – 5 dage.
Jeg ser disse dage for mig, og bliver mundlam. Jeg ser det bestemt ikke er let, langt fra.
Kære sømandskone og sømand, jeg håber I får en snak om det hjemme. Dels er det første skridt til en forbedring, at få tingene vendt, at få sat ord på problemerne. Dels er det en støtte for både sømand og kone at sømandskonen kender de problemer, der ligger i hans arbejde. Så forstår jeg bedre, at han evt. slet ikke hører hvad jeg har at fortælle ham hjemme fra, når han er ude på sit skib, og det hele er lidt for meget for ham. Da min sømand og jeg havde vores diskussion, tænkte jeg: Jeg har da også problemer på mit arbejde og som regel ordner det sig, men i samme åndedrag måtte jeg erkende den store forskel: At jeg kan gå hjem hver dag, det kan han ikke, han er fanget på et lille areal. I juni har Sømandskoneforeningen et møde med Forskningsenheden for Maritim Medicin (det tidligere: Søfartsmedicinsk Institut) i Esbjerg, hvor vores landsformand, næstformand og undertegnede deltager, for at give vores input til deres forskning i det psykiske arbejdsmiljø. Hvis du, sømandskone og sømand, har et helt andet billede af de problemer der ligger i det psykiske arbejdsmiljø ombord, end det jeg groft har skitseret her, så kontakt en af os! Vi vil meget gerne høre hvad du har på hjerte, og du er naturligvis anonym. Du finder os på side 2 og 3 her i bladet. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 1/11-2001
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Nyt fra FMM – Forskningsenheden for Maritim Medicin, Esbjerg
"To forskere har søgt om midler til at lave et projekt, hvor man ved at sammenligne oplysninger fra Register for Søfarende med Cancerregisteret, vil se på om der er en øget hyppighed af forskellige kræftformer blandt søfolk. Formålet er at kortlægge de mest almindelige kræftformer og at vurdere risikoen for kræft blandt søfarende i forhold til skibstype og job indhold, herunder risikoen for benzen relaterede kræftformer i blod- og lymfesystem blandt personer, der har sejlet på kemikalietankere.
Fabienne Knudsen, forsker på FMM, blev i ”Navigatør” nr. 4, maj måned, interviewet omkring ”Udlændinge på godt og ondt”. Det kan jeg opfordre til at man finder frem fra avisbunken og læser.
Fra FMM´s beretning for 2000 – 2001: Tiden har været præget af omstrukturering i forhold til universitetets rammer. Man holdt første konstituerende møde i sept. 2000. Siden har man indledt et udvidet samarbejde med Arbejdsmedicinsk Afdeling (AMA) på Esbjerg sygehus.
Man har fokuseret på ulykker i fiskeriet, en international overvågning af søfarendes helbred og arbejdsmiljø samt en undersøgelse om relationer mellem danske og filippinske søfolk. Det er større undersøgelser der løber over år, så resultaterne er ikke lige om hjørnet. Dog har man afsluttet et projekt om beskrivelse af arbejdsprocesser og risici for faldskader ombord på fiskefartøjer til havs. Samt en analyse af 3 års henvendelser til Radio Medical.
Frem over arbejder man på opbygning af bedre registre og dokumentation af både arbejdsforhold og sundhedsskader blandt søfarende, fiskere og offshore arbejdere." | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Den evindelige hellige ko…
Alle skal på rygestop-kursus. Alle deltager. Alle ønsker at holde op med at ryge, for ellers er man asocial, man udelukkes af fællesskabet. For man må ikke ryge nogen steder længere. Jo, ude i kulden! Og hvem ønsker at blive udelukket fra fællesskabet?
Sømanden skal også holde op med at ryge, for det er naturligvis lige så farligt for ham, som for alle andre. Tilmed er han måske tilbøjelig til at ryge flere cigaretter pr. dag, fordi de er billige og han keder sig…. vagten er lang. Eller stressniveauet er højt, og cigaretten er ”eneste” stressafleder. Det er, om end endnu farligere for sømanden at ryge.
Dødeligheden for sømanden er alt for høj, selvom der er forskelle, i forhold til landkrabben. Alle ved, at cigaretten ikke har hele skylden. På den anden side, ved vi også at den ikke er uskadelig. Et evindeligt dilemma.
I erhvervet er der en stigende interesse for, at nu skal vi have sømanden til at lægge tobakken på hylden. Man kalder det sundhedsfremme. Det er blevet det nye mantra, sundhedsfremme! Glem det ikke. Og når erhvervet via sine kampagner får sømanden til at kvitte tobakken, så kan de vaske deres hænder. De har gjort en god gerning.
Der er bare det ved det, at for at opnå sundhedsfremme, må der noget i stedet. Man kan ikke bare fjerne tobakken, og sige: nu har vi ydet sundhedsfremme. Man tager jo heller ikke bare flasken fra alkoholikeren, og siger: det var det! Hvis man fjerner noget, må der på en eller anden måde noget i stedet, hvis det enkelte menneske fortsat skal kunne føle sig som et helt menneske. Det kan godt være den rygende sømand synes det er fint, at kvitte tobakken, og spise gulerødder indtil han ikke længere savner tobakken. Men det kan også være, at han oplever rastløshed. Det kan godt være, at han oplever, at den stort set eneste fornøjelse han har ombord, nu skal tages fra ham. Den ven, der gør det ulidelige lideligt! Hvad giver erhvervet sømanden i stedet for tobakken? Mindre ensomhed ombord?? Flere danskere ombord?? Jeg spørger bare.
Der findes mange rigtig gode rygestop-instruktører, og de kan sikkert i mange tilfælde magte opgaven, at få den enkelte ryger, til selv at finde metoder, til at ophæve følelsen af, at have mistet en uundværlig ven.
Men hvad med sømanden, der ikke vil, eller magter, at kvitte tobakken? Skal han isoleres ombord, fryses ud af det gode selskab? Man må fortsat holde sig for øje, at det gode selskab ombord lynhurtigt er minimeret til én eneste dansker, eller én eneste europæer eller…?
Det er firkantet sat op, det ved jeg. Og dog. For hvis konsekvensen, af erhvervets engagement, for at få sømanden til at kvitte tobakken, ender med en forstærkelse, af oplevelsen af isolation for den enkelte sømand. Så har man absolut ikke ydet sundhedsfremme, man har ydet sundhedsforværring! Det kan ikke tydeliggøres nok!
Man siger indirekte til sømanden: Det er din egen skyld, at du statistisk set, ikke bliver særlig gammel, og at du måske har et elendigt helbred. Samtidig får vi opmærksomheden væk fra potentielt andre sundhedsforværrende faktorer ombord. Det kan der så gå nogle år med…
Det kan de jo også have ret i! Alle ved, at den tågende ryger, der får et minimum af motion, ikke har de store chancer for en frisk alderdom. Tilmed viser undersøgelser, at sømanden der sejler med kemikalier, har en større risiko for kræft, ikke som følge af kemikalierne, men som følge af hans tobaksforbrug! Det er ikke svært at lægge to og to sammen. Sømanden må holde op med at ryge!
Jeg har været ombord i skibe, for blot et par år siden, hvor den sømand, der var først færdig med at spise, blev siddende og røg sin cigaret, mens de næste kom for at spise! Rygepolitik? Det tror jeg ikke, jeg nævnte på det tidspunkt. Havde jeg gjort det, havde jeg nok hørt en bemærkning om, hvor gangwayen befandt sig!
Synes jeg nu virkelig, at sømanden bare skal have lov til at ryge? Er det bare fordi jeg selv ryger?
Jeg er selv eks ryger, og bryder mig personligt ikke om overformynderi. Det minder mig om de gamle socialistiske stater: Partiet siger….!
Forbyder man en isolationsfange at ryge? Jeg tvivler. Men det vil man gerne til søs. For at sige det temmelig populistisk: Sømanden må hverken ryge, drikke eller hore (og slet ikke det sidste, siger konen). Han må bare acceptere forholdene som de er.
Men, som sygeplejerske har jeg passet en hel del mennesker med rygerlunger. Tobakken gør ubodelig skade på mange af os, og en del af os, dør ganske enkelt tidligt, på grund af tobakken. Derom ingen tvivl. Og jeg bryder mig heller ikke om min mands tobak! Men jeg støtter ikke ensidig fokusering på tobak.
Det jeg ser i sømandens branche, er at han isoleres mere og mere ombord, med store menneskelige omkostninger til følge. Sømanden selv, råber ikke højt op om det, for han er den store stærke sømand, der ikke viser tegn på følelsesmæssig lidelse, overhovedet! - før end det er for sent! Så her kan erhvervet let tromle videre hen over sømanden. Han siger ikke rigtigt fra. Han prøver, men bliver slet ikke hørt eller forstået i erhvervet. Og nu skal han i øvrigt bare holde op med at ryge, så får han et langt og lykkeligt liv.
På det sidste har vi hørt, at forældre, der mister et barn. lever kortere, og har måske lige frem (forhøjet) risiko for at begå selvmord. Det overrasker ikke mig, for er vi ulykkelige, lever vi kortere, det kan også vises via statistik.
Sømanden tages ud af sit netværk, når han påmønstrer. Han isoleres ombord blandt en lille multikulturel besætning i 3 til 4 måneder. Vær opmærksom på, at isolation, for de fleste fanger, opleves værre end tortur! Og så skal han kvitte tobakken, for det er blevet det nye mantra!
Nu er der sikkert sømanden, der, hvis han fortsat læser dette, tænker: Dejligt, jeg kan roligt fortsætte med at ryge, det er faktisk nok bedst for mig. Så vil jeg sige: Rygning ér farlig, det er der ingen tvivl om. Men du skal først og fremmest finde ud af, hvad får dig til at trives bedre ombord i bred forstand? Hvis det lykkes dig, kan du måske komme til at trives så godt, at du får lyst til at lægge tobakken på hylden. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Kære sømand!
| I skal have en god trivsel ombord samt en god kontakt til hjemmet. Hvorfor så ikke også til de unge, som er under uddannelse, og som engang skal overtage jeres job? I sømænd holder jo ikke altid til søen, der skal jo også nye kræfter til med tiden. Så hvorfor giver I ikke de unge en ordentlig behandling, når de påmønstrer? De har også brug for en god trivsel og start på skibene. Jeg håber, at dette giver I gæve sømænd noget at tænke over. I vil også gerne tages godt imod derhjemme!!! Det samme når I påmønstrer et nyt skib, ikke !!! | |
Kilde/ forfatter: Inge Acker, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sund kost ombord…..…?
Det er slut med den fede kost ombord i skibene!
Vi skal have søfolkene til at omlægge kostvaner: sund kost, sund krop, slanke linier… waauvv!
Mon ikke mange søfolk vil sige: ”Vor Herre bevares”….. ?
Vi må ikke drikke, vi må snart heller ikke ryge og nu må vi ikke længere få flæskesteg og brun sovs??? Rend og hop!
Hvad siger sømandskonerne? Jubler de i deres stille sind, eller frygter de mest af alt oprøret, og den mere og mere utilfredse sømand? Som en hovmester refererede udsagn fra sit skib: ”Hjemme får vi alt det sunde, nu vil vi sgu´ have det vi kan lide”. Er det sådan?
Eller er den danske (og udenlandske) sømand slet ikke så konservativ, hvis han lægger hånden på hjertet, og føler godt efter??? Vil han gerne have en blot lidt sundere kost, og måske endda få et mindre vægttab som sidegevinst? For ikke at tale om større velvære? Og er det i virkeligheden mest en myte, at det kun er de ældre der vil have fed kost? Spiser den unge sund kost til måltiderne, men fylder sig med chips og lignende mellem måltider? Hvad er myte og hvad er fakta?
Èn ting er jeg dog ikke i tvivl om, og det er, at måltidet ombord har stor betydning, og det har flere funktioner. Det tjener selvfølgelig det formål at holde folk i live, arbejdsduelige m.m. Men det tjener også i høj grad en social og psykologisk funktion. Det er over måltidet, man snakker om alt mellem himmel og jord, fortæller vittigheder, slapper af og hygger sig med kolleger. Det er jo snart det eneste sømanden har at se frem til. Det er dagens højdepunkt, i en ellers lidt trist hverdag.
Kunne man forestille sig, at sømanden selv satte mere fokus på måltidet? At man snakkede madopskrifter, retter? Gik med i kabyssen for sjov? Lavede konkurrencer? Måske sker det allerede på nogle skibe.
Hvis kokken havde været på kursus og lært at lave mere fedtfattig kost, kost som blev mere interessant, ville det falde i god jord, eller ville det hurtigt blive pillet af ham? Er kosten så prekær at ingen skal komme og ændre på det, eller vil en ændring være kærkommen?
I Søfartens Arbejdsmiljøråd mener man, at den store stærke sømand i nogle tilfælde er blevet for stor, og vil derfor gerne give en håndsrækning, i form af debat og holdningsændring, så han spiser sundere.
Jeg er på vegne af Sømandskoneforeningen med i et Sund kost-udvalg i Søfartens Arbejdsmiljøråd, der skal forsøge at lave nogle tiltag til en kostændring i handelsflåden. Udvalget er sammensat af arbejdsmiljøfolk, ernæringseksperter, sejlende hovmestre, proviantinspektør og sømandskone. Man har blandt andet tanker om at lave en maritim kogebog, som måske kan være med til at inspirere til sundere og samtidig mere interessant mad. Jeg har været meget skeptisk, og er stadig i syv sind. Derfor ville jeg blive meget glad for noget respons, både fra sømanden og sømandskonen. Hvad synes du? Skriv, ring, mail til mig, adresser er foran i bladet. Jeg tager imod sure opstød, gode ideer, alt hvad angår emnet!
Og kære sømandskone, vi har repræsentantskabsmøde i august. Snak med din repræsentant, og giv hende besked med til mødet! Sund kost-udvalget mødes igen i september. Hvis dette har givet dig nogle tanker, sømand og sømandskone, skriv ned med det samme. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Maritim medicin: Hvad ved vi – og især ikke?
Det var overskriften for en temadag den 8. april, hvor Kirsten Nybroe og undertegnede deltog hos Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) i Esbjerg. Efterfølgende var der reception i deres nye lokaler, idet de er flyttet sammen med Arbejdsmedicinsk afdeling på Esbjerg sygehus.
Ved temadagen var der adskillige oplæg fra diverse forskere, og mange tal fløj gennem luften. Der ud over er det udbytterigt at mødes med de mennesker, der, på den ene eller den anden måde, arbejder med den maritime medicin. For at sige det kort, så er meget kortlagt, men nok lige så meget mangler at blive undersøgt yderligere, så man kan mindske risici ved arbejdet til søs.
Det der måske nok slog os mest, var de fortsat ret høje benzenmålinger på kemikalie- og produkttankskibe. Ikke blot i forbindelse med arbejdet, men også inde i apteringen p.g.a. fordampning fra arbejdstøj m.m. Der mangler klart en forbedret indsats her. En indsats både fra erhvervet og fra den enkelte sømand. Og så er der fortsat en betydelig underrapportering fra de udenlandske søfolk. Kun ved de helt store ulykker ligger de på højde, i rapportering, med danskere.
Man har stor viden og erkendelse, men dårlige resultater med ændringer og forbedringer. Måske fordi den viden ikke helt når den enkelte sømand i, en for ham, forståelig form?? Måske fordi tilskyndede forbedringer er svære at integrere i dagligdagen?? Måske synes branchen lidt for meget, at det er da fint med et forskningscenter, men…bruger de resultaterne af forskningen?
Et eksempel Kirsten og jeg snakkede en del om: Vi ved, at de fleste ulykker sker ved færdsel på dæk. Formentlig p.g.a. et vådt og glat underlag, der tilmed er i bevægelse, og som måske er varierende glat afhængig af temperaturen? Afhængig af skosålen? Afhængig af skobærerens temperament, arbejdsbelastning, udhvilethed m.m?? Der er sikkert langt flere faktorer involveret i blot det lille eksempel. Men vi syntes, det måtte være muligt at få sømanden til at vælge et mere skrid sikkert fodtøj???.. Og måske er vi naive? Kunne man tænke sig, at skibsrederen sagde: ”Hvis du vil arbejde her, skal du bruge skrid sikkert fodtøj ved al færden udendørs”. Ville sømanden acceptere det, og gøre det? Hvem skal betale? Hvad er det rigtige skrid sikre fodtøj under disse betingelser, ved vi overhovedet det? Skal vi først måle friktionen på det enkelte dæk? Under forskellige vejrforhold? Der er måske flere spørgsmål. Måske er der et eller andet sted en skomager, der har været til søs? Kan vi finde ham?.. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Temadag om ISM og APV i den danske handelsflåde
"Den 21.3. afholdt Søfartens Arbejdsmiljø råd en temadag om ISM (International Safety Management) og APV (arbejdspladsvurdering) i den danske handelsflåde. Der deltog ca. 175 mennesker fra alle sider af erhvervet, herunder undertegnede.
Dagen blev indledt med klip fra s/s ”Martha”, men trods fin forplejning på temadagen, var der ingen brottsjøsild…!
På ”Martha” ville man nok få bogreoler fyldt med den ene APV efter den anden, som er påkrævet ved alt risiko-arbejde! Alene med vore dages viden om, at de fleste ulykker til søs sker ved færden på dæk, når man tænker på alt det skrammel de gæve danske sømænd på ”Martha” lod ligge og flyde. Nu forhastede de sig jo ikke, så kun den langbenede kahytsdreng faldt over alt, inkl. sine egne ben. De kunne rigeligt hvile ud, og døjede kun med sprogproblemer, når de skulle købe en luder i land. Meget er forandret, der er løbet meget vand i floden siden da..
Indførelse af ISM eller SMS (Safety Management System), som startede i 1989 på et nordisk initiativ, for at sikre sikker skibsdrift, samt APV (”risk assessment”), som kom ca. 7 år senere, har været en – formentlig – nødvendig pestilens. Stakkevis af papirer, papirer det tager tid at udfylde, og som langt hen ad vejen har virket meningsløst. Har været udfyldt og anvendt ”blot” for at holde sin ryg fri. Og mange oplever det fortsat sådan, - en pestilens.
Men man må holde sig for øje, at målet er at sikre, at sømanden tager lige så sund og rask hjem fra skibet, som da han påmønstrede.
At det så virker tåbeligt med to forskellige systemer: ISM og APV, når man kunne nøjes med ét, er en anden ting. At det fortsat er en tidsrøvende faktor, og at evigt eksisterende sprogproblemer, også her, er en hæmsko. Rom blev ikke bygget på én dag, og der er ingen tvivl om, at der er et stykke vej igen, før det opleves som lige så selvfølgeligt, som alt andet arbejde ombord.
Essensen af de oplæg der var på temadagen, vil jeg prøve at sammenfatte således:
APV udfyldes ved ”særlig risiko” ved en arbejdsopgaves udførelse. Men det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om en særlig risiko. Det blev der ikke givet opskrift på. Det er en vurdering i de enkelte tilfælde. Det kan måske på ét skib være farligt at lukke luger, mens det kan være ufarligt på et andet. Det er ”det gode sømandsskab” der vurderer hvornår man vil betegne en arbejdsopgave som særlig risikabel.
Både ISM og APV må og skal implicere rederiet. Det er påkrævet med rederiets engagement.
ISM: Keep it simple! Skibene kortlægger risici. Beskriv hvad du gør, og gør som beskrevet (godt sømandsskab). ”Hellere lidt men godt”: Det er ikke et succeskriterium at kunne henvise til en masse manualer på et kontor ombord. Det er mere vigtigt at processen med kortlægning af risici er i gang.
Til coasterne har Arbejdsmiljørådet nogle runderingsskemaer, der kan anvendes ”i stedet for” APV arbejdet.
En psykolog, Thomas Ørskov, holdt et meget morsomt oplæg, der virkelig fik lattermusklerne på gled: Det handler om mennesker! Og: Vi smitter af på hinanden! ”Når alle taler om at have travlt, så må vi nødvendigvis svare ja på spørgsmålet: Har du også travlt? Ellers er man ude af fællesskabet!” Da han fik en gruppe udbrændte mennesker at arbejde med, spurgte han: ”Hvordan har du det? Jeg er ked af det, var svaret. Så sig til din ledelse at du er ked af det, for så vil de tage sig af dig! Det er jo bare det, - at sige det højt, for når vi ikke indfrier de andres forventninger, så bliver vi kede af det!”
Sekretariatsleder Morten Vinter gennemgik ménskader i årene 1998 og 1999:
Der blev anmeldt 1194 anmeldepligtige arbejdsulykker til Søfartsstyrelsen. Der blev fundet 138 ménskader i Ulykkesforsikringsforbundet. Det betyder at godt hver 10. ulykke giver varigt mén, mens resten helbredes (?)
Af erstatningsmuligheder er der via Arbejdsskadeforsikringsloven følgende muligheder:
Ménerstatning, for den medicinske skade.
Erhvervsevnetabserstatning for tab af erhvervsevne.
Forsørgertabserstatning og overgangsbeløb ved død.
Graden af invaliditet:
Lille invaliditet, under 10% i mén: 90 tilfælde
Middelstor invaliditet, mellem 12 og 25% i mén: 29 tilfælde
Stor invaliditet, over 25% i mén: 19 tilfælde, heraf 16 døde.
Tab af erhvervsevne (erhvervsevnetabserstatning, EET):
Små mén: 19% fik tilkendt EET
Middelstore mén: 38% fik tilkendt EET
Store mén: 100% fik tilkendt EET
I kroner drejer det sig om:
Ménskader:
Små mén: 20 – 40.000 kroner
Middelstore mén: 45 – 100.000 kroner
Store mén: 120 – 400.000 kroner
Ménbeløbene er forhøjede med 50% fra 2002.
Erhvervsevnetabserstatning (EET): Afhænger af indtægten. 25% giver f.eks. 5000 kr. pr. måned som løbende ydelse. Eller f.eks. kapitaliseret = 500.000 kr. som éngangsbeløb. Men der er stor variation.
Den største erstatning givet i det tidsrum:
En 45-årig skibsfører får 80% ménerstatning: 325.000 kr. Desuden 100% EET: 24.000 kr. pr. mdr., heraf kapitaliseres ½: 1.200.000 kr. med ny ydelse: 12.000 kr. pr. mdr. Det får han for lammelser i begge ben, lammelser af endetarm og blære m.m. efter fald 10 m. med MOB båd!
De døde:
15 dødsfald (af 16) undersøgt:
3 havde ingen efterladte, derfor minus erstatning
12 havde efterladte (ca. 100.000 kr.)
11 får enkerente, tidsbegrænset
14 med mindreårige børn, får pension til 18 år.
Konklusion på gennemgang af ménskader til søs:
Philipinere har markant færre ulykkestilfælde!
De alvorlige ulykker sker på dækket!
Første udmønstring på nyt skib er den mest risikofyldte!
Coasterne er en særlig farlig arbejdsplads!
Almindelig færden ombord forårsager mange alvorlige ulykkestilfælde!
Søfartens Arbejdsmiljøråd ønsker en halvering af ulykkestilfælde om 3 år, som målsætning. Dertil kræves fælles satsning, bedre og standardiseret rapportering, kampagne rettet mod færden ombord, særlig fokus på coasterne, systematisk fokusering på near miss (nær ved ulykke), accept af den blaimfree kultur (ingen bebrejdes ell. beskyldes).
Tal er sjældent interessant, og dog synes jeg disse siger noget om, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at forhindre ulykker.
Vi vil jo alle gerne have vores sømand hjem, i samme stand, som da han drog af sted…
" | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Lidt igen, - om den isolerede sømand.
I efteråret færdiggjorde jeg en uddannelse som arbejdmiljøsygeplejerske. Som afslutning på uddannelsen lavede jeg en eksamensopgave med titlen: ”Den isolerede sømand”.
Den har været kort nævnt her i bladet tidligere, men da jeg fortsat får henvendelser fra sømandskoner og sømænd om at få opgaven mailet, vil jeg kort beskrive hvad den omhandler.
Da jeg længe har brændt for sømandens velfærd, var det nærliggende at opgaven skulle omhandle den danske sømand. Jeg havde en ide om, at den forholdsvis isolerede tilværelse til søs, påvirker sømanden i en negativ retning, og det ville jeg prøve at undersøge nærmere. Jeg er ikke til spørgeskemaer, da jeg synes det er begrænset hvad de kan udtrykke, specielt når det handler om bløde værdier. Derfor lavede jeg kvalitative interviews med 3 sømænd og deres respektive hustruer. Det er ikke just et stort antal, men arbejdsbyrden med den interviewform er enorm, og med job ved siden af, havde jeg ikke tid til mere, desværre. Det er naturligvis derfor begrænset hvor meget man kan konkludere ud fra et lille materiale som det. Men alt tydede – desværre – på, at sømanden påvirkes i en negativ retning af den isolerede tilværelse.
I Søfartsstyrelsen og Søfartens Arbejdsmiljøråd har man inddraget opgaven i sit arbejde med det psykiske arbejdsmiljø til søs. Forskningsenheden for Maritim Medicin har fundet den interessant, og Seafarers International Research Centre i England, har efterspurgt den. (I kender vel ikke nogen der vil sponsorere en oversættelse til engelsk?).
Den efterlader to vanskelige spørgsmål: Hvad gør vi ved det? – og – Hvordan undgår vi, at det skræmmer unge væk fra faget? Det sidste er erhvervets største bekymring. Det første er min største bekymring, og i sidste ende, mener jeg, den eneste chance for at holde på de unge i søfartserhvervet. Så de to spørgsmål er i virkeligheden uadskillelige.
Men det første skridt må være, en øget opmærksomhed på problemet, så den enkelte sømand bliver bevidst om denne risiko, for kun der igennem kan han selv være med til at modvirke denne påvirkning. For at tro, at erhvervet vil sætte flere folk ombord i skibene, for at mindske følelsen af isolation og ensomhed, er en utopi. Vi må finde andre veje.
Forrest i bladet finder du min mailadresse. Lad mig høre fra dig, sømandskone og sømand, og hvem der ellers læser vores blad. Jeg sender gerne opgaven, modtager spørgsmål og kommentarer. | 'Den isolerede sømand'
|
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Den isolerede sømand
| På landsgeneralforsamlingen på Ærø fortalte jeg om mit projekt i forbindelse med uddannelse til arbejdsmiljøsygeplejerske. Jeg skrev om den isolerede sømand. Hvad isolationen gør ved sømanden. En hel del efterspurgte opgaven, som jeg eftersender via mail, så man selv kan printe den ud. Hvis nogen ikke har modtaget den, eller hvis andre er interesseret, så send mig én mail. Så skal jeg sende den. | 'Den isolerede sømand'
|
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Erfaringsudveksling med Forskningsenheden for Maritim Medicin
Den 10.10. klokken 10! Da holdt vi møde med de gode folk i FMM = Forskningsenheden for Maritim Medicin, i Esbjerg. Og det gør vi igen næste år. ”Og du skriver til Søhesten”, sagde vores formand! Som sagt, så hermed gjort.
Kirsten Nybroe og jeg drog forventningsfulde af sted, og med en lille afstikker fandt vi Esbjerg.
I mødet deltog Olaf Jensen (læge) og Fabienne Knudsen (antropolog) fra Forskningsenheden, og Birgit Frank fra den anden sømandskoneforening. Ingen af os, havde nogen speciel dagsorden for mødet, men det var nu også unødvendigt, for snakken gik helt af sig selv. Det skyldes nok en naturlig interesse fra begge sider, i at høre hvad den anden har af erfaring omkring sømandslivet. Vores hverdagserfaring som sømandskoner giver næring til deres forskning, ideer til videre initiativer indenfor forskningen, andre vinkler på deres arbejde. Til gengæld giver deres arbejde os nye vinkler på sømandslivet. Og nu kommer det svære, for det er jo det, jeg gerne skulle formidle her! Det er let at sige, at vi befinder os godt sammen med disse forskere, som er meget lydhøre over for vores syn på verden. Det er straks sværere at fortælle hvad det så er, vi mener gavner os som sømandskoner. Jeg skal alligevel forsøge.
Et vigtigt budskab, synes jeg, er at for dem er det vigtigt, at man trives med sit arbejde og hverken bliver syg eller kommer til skade ved det. Det gælder for alle, men i denne sammenhæng jo specielt for sømanden. Det vil de gøre deres til, via deres forskning. Og de brænder for det.
Olaf Jensen fortalte om det internationale projekt, hvori indgår 10 lande, som er en kortlægning af sømandens helbred og arbejdsmiljø. Man er nu færdig med at indsamle data, og er i gang med at analysere materialet. Data er indsamlet via et spørgeskema, som den enkelte sømand har udfyldt ved sundhedscheck hos søfartslægen. Et eksempel er fald, glid og snublen, som antalsmæssigt udgør en stor del af arbejdsulykker ombord i skibene. En problematik som der måske kan gøres noget ved, hvis man tænkte nøjere over valg af såler på fodtøj og hvis man havde et apparat, der kunne måle friktion på et underlag. Det har man nemlig ikke, selvom man f.eks. har adskillige modeller af støjmålere. Noget der ikke behøver koste en verden. Men det er også noget der kræver mere opmærksomhed fra den enkelte sømand, almindelig omtanke. Vi falder jo alle ind imellem, det har bare ofte større konsekvenser på et skib, lige som det har større konsekvenser med stigende alder, fordi vi afkalker knoglerne efterhånden vi bliver ældre.
Fabienne Knudsen fortalte om sit projekt med arbejds- og fritidsrelationer mellem danskere og filippinere. Via sine mange interviews med både danske og filippinske sømænd, har hun set at de problemer der er, ikke alene handler om kulturforskelle. Det handler også om mange andre årsagsforhold. Eksempelvis at en ung dansk og en ung filippinsk sømand, i virkeligheden har mere tilfælles end den unge og den gamle danske sømand, for de to unge har musik interesser eller andre interesser tilfælles. Endvidere at de indbyrdes forhold er meget individ-bestemte. Det kan f.eks. være en kaptajn, der afgør at den menige filippiner ikke har adgang til e-mail, selvom filippineren der er officer har denne adgang. At den filippinske sømand altid siger ”Yes., sir”, hvor han skulle eller ville have sagt noget helt andet, ikke kun skyldes, at hans kultur maner til underdanighed for den der er over ham i hierarkiet, men at det også kan skyldes hans frygt for at blive fyret. Bliver han fyret, kommer han ikke ud igen, med det agentur, hvis overhovedet, og det har store konsekvenser for hans families eksistens. Der er næppe tvivl om, at når vi ved mere om dette emne, ville en hel del samarbejdsproblemer/sameksistensproblemer kunne undgås. Det er bare en skam at rederierne ikke viser interesse for det. For der kan ikke være tvivl om, at et skib med en besætning, der indbyrdes fungerer, er økonomisk bedre for rederiet. Dertil kommer succesoplevelsen, som giver status og fastholdelse af søfolk, med mere.
Olaf Jensen havde deltaget i en konference om søfartsmedicin og 80 års jubilæum for Semashko sømandshospitalet i Arkhangelsk i Rusland. I Rusland har man hospitaler for sømandsfamilier, hvoraf dette er det største, og dækker et opland på omkring 20.000 søfarende. Der er omkring 100.000 søfarende i Rusland. Hospitalet varetog også fit for duty undersøgelserne samt radio-medical funktionen. Man talte om et udvidet samarbejde. Der blev lavet en del forskning i søfartsmedicin, men desværre næsten kun på russisk.
WHO har et netværk: The Global Occupational Health Network: GOHNET deres ""blad"" nr. 3 er planlagt som et temanummer om maritim arbejdsmiljø. Hertil bidrager FMM med to artikler. Et arbejds- og maritim medicinsk center i Hamburg har udbedt yderligere samarbejde med FMM.
Vi fik udleveret årsrapporten fra Radio Medical for 2001. Heraf kan man læse at, den faste lægestab på Radio Medical, som varetages af øre-næse-hals-afdelingen på Esbjerg Sygehus, består af 5 overlæger/speciallæger. Der har bl.a. været en stor nedgang i antallet af evakueringer, hvilket tilskrives den bedre uddannelse af søofficerer og det faktum at Radio Medical funktionen nu kun varetages af erfarne og beslutningsdygtige speciallæger/overlæger, heraf nogle med uddannelse i søværnet, med stor person interesse for Radio Medical arbejdet. Man kan endvidere læse, at det er lægernes indtryk at deres egen arbejdsglæde og professionalisme har været med til at skabe den ro og tillid, der er altafgørende for udførelsen af telemedicinsk rådgivning og behandling, både under kontakt med de søfarende selv og med søfartens myndigheder. Det er overvejende handelsflåden der benytter Radio Medical. Færgerne benytter også Radio Medical, til deres syge passagerer. Fiskerne har endnu ikke lært, at man godt kan kontakte en læge, før det er helt galt. Lægerne efterlyser forståelse for, at de af Sundhedsstyrelsen er underlagt journalføringspligt, hvilket indebærer at de skal registrere navn og fødselsdata (som minimum) på alle patienthenvendelser. Ligeledes efterlyser de forståelse for, at rådgivning i forbindelse med ikke akutte tilstande eller ""banaliteter"" kun må ske i tidsrummet 08.00 - 15.00 dansk tid. I 2001 var der 1055 personer der modtog rådgivning/behandling fra Radio Medical. Heri er medregnet rådgivning/behandling til østeuropæiske (og andre ikke-danske skibe uden egen Radio Medical) der befinder sig i dansk territorialfarvand. | |
Kilde/ forfatter: Birgit Larsen Jensen, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
Sund kost ombord.
Sømanden ved da vist godt hvad der er sund kost, og hvad han har bedst af at spise, men nogen gange har han bare lyst til at narre sig selv lidt, lige som alle vi andre. Flæskesteg med brun sovs osv. en gang i mellem gør vel heller ingen skade.
Hvis maden er veltillavet og serveres, så der også er noget for øjet, tror jeg, at sømanden spiser hvad der kommer på bordet med velbehag, for han er nok ikke så konservativ, som mange går og tror. Det fleste sømænd har sejlet med udenlandske kokke, og kender til deres besvær med den danske mad. Man prøver at vise kokken hvordan man gerne vil have en ret lavet, men når man vender ryggen til ham, putter han et eller andet i, for han synes måske det smager af for lidt, eller ser kedeligt ud. Så foretrækker mange at spise den mad, som kokken laver til sine egne landsmænd ombord.
F.eks. var min mand engang i kabyssen og reparere et eller andet, og så at kokken havde taget en flæskesteg op. Han glædede sig i flere timer til denne dejlige flæskesteg med tilbehør, ja, han mente næsten at han kunne lugte stegen. Vel bænket ved bordet ventede de alle på flæskestegen – den var bare skåret ud i skiver og friturestegt!!.
Min mand er p.t. i et muslimsk land, og her spiser man som bekendt ikke svinekød, men til gengæld kylling morgen, middag og aften, og lidt lam og fisk. Han bliver godt nok lidt træt af kylling, men undrer sig over hvor mange muligheder der er for tilberedning af den fugl. Så igen, hvis det er veltillavet og serveres så det tager sig pænt ud, spiser sømanden det, der bliver serveret.
Min nevø på 25 år har lige været ude at sejle i 3 mdr. Hans kommentar til sund kost er, at hvis kokken kan finde ud af at lave sund kost, som smager godt, så er der ingen, der spiser chips m.m. bagefter. Desværre havde de en kok på en del af turen, der mente at hans vigtigste opgave var at ødelægge alle de gode råvarer, som var med ombord. Kødet optøs i varmt vand, grøntsagerne koges til ukendelighed, sovsen uden smag osv.
Maritim kogebog? Hvordan skal den adskille sig fra en helt almindelig kogebog? Hvad med alle de udenlandske kokke, vil den blive oversat til deres sprog? Hvem skal motivere kokken til at bruge den? og hvordan skal det gøres?
Gå med i kabyssen for sjov? Ja, hvad vil maskinmesteren sige, hvis kokken, som har en gammel knallert, som han elsker at skille ad, kommer ned i maskinen for sjov!!, og giver gode råd? Eller kokken med et duelighedsbevis i sejlads går på broen for sjov!! og blander sig i navigationen.
Kokken har vel også sin stolthed, og man må gå ud fra, at han har en uddannelse, som har gjort ham kompetent til at være om bord og lave mad, så man skal nok passe på med at blande sig i hans arbejde.
Hvis man mener at kosten ombord er for fedende og usund, må det være et spørgsmål om uddannelse/efteruddannelse/kurser, for dem, der laver maden, og frem for alt omlægning af dårlige og indgroede vaner. SUND MAD ER IKKE LIG MED KEDELIG MAD. | |
Kilde/ forfatter: Lis, Dato: 31/12-1979
Kategori (i): Sømandens velfærd og sundhed
|
(i)