|<
<
>
>|
Julen
Så blev det december og første søndag i advent. Julelys og julemænd med slæde og rensdyr lyse op i snart hver en have, nogle med mere held en andre – eller måske er det smag og behag, der er forskellig. Den 1. December var jeg til et rigtigt hyggeligt arrangement i Kolding. I Kolding har man nemlig den tradition, at julemanden kommer ad søvejen, hvad mere kan man ønske sig som sømandsfamilie. Til trods for at vejret satte i med noget, der lignede en efterårs storm, kom julestemningen snigende, i en skøn forening af julemusik, juletræet og julemand. Det skal ikke være sidste gang min december starter der. For mange af os, bryder Danmarks Radio i år en god gammel tradition, Julehilsner til søens folk, er blevet sparet væk. For at lægge lidt pres på Danmarks Radio, har flere af organisationerne, deri blandt Sømandskoneforeningen skrevet lidt om, hvor meget, det program betyder for os og for vore sømænd, selv i disse moderne tider med god kommunikation. Danmarks Radio har besvaret vores henvendelse. Dette brev kan du læse andet sted i bladet. Så skal jeg beklage, jeg ikke har besvaret din mail, hvis du har mailet til mig inden for det sidste 1 ½ måned. Vi har skiftet udbyder af vores internet – og det går desværre ikke altid efter planerne, men nu skulle det virke. Min nye mail adresse er ckmunk@vip.cypercity.dk Årets sidste blad er jo der hvor vi skal gøre status over året, der nu snart går på hæld. Jeg har de sidste dage tænkt meget over, hvad vi har bedrevet af store ting i 2007. Vi, der var i Århus havde nogle helt fantastiske dag – Landsgeneralforsamlingen i Ribe var hyggelig og sjov, men ………… ellers så kommer der ikke mange tanker frem, vi fik ikke 20 nye medlemmer – men det bliver måske i 2008. At leve i håbet er jo heller ikke så dårligt ! Jeg skal indrømme, at jeg personligt har været lidt ”slidt” i 2007, men håber at vende tilbage med fuld styrke i det nye år. Jeg håber at kunne deltage i et par af lokal afdelingernes generalforsamlinger. Jeg syntes det er meget hyggeligt at komme lidt rundt i afdelingerne. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at ønske alle annoncører en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for jeres støtte til vores blad, uden jeres hjælp var det ikke muligt at udgive ”Søhesten”. Sluttelig vil jeg ønske alle medlemmer og deres familie en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Julen er over os rundt om os og i os Modstand er nytteløst, intet kan befri os. Dog er der et, det hjælper en smule, Simpelthen selv at begynde at jule. Peit Hein | | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 15/12-2007 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Tak til sponsorne
Esbjerg afdeling vil gerne takke nedenstående for at have sponsoreret gaver til vores lotteri på landsgeneralforsamlingen i Ribe.
DS Torm -Nordana Shipping -AP Møller Mærsk Danbor -Stena Line -Marstal søfartsmuseum Søfartens ledere -Maskinmesterforeningen og de 12 afd: der var med på Landsgeneralforeningen
Hej alle søde venner
Vi vil gerne takke jer alle, fordi I var med til at gøre vores generalforsamling i Ribe til en god weekend, som vi vil mindes længe.
Jeg var meget nervøs for, om vi kunne klare det uden problemer, håber I tilgir, hvis der har været nogen fejl. Vi vil også gerne lige takke alle, der gav sponsorgaver til vores amerikanske lotteri på Esbjergs afd. vegne
Tak fra Enkekontoen
-Enkekontoen takker mange gange for de to fine gaver, vi fik under generalforsamlingen i Ribe. Fra en anonym giver var der kr. 500,- og fra de flittige indsamlere på Ærø var der kr. 1000,-. | | Kilde/ forfatter: Benny Steiness-Jensen, Dato: 15/10-2007 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Efterår
Tak for sidst til alle jer, der var med til en hyggelig Landsgeneralforsamling i Ribe. Det var dejligt at se jer igen. Tak til Esbjerg afdelingen for et rigtig god arrangement.
Generalforsamlingen foregik i en god stemning, vi fik vedtaget en § omkring uddeling af ”Årets Søhest” (se vedtægter andet sted i bladet) Jeg håber, at vi med denne § kan få mange indstillinger, det gør altid det hele lidt mere spændende. En idé kunne måske være, at et punkt på lokal afdelingernes generalforsamling, der hedder indstilling af ”årets søhest”. Det er selvfølgelig i god tid, men her er ofte godt fremmøde til generalforsamlingerne og ”årets gang” bliver vendt, på den måde tror jeg, der vil komme mange indstillinger.
Vi fik vendt flere ting i punktet ”foreningens virke”. Hvordan får vi nye medlemmer/hvordan fastholder vi dem vi har. Hvordan opfattes ”Sømandskoneforeningen” hvordan opfattes vores navn, skal vi have et nyt - skal vi udskrive en konkurrence om et nyt navn ?
Vi kan ikke og skal ikke ”elske hinanden”, men vi skal acceptere hinanden. Hvilke forventninger er det, vi har, når vi tager kontakt til foreningen, der var mange spørgsmål og mange meninger !
Der var stor opbakning omkring indsamlingen, som Fredericia Sømandshjem har igangsat for at hjælpe familien til den hårdt tilskadekommende Philipinske sømand, der på 3. uge ligge i koma på Odense Universitetshospital, efter fald på vej ombord på hans skib. Sømanden faldt ned og ramte kajkanten og er hårdt kvæstet i hovedet. Det var med stolthed jeg kunne aflevere kr.
4.115,00 til Sømandshjemmet. Fredericia Sømandshjem har lavet en flot indsamling der p.t er blevet til ca. kr. 85.000,00. Pengene anvendes til flybillet og ophold i Danmark for sømandens kone og 2 børn.
Hele referatet kan læses andet sted i bladet.
Næste års Landsgeneralforsamling afholdes første weekend i oktober i Fredericia.
Den varslede lukning af en Sømandskirke, er heldigvis blevet ved en varsling . DSUK har fra kirkeministeriet fået tilsagn om en ekstrabevilling, der dog indebærer nedskæring af personale ude i kirkerne.
Den ene varsling om lukning afløser den anden! Danmarks Radio har besluttet at lukke julehilsner til søens folk, som de sidste år har været transmitteret på P1 den 24. December kl. 16. Det er en god gammel tradition, der trods hurtig og god kommunikation mellem familien og sømanden stadig har mange lyttere, og mange skibe der sender hilsner. Sømandskoneforeningen og andre institutioner i ”Det blå Danmark” er blevet opfordret til at skrive til Danmarks Radio i håb om, at vi kan bibeholde programmet i en eller anden form.
Næste nr. af ”Søhesten” bliver det sidste i år, eller skal vi kalde det jule nummeret. Send derfor gerne en god julehistorie eller specielle oplevelser du har haft i forbindelse med julen. | | Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 15/10-2007 Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|