|<
<
>
>|
The Tall Ships´ Race skal give unge vind i hår og sejl
Pressemeddelse, Århus d. 12/03/2007
Arrangørerne af The Tall Ships´ Race 2007 i Århus kommer med en kraftig opfordring til virksomheder, organisationer og private: Giv et antal unge vind i sejlene og spændende udfordringer til søs gennem at tegne et sponsorskab for en eller flere trainees i forbindelse med The Tall Ships´ Race 2007 i Århus.
Et af de væsentligste elementer i forbindelse med afviklingen af The Tall Ships´ Races er at give unge mennesker mulighed for at prøve livet til søs og for at møde andre unge på tværs af nationaliteter og kulturer.
Sådan er det også, når The Tall Ships´ Race afvikles i Århus i dagene 5.-8. juli. Håbet er at kunne sende et stort antal unge mennesker i alderen 15 - 25 år med på kapsejladsens første etape, der går til Kotka i Finland.
Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler med såvel store som små virksomheder, organisationer og private om at indgå som sponsorer for 60 unge mennesker, der deltager som trainees og dermed får en oplevelse for livet om bord på et af de store sejlskibe på turen fra Århus til Kotka. I den forbindelse kan især nævnes samarbejdet med Maersk Line, "Det Blå Danmark" (den maritime branche), men der er også mange andre, som har valgt at støtte op omkring traineeprogrammet.
Virksomheder, organisationer, fonde og private som ønsker at få den sjældne mulighed for at sponsorere en eller flere trainees og dermed give unge mennesker den kæmpeoplevelse, det er at komme ud at sejle med et stort sejlskib, kan man henvende sig til:
VisitAarhus Events, ErhvervsCentrum Århus Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C Tlf.: 8731 5016 / events@visitaarhus.com
Foreløbigt program for trainee-forløbet
Lørdag den 7. juli:
-Ankomst til Århus og velkomst v./ arran
gørerne -Registrering og indkvartering på skibene -Deltagelse i det planlagte program for be
sætningerne (f.eks. sport, konkurrencer og udflugter)
Søndag den 8. juli:
-Klargøring til afsejling -Afsejling mod Kotka
8. juli - 18. juli:
-Sejlads -Deltagelse i arbejdet om bord -Undervisning om bord
Onsdag den 18. juli:
-Forventet ankomst til Kotka -Deltagelse i det planlagte program for besætningerne
Torsdag den 19. juli:
-Deltagelse i det planlagte program for be
sætningerne, herunder: -Kl. 16: Crew Parade -Kl. 20:Crew Party
Fredag den 20. juli:
-Afmønstring -Hjemrejse (bus og fly) | | Kilde/ forfatter: ?, Dato: 20/4-2007 Kategori (i): Indslag fra 3. part
|