|<
<
>
>|
"At overkomme livet"
Dette er et uddrag af bogen "At overkomme Livet" af Lisbet Dahl.
"At overkomme livet". De ord holder jeg så meget af. At kunne overkomme det, og hvordan man overkommer det. At have fået mange udfordringer i livet - og så overkomme dem. Det skal man kunne. Det er en blanding af sorg og glæde, og man sætter ikke pris på at være højt oppe, hvis man ikke er langt nede en gang imellem. Desværre er der så mange mennesker, der tænker negativt og destruktivt, selv om de ikke selv synes det. Jeg ved, at det eneste, man får ud af de negative tanker og handlinger, er sygdom. Du skal stå ved det, du laver, både af skidt og godt. Det er meget nemt med det gode og langt vanskeligere med det dårlige. Men man kan godt sige til sig selv, at man vil være et positivt, lykkeligt menneske, og at man vil prøve at være et ordentligt menneske over for andre. Selvfølgelig kommer man til at handle forkert, men man skal stå ved det, for ellers ender man med at blive syg af fortrængninger. Hvis du lyver over for dig selv og leger, at sandheden er en anden, end den er, fordi det er mere behageligt, så ved du til sidst ikke, hvad der er sandt.
Så sidder man med disse ødelagte mennesker og kigger på dem og siger:
-Hvordan skal jeg hjælpe dig? Jeg kan ikke gøre det, før du holder op med at lyve. Jeg husker altid mig selv på, at jeg skal kunne se mig selv i spejlet næste morgen. Fortrængninger er livsødelæggende. Det er som at bo i en otteværelses lejlighed, men kun kunne være i de to, fordi de andre seks er proppet med fortrængninger. En dag kommer der én og ringer på klokken på en forkert måde, og så får du et nervesammenbrud og går fuldstændig krakamut.
Vi skal ikke tillade en eneste negativ tanke. Vi skal rense dem ud, så snart de kommer, og vi skal ransage, hvorfor de overhovedet er opstået.
Livet her på jorden er sådan set ligesom en konto, der skal først betales, når du står deroppe og bliver spurgt:
-Hvad har du så udrettet? | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 7/3-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Historien om Skt. Valentin
Før kristi fødsel var Rom omgivet af vilde skov og vilde ulve strejfede om i dem. Romerne havde mange guder og en af dem hed Lupercus. Han var gud for dyr og hyrder. I deres ære blev, der afholdt en fest hvert år i februar kaldet Lupercalia. Det var en forårs fest. Senere under Claudius II havde romerne det svært, da de blev angrebet på næsten alle fronter. Derfor besluttede Claudius II, at alle forlovelser skulle hæves og ingen kunne blive gift. Han mente nemlig det var svært, at få gifte mænd til at blive soldater. På det tidspunkt var kristendommen endnu ikke statsreligion i romerriget. Der var en præst, som alligevel giftede byens børn i kirken. Han hed Valentinus.
Da kejser Claudius II hørte om dette, beordrede han Valentinus arresteret. Mens han sad i Rom’s fængsel udførte han et mirakel. Fængselsvogterens datter var blind og Valentinus fik hende til at se igen. Dette gjorde sagen endnu mere alvorlig og Claudius II beordrede Valentinus halshugget. Den morgen han skulle halshugges skrev han et afskedsbrev til pigen med denne signatur: „Fra din Valentin“. Han blev halshugget den 14. februar år 270. Stedet hvor han blev begravet kan faktisk stadigt ses i Rom. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 14/2-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Kyndelmisse varsler lysere tider
Det er kyndelmisse den 2. februar. Men hvad er kyndelmisse egentlig? Uddrag fra Dorte J. Thorsen
Kyndelmisse betyder lysenes messe
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske candalarum misa, der betyder lysenes messe. Det er en katolsk højtid, som man vedblev med at fejre i Danmark til længe efter både reformationen og Struense havde afskaffet dagen som fridag i 1770.
Urenhed og lys
Kyndelmisse falder 40 dage efter Jesu fødsel, og det er ikke tilfældigt. Man fejrer nemlig kyndelmisse, fordi det er dagen, hvor baby Jesus blev fremstillet i templet. Det er dermed også dagen for Marias renselse og altså den dag, hvor hun igen kunne komme i synagogen. På Jesu tid var en kvinde nemlig ‚uren‘ efter en fødsel og måtte først betræde de hellige steder 40 dage efter forløsningen. Ideen med at man er uren efter en fødsel findes stadig i vor tid. I den katolske kirke blev og bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året. Enkelte private lys finder også vej til den særlige kyndelmisse-velsignelse. Dem er der efter sigende særligt held ved. I de seneste årtier er højtiden dog gået i glemmebogen i Danmark, men enkelte kirker har fundet dagen frem igen og bruger den til lysgudstjenester eller til at døbe kommende konfirmander. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 2/2-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
|
(i)