|<
<
>
>|
Kære Birgit Larsen Jensen!
Jeg prøver at skrive så godt, jeg kan. Og egentlig synes jeg, at det er lidt synd at du ikke specielt har ønsket "symposium on family life" - Min opfattelse er, at det er her, at forskellen findes. Her tror jeg, at vi måske kan lære at se anderledes på vor familære situation og de betydningsfulde opgaver, vi har som sømandskone. Faktisk tror jeg, at filippinerne har en meget lang kulturel tradition for at få et familieliv til at fungere optimalt, samtidig med at indkomsten hentes i udlandet.- Jeg tror, at de filippinske sømandskoner er langt mere afklarede i deres position som sømandskoner.
I Danmark står vi ofte med et "ben i hver lejr". Hvor vi prøver på, både at være sømandskoner og samtidig at være ligesom alle vore kolleger o.a. som har de-res mænd hjemme i dagligdagen. - Måske nyder de filippinske koner langt mere respekt i samfundet end vi. Men jeg ved det ikke konkret - Det er blot en formodning. Om vi kan lære noget af hinanden er svært at svare på. Kulturforskellene er meget store - generelt er de katolikker, og vi er generelt protestanter. Det er i sig selv en forskel blandt mange andre. - især den historiske/politiske baggrund er også meget anderledes.
I turistbøger beskrives filippinerne som fatalister, hvor vi nok vil beskrive os selv som aktører, der er drevet af fornuft og videnskabelig tænkning og overvejelse. - Det er jo også et grundlag, der kan betyde forskellige livsformer og opfattelser.
Alt i alt må begge kulturer respekteres. Men det at være mor, kone, gift med en mand, der må trodse farvande med pirater og samtidig være en familie som er afhængig af den indkomst, som vore mænd må arbejde hårdt for langt borte fra familien. Det må være det samme. Savnet og sorgen ved afrejsen og den jublende glæde ved hjemkomsten må være helt den samme. Samt børnene og familien som det helt centrale i sømandsfamiliens dagligdag Jeg tror, at en del af de filippinske kvinder er meget selvstændige i deres tænkning -men måske mangler en del af dem nogle bedre uddannelsesmuligheder til at realisere et fornuftigt og selvstændigt arbejdsliv som både kan bidrage til familiens underhold, men også til at skabe en ligeværdighed mellem kvinde og mand - Her rører man måske ved gammel traditionel tænkning. -Men jeg ved det ikke helt konkret - det er blot en formodning.
Dette var mit bidrag til eftertanke
Mange venlige hilsner Elsebeth Reschefski | | Kilde/ forfatter: Elsebeth Reschefski, Dato: 14/2-2009 Kategori (i):
|