|<
<
>
>|
Kære Birgit Larsen Jensen!
Jeg prøver at skrive så godt, jeg kan. Og egentlig synes jeg, at det er lidt synd at du ikke specielt har ønsket "symposium on family life" - Min opfattelse er, at det er her, at forskellen findes. Her tror jeg, at vi måske kan lære at se anderledes på vor familære situation og de betydningsfulde opgaver, vi har som sømandskone. Faktisk tror jeg, at filippinerne har en meget lang kulturel tradition for at få et familieliv til at fungere optimalt, samtidig med at indkomsten hentes i udlandet.- Jeg tror, at de filippinske sømandskoner er langt mere afklarede i deres position som sømandskoner.
I Danmark står vi ofte med et "ben i hver lejr". Hvor vi prøver på, både at være sømandskoner og samtidig at være ligesom alle vore kolleger o.a. som har de-res mænd hjemme i dagligdagen. - Måske nyder de filippinske koner langt mere respekt i samfundet end vi. Men jeg ved det ikke konkret - Det er blot en formodning. Om vi kan lære noget af hinanden er svært at svare på. Kulturforskellene er meget store - generelt er de katolikker, og vi er generelt protestanter. Det er i sig selv en forskel blandt mange andre. - især den historiske/politiske baggrund er også meget anderledes.
I turistbøger beskrives filippinerne som fatalister, hvor vi nok vil beskrive os selv som aktører, der er drevet af fornuft og videnskabelig tænkning og overvejelse. - Det er jo også et grundlag, der kan betyde forskellige livsformer og opfattelser.
Alt i alt må begge kulturer respekteres. Men det at være mor, kone, gift med en mand, der må trodse farvande med pirater og samtidig være en familie som er afhængig af den indkomst, som vore mænd må arbejde hårdt for langt borte fra familien. Det må være det samme. Savnet og sorgen ved afrejsen og den jublende glæde ved hjemkomsten må være helt den samme. Samt børnene og familien som det helt centrale i sømandsfamiliens dagligdag Jeg tror, at en del af de filippinske kvinder er meget selvstændige i deres tænkning -men måske mangler en del af dem nogle bedre uddannelsesmuligheder til at realisere et fornuftigt og selvstændigt arbejdsliv som både kan bidrage til familiens underhold, men også til at skabe en ligeværdighed mellem kvinde og mand - Her rører man måske ved gammel traditionel tænkning. -Men jeg ved det ikke helt konkret - det er blot en formodning.
Dette var mit bidrag til eftertanke
Mange venlige hilsner Elsebeth Reschefski | |
Kilde/ forfatter: Elsebeth Reschefski, Dato: 14/2-2009
Kategori (i):
Lidt historie
Et organiseret fyrvæsen i danmark, startede med Kong Frederik 2. som den 8/6 1560 sender en besked til Otto Brahe, lensmand på Aalborghus, Jacob Brockenhuus, lensmand på Helsingborg og Jenns Jul, lensmand på Kalø, der pålægger dem at etablere afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo (Sverige), med fyr ved Skagen, Anholt og Kullen (Sverige). Dette var første gang i historien, hvor en sørute blev afmærket.
Til de første fyr anvendtes et brændebål som lysgiver. Bålet var i starten anbragt på en såkaldt "fyrpande", senere i et jernstativ kaldet "lampen", som kunne hejses op i til en højde af omkring 20 alen (12,5 m.). Den konstruktion som lampen var anbragt i, kender man ikke med sikkerhed. Man ved den blev kaldt en "Papegøje", men har ingen kilder der med sikkerhed afbilder en "Papegøje".
Brug af træ som fyringsmateriale gjorde efterhånden så stort et indhug på de omkringliggende skove, at man måtte til at hente det langvejs fra. Da arbejdet med at holde fyret tændt tilmed var besværligt, selv efter datidens forhold, måtte man finde en anden lysgiver. Frem til 1606 benyttede man tran, som blev fabrikeret lokalt af fiskelever, derefter gik man over til talglys og senere omkring 1620 stenkul. Til tran og talglysene byggedes tårne af træ, men en såkaldt "lygte" på toppen hvor lysene var anbragt.
Da stenkullene tog over, anbragte man i starten kulbålet på toppen af de eksisterende tårne. Det viste sig hurtigt at være en dårlig idé. Dels skulle kullene slæbes op i tårnet og dels var der stor risiko for, at der gik ild i tårnet. Løsningen på dette kom i form af vippefyret, som blev en stor succes. De var som farvandsfyr i brug helt frem til 1788 (Anholt) og som havnefyr endnu længere. Efterhånden blev vippefyrene dog erstattet af murede tårne med et åbent kulbål på toppen. Kulfyrene blev senere forbedret ved at anbringe bålet inde i en overdækket metalkonstruktion med ruder (lanterne). Det var forløberen for det moderne fyr. Kullene blev senere afløst af lamper hvorfra lyset blev reflekteret og forstærket af spejle.
Den næste store revolution kom med franskmanden Fresnel´s opfindelse af linser til forstærkning af lyset. Det første fyr med linse var Kronborg (1842). Linser var herefter enerådende som den mest effektive metode til forstærkning af lyset, og er det den dag i dag. Naturligvis blev linsesystemerne forbedret og forfinet gennem tiden, men princippet var og er det af Fresnel opfundne. Belysningskilderne blev også løbende forbedret. Udviklingen gik fra lamper med væger over mere effektive lamper med glødenet til elektriske glødelamper, som anvendes overalt i dag. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 3/2-2009
Kategori (i): Indslag fra 3. part
Boganmeldelse
Stolthed og fordom Af Jane Austen
Jeg havde fået at vide, at Jane Austens sprog er helt fantastisk, og at den danske nyoversættelse rammer hendes sprog ganske godt, så jeg tænkte, at det nok var på tide at kaste mig over bogen. Og jeg blev absolut ikke skuffet ! Hvis man skal læse bogen for sprogets skyld, skal man nok have fat i en engelsk udgave, men den nye danske udgave er absolut værd at læse (Lindhardt og Ringhof 2007).
De fleste af os har nok set en filmatisering af bogen -den er filmet ikke mindre end 7 gange, og den mest berømte er vist TV-serien med Colin Firth som Mr. Darcy. Sidste gang bogen blev filmatiseret var i 2005 og havde Keira Knight-ley i hovedrollen som Elizabeth Bennett, den filmatisering følger bogens næsten til punkt og prikke.
Handlingen foregår i 1800 -tallets England og den giver et fantastisk billede af middelklasse-kvindernes situation i datidens England. Samtidig er det en skøn kærlighedshistorie, hvor heltene og heltinderne selvfølgelig får hinanden til slut, men først efter mange og lange forviklinger! Elisabeth er en af fem døtre og er absolut af den overbevisning, at man kun skal gifte sig af kærlighed, og hun vil hellere ende som gammeljomfru end ende sammen med den forkerte. Da hun møder den opblæste Mr. Darcy hader hun ham næsten ved første øjekast, og først da hun ser forbi hans opblæsthed, usikkerhed og generthed, finder hun den mand, han i virkeligheden er. Men inden da byder livet på mange genvordigheder, både for hende selv og hendes familie. Læs bogen selvom du har set både film og TV-serie, den er det absolut værd. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 3/2-2009
Kategori (i): Bog anmeldelser
|
(i)
