|<
<
>
>|
Det er dejligt at savne hinanden....
...Skriver Christina i en artikel i Femina fra torsdag den 30. august. Den har jeg s´gu tænkt mig at klippe ud! Jeg kunne selv have skrevet den artikel om vores familie, faktisk tror jeg at hendes kæreste og min er kolleger.
Christina beskriver rigtig godt hvordan jeg oplever de skiftende arbejdsperioder min kæreste har, og omstillingen som kan gøre os alle, men specielt børnene, helt rundtossede, når Far er væk fra mandag til fredag og hjemme i weekenden.
Hermed en opfordring til alle om at læse artiklen. Jeg har tænkt mig at gemme den, og tage den frem når jeg trænger til lidt moralsk opbakning.
God fornøjelse! | |
Kilde/ forfatter: Turi Lykke Møller, Dato: 3/9-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
Boganmeldelse "Vintersolhverv"
”Vintersolhverv” af Rosamunde Pilcher
Rosamunde Plicher skriver bøger der fanger læseren. Jeg elsker hendes personbeskrivelser, der sjældent eller aldrig frembringer den perfekte person, men derimod en person af kød og blod og med de fejl og mangler der naturligt findes i enhver. Og så smitter hendes kærlighed til Cornwall i England og til Skotland af på mig som læser, så landskaberne står tydeligt for mig, og jeg får lyst til at rejse og se mere. Beskrivelserne i ”Vintersolhverv” er ingen undtagelse.
Historien starter i Hampshire men rykker hurtigt videre til Skotland. Elfrida Phipps er en pensioneret skuespiller, der flytter på landet for at nyde sin alderdom. Som så mange af Pilchers hovedpersoner er hun en selvstændig og handlekraftig dame, og da hendes ven, Oscar, mister kone og datter ved en trafikulykke, er hun ikke sen til at rykke med ham til et hus i Skotland, hvor de planlægger at holde en stille og rolig jul sammen. Roen bliver dog brudt af Elfridas niece Carrie, en ung kvinde med en ulykkelig kærlighedshistorie bag sig, samt hendes niece, Lucy, som er en 12-årig pige fanget midt i forældrenes skilsmisse. Disse fire personer finder hinanden på tværs af generationer, ulykker og i deres ensomhed, og beskrivelserne af deres små og store problemer er ægte og medrivende. Egentlig har de fire nok i hinanden og i den lille bys indbyggere, men da forretningsmanden, Sam, banker på deres dør og rent faktisk sner inde sammen med dem, åbner de deres arme for ham også.
Historien fanger, og selvom man måske hurtigt gætter sig til en slutning, så formår Pilcher at fange læseren i hendes beskrivelser af personerne, deres historier og i hendes fortælleglæde. Både ”Vintersolhverv” samt de andre bøger jeg har læst af Pilcher (bl.a. ”Konkyliesamlerne”, ”September”, ”Vejen hjem”) er underholdende og hyggelig læsning, som fortjener en god stol, en kande te, et tæppe og ikke mindst tid til at fordybe sig og sluge historien. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Bog anmeldelser
Græsenkerne hjælper
Vi har med tak modtaget denne artikel fra Jyllands Posten
Sømandskoner i Århus og omegn hjælper hinanden i en hverdag, hvor manden ofte er på langfart. Under The Tall Ships’ Races forsøger de at gøre opmærksom på foreningen og trække flere medsøstre til.
Af MARIE HAUBERG PEDERSEN
Den tid er forbi, hvor alle sømænd har n kvinde i hver en havn; men én kvinde står stadig ofte tilbage, når manden drager afsted. Nogle gange i et par uger, andre gange i et par måneder.
Og det er ikke altid lige let at være denne midlertidige enke – men siden 1976 har hustruerne kunnet søge samvær og opbakning i Sømandskoneforeningen. I fire år har der også været en lokalafdeling i Århus, og den gør i disse dage opmærksom på sig selv med et telt på kajen ved The Tall Ships’ Races.
Vi er 20 medlemmer mellem 28 og 42 år, og vi bruger og støtter hinanden i hverdagen og laver nogle ting sammen.
F. eks. går vi biografen, tager på legepladser med børnene, og vi har også været på et wellness-ophold på Rømø uden børn,« fortæller en af søenkerne, Gitte Lauridsen.
Hendes mand er henholdsvis hjemme og til søs to måneder ad gangen, og i mellemtiden må hun selv stå for parrets børn og hjemmet, samtidig med at hun selv arbejder.
Både mor og far
Det er et specielt liv, når ens mand ikke kommer hjem kl. 16, og man både skal være mor og far på samme tid. Det kan være svært for familie og venner at forstå, og så er det rart at tale med andre i samme situation, f.eks. hvis man er ked og træt af det,« siger Gitte Lauridsen, der sammen med Gitte Jensen og Britt Jensen bemander boden denne formiddag.
Sidstnævnte er på barsel og har sin lille søn på fire måneder med i barnevogn.
Min mand tog ud at sejle i lørdags,« fortæller hun med et smil.
De 20 medlemmer af Sømandskoneforeningen i Århus er kommet i kontakt med hinanden via deres mænds fagforening og foreningsbladet „Søhesten“, som ligger rundt omkring på skibene. Men selv om der findes omkring 4.000 sømænd i Danmark, er der kun cirka 200 sømandskoner organiseret i foreningen.
»Så der er lang vej endnu,« konstaterer Charlotte Munk, formand for Sømandskoneforeningen, som også var til stede på standen til The Tall Ships’ Races.
Måske har det noget at gøre med, at vi ikke har noget klubhus, men mødes i private hjem, og at man ikke har mod til at ringe til en, man ikke kender. Men når først man er med, kender jeg ingen, som siger, at det ikke er noget for dem,« siger Charlotte Munk.
For Gitte Lauridsen har mødet med foreningen i hvert fald været givtigt. Samværet er et lille plaster på såret, når savnet bliver for stort.
»Jeg plejer at sige, at jeg lever med det,
men jeg vænner mig aldrig til det,« fortæller græsenken. | |
Kilde/ forfatter: Marie Haubergn Pedersen, JP, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Indslag fra 3. part
|
(i)
