|<
<
>
>|
Mit første møde med søfarten
Jeg vil fortælle om mit første møde med søfarten. Der var også en stewardesse der havde sejlet før.
Jeg mødte min mand Gunner da han gik på maskinmesterskole i Svendborg. Vi besluttede så at jeg skulle med som stewardesse når han skulle ud at sejle. Så Rederiet Dansk-Fransk blev kontaktet da Gunner havde været der inden han kom på maskinmesterskolen. Jeg måtte så ringe til personaleafdelingen og tale med Friis, det foregik fra en telefonboks som ikke ville tag mod pengene, men det lykkedes da og jeg fik hyre.
Vi flyttede alle vore ting til Gunners forældre i Marstal og 14/5 1972 gik turen til København, hvor vi skulle ind på rederiet og på Seruminstituttet og have de sidste vaccinationer. Vi var af rederiet blevet indlogeret på Sømændenes Mindehotel i Peder Skramsgade. Om aftenen var vi i Tivoli men det blev ikke sent da vi skulle tidligt op næste morgen. Vi havde bestilt vækning og det fik vi også ved at det buldrede op døren og så blev den ellers bare åbnet.
Vi skulle mødes med flere andre besætningsmedlemmer på Hovedbanegården. Der blev vi hentet i en minibus og alm. taxa af Taxa John og hans kone og så gik det over Rødby/Puttgarden til Hamborg, hvor skibet Kinshasa lå og ventede. Jeg havde godt nok sommerfugle i maven, jeg havde ikke været ombord på sådan et skib før. Jeg havde arbejdet i kiosken på Bagenkop/Kiel et par somre men det var ikke helt det samme. Hovmesteren jeg skulle arbejde under var også med i taxaen, han var en meget stor mand med Vi kom til Hamborg lige over middag og skulle så ombord. Den første der modtog os var skibshunden Malle, en lille sort arrig hund, som jeg dog senere blev gode venner med. Jeg blev vist op på et kammer af dessen jeg skulle afløse. Jeg skulle arbejde i officers- og assistentmesserne. Det var ikke den store overlevering jeg fik, hun fortalte hvornår der var spise- og kaffepauser og at jeg ellers skulle passe på for de(besætningen) var flinke i starten men så blev de frække. Så skulle hun med samme taxa hjem. Jeg havde dog stor hjælp i den desse der kom samtidig med mig. Hun skulle være i salonen, hvor der bare spiste 3 mand, skipper, chief og overstyrmand.
Det første jeg skulle var at dække op til kaffe i messerne. Kaffen skulle hentes i kabyssen der blev den lavet i en stor mælkejunge med hane så vi kunne tappe af den. Om aftenen var der koldt bord med en lun ret. Det kolde blev tilberedt i kælderen og sendt op med en lille elevator.Det var kældermanden der anrettede pålægsfade. Han var fra Zaire, ligesom vaskemanden og kammerdrengen. Så vidt jeg husker, var vi ca.35 ombord.
Kinshasa var i fast fart Europa-Congo. Om aftenen skulle vi sejle fra amborg og Gunner skulle i maskinen men 2. mester havde sin kæreste med på hustrusejlads, så vi kunne underholde hinanden og kigge på udsejlingen af Elben. Om morgenen blev vi vækket(purret)på telefon eller ved at der blev banket på døren. Det hele gik fint, men efter nogle dage bad assistenterne om citroner til deres te, så det gik jeg i kælderen og fik af Salomon. Efter nogle dage kom hovmesteren farende og skabte sig - om jeg vidste hvad citroner kostede osv. og hvis de skulle have citroner til deres te kunne de købe dem selv.
Nogle dage senere skulle vi over Biscayen i dårligt vejr. Dvs, det blev det om natten. Så da jeg om morgenen småsøsyg kom ned i messen var bakken med krydderier soyasovs og vitaminpiller væltet på dørked og lå og trillede frem og tilbage. Så gik jeg op til Gunner og sagde at nu skulle jeg hjem og det skulle være nu. Det kunne af gode grunde ikke lade sig gøre, og det blev da også godt vejr igen og denne første udmønstring varede da 11 1/2 måned. Næste gang var jeg med 9 mdr. og sidste gang 6 mdr. Det var lidt andre forhold dengang, men det var nok hyggeligere. | |
Kilde/ forfatter: Lena Tove Holmsted Rasmussen, Dato: 29/8-2007
Kategori (i): Rejse beskrivelser
Flot indsats TAK for det
Jeg er meget stolt over at skrive dette indlæg.
Vi har afholdt Tall ships i Århus og det gik rigtig godt, takket være Susanne (Århus afd.) fik vi en rigtig flot stand, som virkelig trak flok til. Jeg skulle enligt være med til at sætte standen op, men vores søn Lucas, skulle samme dag opereres, og min mand Bo var ude at sejle, så jeg var alene hjemme. Jeg sendte mail rundt og Gitte Bartholin (Århus afd.) tilbød straks at tage min vagt, så jeg kunne være ved Lucas, det er da dejligt, at der er en meget kær sømandskone, der ved hvad det vil sige at være alene hjemme med sygt barn. Jeg skal ikke skjule at jeg var noget nervøs da vagtskemaet havde lagt på hjemmesiden i en uge, og det kun var vores kære landsformand ( 10 vagter) og Birgitte fra (Fredericia afd. 6 vagter) der havde skrevet sig på, selv om de da havde taget utroligt mange vagter, var der da flere vagter der skulle dækkes ind, mail til medlemmer fra Århus afd. hjalp godt på det, derefter ringede jeg rundt og det gav pote fra kære medlemmer fra Frederikshavn. Tak for det. Nu så det straks lidt mere lyst ud.
Birgit fra Vestsjælland meldte sig også, da hendes søn alligevel skulle sejle med et af skibene. Det var en god overraskelse et medlem fra Sjælland, senere kom der mail at hun manglede en ekstra overnatning, og der var Anne Mette (Århus afd.) så sød at tilbyde en sove plads, som Birgit glad tog imod, derefter tog Birgit også flere vagter, det var dejligt.Det hele kørte rigtig godt, folk mødte op til deres vagter og nogle tog nogle ekstra vagter ved at blive i boden, da der var sådan en hyggelig stemning.
Der var mange der henvendte sig for at få en snak, og vi må da sige at pt. fra Århus afd. ser det da ud til at det har givet pote, der er flere der har henvendt sig og er interesseret i foreningen. Jeg ved også at jeg bla. talte med et måske kommende medlem der kom fra Hillerød, så det var langt fra kun Århus afd. folk var interesseret i, der var også flere der ville henvende sig til Fredericia. så det bliver spændende. yllandsposten var også på besøg, der var en stor ertikkel og et billet af Britt og Rasmus 4 mdr. (Århus afd.)
Jeg kan også følge vores hjemmeside, og der er også meget stor søgning dertil. Så nu vil jeg da opfordre alle afdelinger til at være op til date med hjemmesiden, for der er rigtig mange besøgende, og det ser ikke godt ud at den ikke er opdateret.
Men hovedindholdet af dette indlæg skulle være at takke dem der hjalp os i gemmen dette. Jeg er jer alle dybt taknemlig for at dette kunne lade sig gøre.
Enddu engang mange tak. | |
Kilde/ forfatter: Tina Rosenborg, Dato: 20/8-2007
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
Tro det eller lad være del 2
Lokalarkivet kunne desværre ikke nøjagtigt understøtte mit ønske om, at bekræfte mediets påstand om en større gård i brand samt dennes placering netop på vores matrikel. Et gammelt kort viste dog, at der et eller andet sted, indenfor et lidt større område engang havde ligget en gård.
Nå – 12 uger går der, inden min nabo lidt modvilligt indrømmer, at helt ro er der altså ikke længere. Det rumsterer atter i det små inde hos os. Vi aftaler, at jeg straks ringer til mediet næste gang, hun hører noget.
Efter et par dage i Jylland -14 dage senere siger hun, at knapt havde jeg forladt huset, før rumsterierne begyndte i såvel stue som baggang. I samme tidsrum har hendes mand klaget over kulde omkring benene.
Denne oplysning medfører, at jeg prompte går ind og ringer til mediet. Hun spørger, hvorfor vi ikke har sagt til med det samme, der var noget. Det kan jeg desværre ikke svare på. Tingene må nemlig helst ikke hobe sig op igen. Mediet siger, hun straks vil gå ind og ”fjernkigge” og rense op, hvilket betyder, at hun vil give evt. oversete eller nye sjæle fred ved at sende dem op i lyset. Jeg skal ringe tilbage et døgn senere for at høre nærmere.
Jeg glæder mig stort set lige så meget som 1. gang til at høre, hvem hun mon nu har fundet. Det viser sig, at der i baggangen ligger en ung, lyshåret knægt under en hestevogn. Han blev kørt over under alt postyret, da branden huserede. Ham har hun i 1. omgang overset men han er let at ekspedere videre. Værre er det inde i stuen, hvor det har været nødvendigt at arbejde delvist på den anden side væggen, dvs inde hos naboen, hvilket hun normalt ikke gør. Men – da der her befinder sig en høj, ældre, gråhåret, piberygende herre med ”rigtig mange kræfter” kommer mediet virkelig på arbejde. Han er svær at få halet ud. Heldigvis ønsker også denne herre langt om længe at få fred. Naboen har selv adskillige gange overfor mig talt om en ældre ”kraftfuld” herre, så mon nu ikke, vi har fået ryddet helt op? Det er jo alt sammen for hendes skyld.
Symbolerne på indersiden af dørene skal vi lade hænge. Skulle vi engang gå hen at flytte, skal de puttes i en plasticpose, bindes for og mediet vil herefter hente dem til afbrænding, så der ingen askerester bliver. For som hun siger. De kan indeholde meget forskelligt, der alt sammen skal fjernes helt og fuldstændigt. Jeg regner ikke med, der kommer yderligere fortsættelser. Men hvem ved…… Naboens slutbemærkning lød: Det kan være jeg har et helt regiment siddende i væggen inde hos mig, som jeg skal til at have fjernet. Ja, måske…….. | |
Kilde/ forfatter: Tue Vigerø Dyrehauge, Dato: 1/8-2007
Kategori (i): Hverdags betragtninger
|
(i)
