|<
<
>
>|
Øl
En stor del af den danske kultur indebærer øl og ølbrygningens kunst. Siden stenalderen har vi danskere nydt den gode smag af humle og byg. I mange år har vi været vant til kendte ølmærker, som kunne købes den hele jord rundt. Mange bryghuse fusionerede til kæmpe ølgiganter og bryggeri-foreninger. Imidlertid har vi de sidste årtier fået kendskab til - og gane for - produkterne fra de mindre og førhen knap så kendte bryggerier rundt omkring i landet. Mikrobryggerier skyder nu op som paddehatte på landkortet. Og mange af dem med rigtig godt øl til følge.
En dag i den tidlige sommer besøgte min mand og jeg sammen med gode venner Nørrebro’s Bryghus i København. Dette lille bryggeri blev kendt gennem en TV-udsendelse for et par år siden. Her fulgte man iværksætterens bestræbelser og kampe for at skabe drikværdigt øl og samtidig en restaurant, hvor man til god mad kunne nyde mikrobryggeriets produkter. Jeg kan anbefale et besøg her!! Frokostmenukortet har få men meget alsidige anretninger. Hertil kan man vælge et af bryggeriets produkter – eller 5 af slagsen! ( 10 cl. pr. glas!) Vi valgte det sidste. Jeg skal ikke her komme med bud på, hvilken øl der var bedst. Det kommer jo som bekendt an på smag og ikke mindst behag. Fra restauranten har man fra flere af bordene udsigt til det lille bryggeri og arbejdsgangen der.
Næste dag stod også i ølbrygningens tegn. Vi besøgte det legendariske Carlsberg Bryggeri i Valby. Den store produktion af Carlsberg øl er for nogle få år siden flyttet til Fredericia. Der brygges dog stadig en mindre produktion af specialøl, der ved Valby Bakke! Store dele af det gamle bryggeri fungerer nu som museum. Ganske interessant er det at gå rundt i lokalerne, hvor der for blot få år siden blev produceret øl, som blev drukket (og stadig drikkes) i den hele vide verden. På turen rundt i museet får man indblik i en kæmpe proces, som ender med det fluidum vi kan læske os med fra flasker, dåser eller fustager. På et loftsrum var udstillet tusindvis af nye og gamle flasker med etiketter fra alverdens forskellige lande! Når man har købt indgangsbillet til Carlsbergbryggeriet, har man også billet til prøvesmagning af et par af bryggeriets specialøl. (Inkluderet i prisen).
På vandringen gennem museets produktionssteder og showrooms, bliver man også guided gennem hestestaldene, hvor man stadig har nogle eksemplarer af de førhen så kendte og elskede bryggerheste. Ude i solskinnet lagde vi mærke til, at et par af hestene stod i et langt kar, med hovene dækket af en sæbespånelignende væske. Ølkusken (må han jo have været) forklarede at bryggerheste jo havde mange lange hår omkring hovene, hvorfor der nemmere opstår skab og svamp. Den væske de stod (og skulle stå i mindst 20 minutter) var en økologisk væske der kostede spidsen af en jetjager, men ellers var meget effektiv mod diverse parasitter. (Gad vide om det ville være virksomt hos mennesker med neglesvamp?) Så dette besøg i Hovedstaden stod så sandelig i ølbrygningens tegn!
Derfor var det for mig magtpåliggende, da jeg en måneds tid senere besøgte Bornholm, at kigge ind på Svaneke Bryghus. Idyllisk ligger det der midt i den lille by. Lige ved Torvet. Her er der også lejlighed til at nyde en herlig frokost enten ude eller inde, og igen med mulighed for at smage 5 forskellige prøver af bryggeriets produkter.
Rundt om i landet findes mange af de små bryggerier. Her på Fyn, hvor vi er bosat, kender vi alle Ørbæk eller Refsvindinge bryggerierne. Her kan man kigge ind, hvis vejen falder forbi og også købe lidt af det gode øl.
Jeg er ikke den store ølentusiast, men herligt er det at have mulighed for at følge øllets tilblivelse og herefter at smage på resultatet. Ikke mindst i den varme og tørstfrembringende sommer vi har haft i år.
SKÅL | |
Kilde/ forfatter: Hanne Vestrup, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Rejse beskrivelser
Gamle skibe - stadig i drift
M/S »Caroline S« ejes af Foreningen Caroline S, der blev stiftet i august 2001 i Svendborg. Formålet var og er at sikre et skib af den navnkundige danske skibstype, carolineren, for eftertiden.
Opgaven søges løst ved dels at holde skibet i sødygtig stand og sejlende med fragt i indskrænket fart - hovedsagelig dansk indenrigsfart - dels ved at lade det fremstå som et sejlende museum med adgang for publikum til ved selvsyn at danne sig et indtryk af dansk skibsbyggeri og småskibsfart i efterkrigsårene og de forhold, søfarende i coasterflåden virkede under. Videre kan skibet fungere som udstillings skib ved charterture eller som base for lejrskoler eller for kortere dagture med begrænset antal passagerer. Caroliner-typen har sit navn efter det første skib i serien, M/S »Caroline«, bygget ved H.C. Christensens staalskibsværft i Marstal i 1951. Typen var tænkt som afløserne for de aldrende skonnerter og galeaser samt ofte gamle tyske eller hollandske stålskibe, som dannede kernen i den danske indenrigs flåde i 30‘erne og 40‘erne. En fornyelse trængte sig på, og en del af det store Marshalllån til Europas genopbygning efter krigen blev sat af til finansiering af bl.a. dette skibsbyggeri.
Så populær blev carolinerne, at ialt 23 blev bygget. De lastede ca 240 tons og havde en rummelig og dengang moderne aptering til sædvanligvis skipper og styrmand samt fIere mand på dækket, bedstemand, matros, ungmand og dæksdreng - eller andre kombinationer efter rederens valg, skibets fartsområde m.v. Maskineriet var ligeledes nyskabelser med god maskinkraft til 8-9 knob, hjælpemotor, lossespil drevet af egen dieselmotor eller hydraulisk. Se tekniske data på bagsiden af denne folder.
Carolinerne kom for en dels vedkommende langt omkring, men hovedparten blev i nordeuropæisk fart eller i nærfarten omkring Danmark. Udviklingen gjorde, at en del ret hurtigt blev forlænget med ca. seks meter for at øge lasteevnen til omkring 300 tons, men ind i 70‘erne og 80‘erne begyndte salget fra dansk flag. Konkurrencen med større coastere og lastbilerne samt DSB satte bom for økonomien i den originale caroliner-størrelse også selvom skibene nu må sejles af to-tre mand. Der blev i efteråret 1995 udgivet en bog om netop denne skibstypes historie titlen er: ”Caroline og de andre”.
Inden de to sidste i original skikkelse, m/s »Samka« og m/s »Jane«, kom i risiko for at måtte stryge Dannebrog blev der taget et initiativ af en gruppe søfartsinteresserede, der kunne se den overordnede ide med at bevare et sådant skib og især søge at holde det i drift i privat regie uden behov for løbende offentlige indskud.
Caroline S for at understrege såvel det maritime begreb Carolinertypen, som tilhørsforholdet til Svendborg, Svendborg Internationale Maritime Academy, Svendborg Søfartsskole samt det tidligere nok så kendte Svendborg Rederi A.E. Sørensen hvis skibs navne altid sluttede med S. | |
Kilde/ forfatter: ?, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
August 2006
Det er jo helt fantastisk, sikke en sommer. Det har været dejligt at få fyldt batterierne op med masser af sol og sommer. De varme, til tider næsten tropiske sommernætter ja, hvad mere kan vi så forlange. Jeg håber I alle har haft tid til at nyde denne herlige sommer.
Siden sidste nummer af „Søhesten“ har jeg være til dimissionsfest på Svendborg Søfartsskole. Et hyggeligt arrangement med diverse taler, uddeling af eksamensbeviser og legater (og en lille opsang til de som ikke havde passet deres ting helt som de skulle). Som „garvet sømandskone“ sad jeg og så lidt rundt på de forældre, der nu skal sende deres håbefulde drenge (og en enkelt pige) ud i den store verden. Flere så ud som om de hellere havde set et eksamensbevis til et „landjob“ og kunne få deres håbefulde søn hjem til aften hver dag. For de fleste bliver det jo heldigvis hverdag at have en sømand i familien. Et stort tillykke med eksamen til de håbefulde unge mennesker.
Jeg må indrømme at det var med blandede følelser, jeg kørte hjem fra Dansk Sømands-og Udlandskirkers årsmøde. Det er altid festligt at deltage i disse årsmøder med sang og taler. I år gæstede kirkeminister Bertel Haarder årsmødet. Kirkeministeren var positivt stemt for at hjælpe DSUK i denne globaliseret verden. Talte om vigtigheden af at den danske kirke findes der hvor danskerne flytter ud for at arbejde og bo. Efter aflæggelse af årsrapport og regnskab var det som om den gode stemning fik et lille knæk. Økonomien i DSUK er ikke lige i den bedste „kondition“ og flere savnede mere information omkring økonomien - der var en sand folkevandring til talerstolen for at stille spørgsmål til bestyrelsen. Det var under alle disse spørgsmål jeg tænkte at DSUK stadig har et stykke vej til en samlet enhed.
I vores egen forening har vi en redaktør, der er ved at fortvivle over mangel på stof til „Søhesten“. Håber jeg ikke kommer alt for galt afsted når jeg skriver, at de sidste par blade har været lidt kedlige. Hvad er det, der gør at ingen skriver til vores blad ? Har vi ikke tid - har vi ikke noget på hjertet eller tænker vi bare, det er der nok nogle andre der tager sig af ? „Søhesten“ er vores livline og vi skal passe godt på den. Ingen stof og en lidt dårlig økonomi er ikke lige den bedste cocktail. Kan det passe at der ud af 200 medlemmer ikke er ene enste der har noget på hjertet ? Vi vil selvfølgelig også altid gerne høre fra jer ude i den store verden.
Har du husket at tilmelde dig Landsgeneralforsamlingen i Svendborg, den 7. og
8. oktober.
Husk forslag der ønskes behandlet på Landsgeneralforsamlingen skal være forretningsudvalget i hænde senest den 1. september 2006.
Har du tænkt på hvem der skal være årets „Søhest“ ?
Charlotte Munk | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 17/8-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|
(i)
