|<
<
>
>|
Fristed for søfolk og lokale danske i Hong Kong
25 år med Danish Room på containerhavnen
I april måned fylder Danish Room i Hong Kong 25 år. I alle disse år har den danske stue i Mariners Clubs anneks lige uden for gaten til én af verdens største containerhavne været et fristed for danske søfarende og lokalt bosatte danskere. I denne artikel fortæller Johanne Marie Langkjær Fårup om Danish Room i vore dage. Johanne er juniorassistent ved sømandskirken i Hong Kong.
På containerhavnen i Hong Kong ligger en stor og meget karakteristisk blå bygning. Mariners Club er navnet, og på tredje sal ligger et lille rart rum, hvor der på døren står skrevet ”Danish Room” – et ”danskerrum”, med tilstødende lejlighed hvor sømandskirkens assistentpar bor, og som nu i 25 år har været et hyggeligt samlingspunkt for såvel søfolk som for lokale danskere i Hong Kong.
Hvad er det så, der gør Danish Room, til det det er, nemlig et dansk rum? Er det billederne på væggen af majestæten og prinsgemalen? Er det skibsklokken eller de mange danske bøger der fylder hele væggen? Er det at man kan købe dansk slik og kaffe? Måske er det en lille smule af det hele, men mest af alt handler det nok om, at Danish Room i Hong Kong er et rum hvor danskere fra sø og land har mulighed for i hyggelige omgivelser at mødes til hverdag og fest og gladelig gør det.
Søfolk
Til hverdag er det sømændene, der sætter sit præg, da der hver uge ankommer 7-8 danske skibe på den travle havn i Hong Kong. Det kan dog godt mærkes, at tiden langs kaj bliver kortere og at der ofte er travlhed på skibene, så tiden i land ikke er så lang som for blot få år siden. Men på trods af dette har mange søfolk stadig tid og lyst til at lægge vejen forbi Danish Room enten til en kop kaffe, en småkage, et spil yatzy eller en snak om løst og fast eller for at surfe lidt på internettet, snakke i telefon med familien hjemme, låne en bog fra biblioteket, eller blot sætte bagagen af på vej op for at købe ind i byen.
Især når søfolkene skal på- eller afmønstre er der som regel god tid til hyggeligt samvær, og fra tid til anden også til at vise byen rundt på sightseeing.
Travl søndag
Særligt søndag er der travlhed i Danish Room, hvor tre skibe kommer ind, hvilket giver en sjælden mulighed for søfolk til at møde bekendte fra andre skibe, og ofte går snakken om stort og småt, om verdenssituationen, om skibsmotorer eller om familien hjemme i Danmark. Da søndag også er kirkedag er der således ofte masser af folk i Danish Room fra morgen til aften.
De lokale danskere bruger også rummet flittigt. I kirken, som ligger på etagen under Danish Room, holdes i gennemsnit 3 gudstjenester om måneden, og efterfølgende er der altid kirkekaffe og hyggelig snak i Danish Room. En gang om måneden efterfølges gudstjenesten af en kirkefrokost, med alt hvad der hører sig til et godt dansk hjemmelavet frokostbord. Det tilbud er der ca. 40-50 danskere, der benytter sig af hver gang, og det er altid vældig hyggeligt, at mødes og få set og snakket med hinanden over en leverpostejmad, lækre lune retter og kaffe og kage til sidst.
Ungdom
Danish Room danner også rammen om en stor portion festivitas. Hong Kong er hjemsted for en del unge, der gerne dukker op når vi inviterer til hyggelige sammenkomster såsom julefrokost, nytårsfest eller grillfester, sidst med Melodi Grand Prix som det festlige tema. Og i forbindelse med sømandskirkens store julebasar, der afholdes i november måned er rummet også samlingspunkt for adskillige andre aktiviteter. I efteråret samles syklubben ugentligt, hvor der fremstilles nisser og julekalendere i stakkevis, der så senere bliver solgt til basaren. Også kransekager til julebasarens kaffebod skal der bages, hvilket bliver gjort effektivt -og vældig hyggeligt- med hjælp fra lokale danske kvinder.
Altid åben dør
Danish Room har åbent fra tidlig morgen til sen aften, for selvom vi er ude eller har fri, så er døren aldrig låst, og alle, såvel lokale som sømænd er altid velkomne til at kigge indenfor til en snak, en kop kaffe og lidt god dansk hygge.
Sådan har Danish Room nu været et åndehul, en lille dansk oase på containerhavnen i 25 år. Vi håber Danish Room også i fremtiden bliver ved med at være det det er – et dansk rum for danskere i udlandet til lands og til vands og til hverdag og til fest. | |
Kilde/ forfatter: Johanne Marie Langkjær Fårup Sømandskirk, Dato: 19/4-2006
Kategori (i): Indslag fra 3. part
En salut til en dygtig pressepige
Vi har i Esbjerg en utrolig dygtig pressepige, der aldrig har følt at arbejdet til ”Søhesten” var for meget. Hun har skrevet ”afdelingens side” hver gang uden at spørge andre i afdelingen om hjælp – altid klaret det hele. Hun har på mange måder været vores frontfigur og initiativtager til mange ting, vi har foretaget os. I mange år var hun vores repræsentant til landsforeningen, og hun kom altid glad hjem i afdelingen og fortalte, hvad der skete i de andre afdelinger. En rigtig portion optimisme i stemmen, og vi andre følte, vi var med i det hele.
Jeg sagde ja til at overtage dette hverv i en tid, hvor vores ”gamle” pressepige har behov for en pause, og jeg var ikke helt klar over, at der også skulle skrives ”afdelingens side”. Så jeg meldte fra i første omgang, da jeg blev kontaktet af Ilse. Men alligevel sidder jeg her en stille aften og tænker på – hvad kunne egentlig interessere ”pigerne” – og andre at høre? I hvert fald ikke hvad jeg laver til dagligt… Sømanden er taget ud at sejle igen efter en kort ferie (han fik ikke lavet alt det herhjemme, som JEG havde planlagt) og kommer ikke hjem de næste mange uger, selv om jeg er begyndt at synes, det er træls, når han skal af sted (man bliver vel lidt sentimental med alderen) – men også når han kommer hjem (når så man har vænnet sig til at være alene, kommer han ”allerede” hjem igen)… ikke nem at gøre tilfreds.
Nej… jeg vil hellere give Inge et skulderklap for hendes gode humør og hendes altid gode opbakning i foreningen. Hvordan hun altid er kommet på noget at skrive til, er mig en lille gåde, men jeg for den nok løst en dag.
Jeg hører tit unge mennesker sige – ”det kan jeg ikke nå…..” selv om de ”kun” har deres skole eller arbejde at koncentrere sig om. Men ofte når man også kun det, man vil nå.
Jeg har haft brug for Inges ekspertise i forbindelse med hendes arbejde, og jeg er endnu aldrig gået forgæves, når jeg har haft brug for hjælp, og jeg tror heller ikke andre vil gå forgæves, hvis de skulle få brug for hendes hjælp og rådgivning. - Jeg har fået det svar, der skulle til, for at komme videre med tingene, og jeg har fået den rådgivning, der har været behov for.
Inge har også haft sit arbejde, hvor det tit har varet til sent på aftenen – udover har hun også haft tid til at skrive revyer og været aktiv i vores forening. Jeg misunder ind i mellem Inge for hendes energi, og ville gerne selv ha’ lidt af den. Det kunne godt smitte…. Men ”evner” smitter mig bekendt ikke. | |
Kilde/ forfatter: Annemette Pedersen, Dato: 19/4-2006
Kategori (i): Hverdags betragtninger
April 2006
Så blev det april - forår med vekslende vejr, vi går vel alle og venter på den dejlige forårs sol skal dukke frem.
Repræsentanterne har været samlet til møde. Jeg syntes, vi havde et godt og positivt møde, hvor stort og små blev vendt. Et af vore tilbagevendende punkter er jo økonomi og ikke mindst økonomien i „Søhesten“. Kirsten Nybroe gør et meget stort arbejde med at søge diverse fonde - i år har Kirsten søgt ikke mindre en 32 fonde men har ikke modtaget et positivt svar. Foreningen har heldigvis en trofast skare af annoncører, uden jer kunne vi ikke udsende vores blad.
Et andet efterhånden tilbagevendende punkt er tidspunktet for afholdelse af Landsgeneralforsamlingen. Forretningsudvalget og repræsentantskabet henstiller nu til, at vi fastlægger Landsgeneralfor-samlingen til afholdelse den første hele weekend i oktober. Nu har vi i 2 år forsøgt at flytte lidt rundt på datoen, og der var bred enighed om, at det ikke har været en succes.
Landsgeneralforsamlingen 2007 afholdes den 6. og 7. oktober i Esbjerg.
Flere afdelinger kunne berette om tilgang af nye medlemmer og god aktivitet. En afdeling var kørt lidt fast m.h.t. aktiviteter og havde umiddelbart heller ikke medlemmer, der ønskede at fortsætte i bestyrelsen. Det var den pågældende afdeling ikke den første, der havde oplevet, så der blev givet mange gode og velmente råd. Det var dejligt at mærke sammenholdet og viljen til at løse „problemerne“.
Jeg har med interesse læst Fabienne Knudsens indlæg i „Søhesten“ nr. 2 - Hvor er „hjemme“ når man er til søs ? I min naivitet tror jeg ikke, de danske sømænd er spor i tvivl om, hvor „hjemme“ er. I mit tidligere job, rejste jeg en del - når jeg var ude, ringede jeg også „hjem“ til firmaet og har aldrig tænkt på det som et problem ? Jeg kom også til at tænke på, at når produktionsarbejderne holdt deres pauser, var der en klokke, der ringede, det var der ikke, når vi fra kontoret skulle holde pause
-hierarki, ansvar ? En anden ting, der dukkede op, mens jeg læste indlægget var fra sidste års temadag i Handelsfådens Velfærdsråd, hvor en hyggelig lidt ældre kaptajn fortalte om hans liv og karriere til søs. Han var glad for jobbet og havde haft et godt liv til søs, var tilfreds. I den efterfølgende pause, hørte jeg denne kommentarer forherligede han det ikke lidt ? Jeg tror på det bedste, indtil det modsatte er bevist – jeg tror derfor på, at den ældre kaptajns historie var oprigtig.
„En ven er en, som ved alt om dig og alligevel holder af dig“ | |
Kilde/ forfatter: Charlotte Munk, Dato: 18/4-2006
Kategori (i): Meddelelser fra bestyrelsen
|
(i)
